mandag den 31. august 2009

I dag: sort og lyseblå

Det er jo faktisk lidt koldt i dag, og det har jeg udnyttet og er hoppet i mine fake læderbukser fra H&M sat sammen med en kedelig t-shirt fra Føtex og mine H&M sølv ballerinaer.




Derudover har jeg også mine yndlingsøreringe på, sølvarmbånd (et fra mormor og et fra kæresten) og armbånd Hjerteforeningen samt ravenskull halskæde.




søndag den 30. august 2009

Bog: Vintage mode


Jeg læste en anmeldelse af bogen "Vintage mode" i Politiken i morges. I bogen bliver moden fra 20'erne og frem gennemgået inkl baggrundsviden, såsom at kunststoffer blev stort i 40'erne, da al bomuld og silke blev brugt i krigen. Jeg elsker at se på billeder af moden, som den har været, og det er jo ingen hemmelighed, at der er masser inspiration at hente i sådan bog. Det er helt klart min drøm at have en hel reol fyldt med lækre modebøger (lige ved siden af reolen fyldt med kunstbøger). Den er hermed sat ønskelisten.
Bogen, der er skrevet af Emma Baxter Wright med flere, fik 4 ud af 6 hjerter og skulle koste 299kr, men tjek bogpriser.dk for at finde den billigst.

lørdag den 29. august 2009

Lækkerhed

Åh, hvor er denne kjole fra topshop bare lækker! Den ville være perferkt med et enkelt sølvarmbånd (tjek) og et par glimtende øreringe (tjek). Fra Topshop til 45£.


Billede fra topshop.com

torsdag den 27. august 2009

Uhm, flæser og pudderfarvet

Pudder/nude, flæser og bolero, jamen det er jo hele tre ting. Den er godt nok fin. Fra vero moda til 359,95kr


Billede fra veromoda.com

Fra farmor og mormor

Da jeg var hjemme i København fik jeg disse øreringe af min mor. De har tilhørt min farmor, og jeg fik dem pga. min nye øreringemani. Jeg er ret vild med turkiserne. Jeg fik også et sødt sølvarmbånd, der har været min mormors, så nu har jeg to mormorarmbånd.
Jeg er for resten lige blevet klippet, der røg mindst 10cm, så nu når det knap til skuldrene. Det føles rigtig godt.




H&M i ruskind

Uh, jeg så lige at der var kommet lidt nye varer på H&Ms hjemmeside. Mit blik faldt straks på de meget fine ankelstøvler og de søde handsker. Jeg kan faktisk ikke finde ud af om jeg foretrækker grå eller sort. Støvlerne ville allerede være lagt i indkøbskurven og købt, hvis ikke de var så høje (10cm), jeg ville ikke gide rende rundt med dem til hverdag i den højde, de bryder mine fødder sig ikke om desværre. Til gengæld er jeg vild med det lyserøde for og lynlåsen. Støvlerne koster 499,- og handskerne 299,-.





Dynejakken kan jeg ikke helt finde ud af. Jeg er lidt tiltrukket af den, men samtidig synes jegogså den er lidt grim. Tørklædet er helt sikkert et muligt fremtidigt køb. Der var flere nyheder på deres side.



Billeder fra shop.hm.com


Kate Moss for Tosphop

Jeg synes egentlig ikke, der er så meget spændende ved Kate Moss' nye kollektion, men der er da enkelte dele, jeg ikke ville have noget imod at eje. Jeg kan rigtig godt lide læderkjolen, den ser ud til at have et ret fint snit. Pailletkjole ville være sjov nytårsaften, men ellers ved jeg ikke lige, hvor den skulle bruges (udover derhjemme foran spejlet).

Har du fundet nogle favoritter?












Billeder fra topshop.com




onsdag den 26. august 2009

Twitter

Jep, så fik jeg lige en twitterprofil. Der kommer tweets om mode, men også om alle de andre ting, der forgår oppe i mit hoved (sikkert en masse brok). I skal være velkommen til følge mig ellers kan min nyeste tweet også ses her på bloggen.

Twitter du?

tirsdag den 25. august 2009

Hmm, nå

Det lykkedes mig lige at slette alle mine outfitsbilleder fra min Københavner uge, bittert. Nu får I lige nogle andre billeder, der ikke blev slettet.
De første fire er fra en morgen, hvor jeg stod op før klokken syv og gik ned til Søerne og købte en croissant og brikjuice på vejen. Klokken er ca. kvart over syv, da billederne blev taget, og svanerne og ænderne var ikke engang vågnet. Det var rigtig dejligt at sidde der og vågne sammen med byen. Der er meget stor forskel på Jagtvej og Nørrebrogade lidt over syv og så lidt i otte, så er byen nemlig vågnet helt og på vej på arbejde og i skole.




Dette billede tog jeg på vej hjem fra min morgenmadstur, udover det for mig er typisk Nørrebro, så kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg så teksten på gavlen. Det er så sandt, som det er sagt (eller skrevet)




Næsten alle mine dage i København blev brugt sammen med veninderne, og det var super hyggeligt. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle spise alene nogle af dagene, da mine forældre ikke var hjemme, i stedet stod på sushi, steaks og lign med de dejlige tøser. Sushien var ret spontant og mine to veninder havde aldrig prøvet at lave det før. Vi var ret glade for resultatet, og pigerne fik rullet deres første maki. Vi fik champagne i ølglas og bagefter spillede vi wii.






Jeg fik også gået flere ture sammen med Frida her, det er min venindes 15uger gamle hvalp, som er så sød og velopdragen. Vi fik gået mange ture med den dejlige hund og Frida lærte så småt komme "på plads". Åh, det var en dejlig uge.


Seneste køb og seneste besættelse

Jeg har ikke huller i ørerne, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske skyldes det, at da jeg var lille (måske 9år) havde lånt en magnetørering af en veninde, hendes mor foreslog, at jeg sagde, at jeg havde fået hul i øret. God idé tænkte jeg og forventede, at min mor blev sur eller i det mindste overrasket. Hendes eneste reaktion var at spørge, hvornår jeg skulle have hul i det andet øre. Så meget for det oprør...


Nå, men jeg har ikke huller i ørene og har aldrig gået op i øreringe, for mig har clipsøreringe mindet for meget om firserne (engang var firserne en dårlig ting). Men da jeg har tænkt mig at udnytte alt mit sorte tøj her til efteråret og vinter, synes jeg der skal lidt glamour til, for at det ikke bliver for dystert, og helt tilfældigt stødte jeg ind i øreringene.


Nu er jeg blevet ret vild med vintage øreringe (med clip eller screw back) gerne med rhinsten, og det bliver ikke dårligere af, at de ser lidt gamle ud (at stenene fx er guldnede lidt). Indtil videre har jeg købt disse tre par. Det første er købt på etsy.com og de to andre på ebay. Jeg mener, at de ca har kostet ca 40kr for det første par og ca. 50kr samlet for de to andre. Jeg kan godt mærke på mig selv, at øreringe bliver noget, jeg kommer til at samle på








Perlekæder

Jeg har egentlig en fantastisk lang perlekæde købt i beadhouse for ca. 5 år siden, men den blev ved med at falde fra hinanden, og så ville en veninde fikse den. Nu er hun flyttet til Australien for et år, og jeg ved ikke helt, hvor den er, så jeg er begyndt at kigge efter alternativer, for der skal være nogle perler denne sæson. Perlene skal være store og for meget. Lige nu kigger jeg på disse to, men jeg tror den kommer på listen over ting, der skal findes i New York (der er ca 1 måned og en uge til!).

Billede fra shop.hm.com


Billede fra dorothyperkins.com






mandag den 24. august 2009

The Flaming Lips d. 7. november

I dag skal jeg på posthuset og hente to stk billetter til the Flaming Lips, der giver koncert den 7. november i Herning. Udover at de er et fantastisk band, der laver noget fantastisk musik, så er de helt fantastiske live. Der er et helt utroligt sceneshow med kæmpeballoner, glitter, nisser, rumvæsner, regnbuer og alt muligt andet som virkelig giver en totaloplevelse. Jeg så dem i Tivoli's koncertsal i 2006, det eneste, der var galt med den koncert, var, at jeg havde givet blod samme dag, så jeg endte med at have ret ondt i armen, men det var jo ikke deres skyld.
Til gengæld missede jeg dem både på Roskilde 07 og på plænen i Tivoli i 2008, så nu er det heldigt, at Herning ikke ligger sååå langt væk.

Deres nye album udkommer vist den 13. oktober, og det glæder jeg mig til, (hvis du er fan kan du jo lytte til at nummer fra det nye album her - det kan du også, hvis du ikke er fan).

onsdag den 19. august 2009

Serviceinfo: H&M's nude bf blazer i Galleri K

Jeg var i H&M i galleri k tidligere i dag og så lige, at de var igang med at hænge den berømte nude boyfriendblazer på stativerne. Jeg kan desværre ikke lige give nogen anmeldese, da jeg ikke var henne og pille.

tirsdag den 18. august 2009

Seneste køb og lidt snak

Jeg er jo mega bagud med mine indlæg, de står i kø og venter på at blive skrevet, men først havde jeg travlt, og nu er jeg taget til Kbh og kæmper med dinosauren (mine forældres computer). Jeg kom i søndags og fik hygget med de gamle, mandag fik jeg set min venindes søde schæferhundehvalp. Den er så sød og velopdragen til trods for den kun er 15 uger. Der kommer desværre først billeder af den når jeg kommer tilbage til Århus. Jeg fik også spist middag med familien, det er rart når jeg ikke ser dem så ofte igen. I aften har jeg været ude og spise med veninderne. Det er altså sjovt, vi er fem som har kendt hinanden siden vi startede i skole og nogle før det, og så sidder vi der. En er gravid, den anden er lige flyttet sammen med kæresten, den tredje har fået en ny hundehvalp sin kæreste(de bor også sammen), den fjerde har nu boet sammen med kæresten fra Holland i et år, og jeg selv har nu været sammen med min kæreste i 6 år, og det er tre år siden vi flyttede til Århus. Jeg havde godt nok ikke troet, at vores liv så sådan ud som 23-årige, men det er rigtig dejligt.
Og nu til noget mere moderelateret. Det er faktisk ikke engang seneste køb mere, men I får dem lige i rækkefølge. Jeg har nemlig købt et fuglekranievedhæng eller et raven skull, det lyder lidt pænere. Det er købt på ebay til ca 35kr (uden kæde, det var en jeg havde). Man kan helt sikkert få den i flottere kvalitet til ca 200kr, men pengene er små for tiden (da der jo skal spare op til NY). Jeg kan ikke huske sælgeren lige nu (og jeg gider ikke kæmpe yderligere med dinoen), men søg på bird skull pendant. Det er vist lidt svært at se på billederne, men man kan altså godt se, at den er blevet støbt og den er ikke skinnende, men jeg er allerede rigtig glad for den. Der kommer outfits-flash, når jeg er tilbage fra Århus, hvor den også kan ses i brug.



lørdag den 15. august 2009

20% rabat på Dorothy Perkins udsalg

Nu er der yderligere 20% rabet på Dorothy Pekins' udsalgsvarer, hvilket også betyder, at den føromtalte lædernederdel kun koster 24£.

Nej, jeg køber den ikke Dorothy Perkins! Lige meget hvor meget du lokker!

Lys i mørket

billede fra topshop.com


Jeg har skrevet om det før, men jeg tror virkelig på sort her til efteråret og vinteren, jeg kommer ihvertfald til at bo i alt mit sorte tøj. Når det er sagt, så kan det være meget rart med noget til at bryde alt de sorte med. Jeg tror pudder og hvid, nok bliver det, jeg selv mest vil hælde til, men nu faldt jeg lige over denne smukke silketop fra Topshop, så nu er jeg helt sulten efter akvarel/vandfarvelignede toppe. At den er i silke, gør bestemt ikke toppen mindre delikat.

fredag den 14. august 2009

Uhm, afslapning

Denne dag står i afslapningens tegn, jeg har haft meget travlt det seneste stykke tid pga eksamenshalløj, men nu er det overstået, og jeg holder ferie. I går bagte jeg cupcakes (og stegte 2 kg frikadeller), så nu kan jeg rigtig hygge med en god bog og en cupcake eller to (eller tre de er ikke så store) . På søndag tager jeg til Kbh og bliver der hele ugen, så skal der hygges med veninder og hilses på familien, jeg glæder mig rigtig meget. Men altså først afslapning. Er der forresten der ved, om de nye afsnit af E.R. (skadestuen) genudsendes?





Pailletkjole

I går så jeg, at Vila havde en kort pailletkjole til 350kr, jeg kunne desværre ikke finde noget billede, men nu så jeg, at H&M har en meget lignende kjole på deres hjemmeside til 599kr. Udmiddelbart vil jeg tro, at kvaliteten er ens, men jeg har ikke pillet ved den fra H&M, dog var der ikke lynlås i den fra Vila, eller de funky huller ved albuerne, men pailletterene ser vist rimmelig ens ud. Kjolen fra Vila fås også i sort.
Hvis jeg havde en pailletkjole, ville jeg virkelig forsøge at få den brugt i hverdagen. Jeg tror den kunne være cool med en lang sort cardigan, nogle rå, flade støvler samt tætte strømpebukser, men jeg ville nok stadig føle mig lidt overdressed. Ville du kunne gå med pailletkjole til hverdag (eller gør du det allerede?)


billede fra shop.hm.com

torsdag den 13. august 2009

Hvorfor gør de sådan noget?

Ja, Dorothy Perkins har været så tarvelige at sætte denne smukke lædernederdel ned til kun 30£. De har sikkert bare gjort det for at drille mig, nå men jeg køber den altså ikke, de penge bliver gode, når jeg skal til NY (om under to måneder, yay).

billede fra dorothyperkins.com

Nyt fra H&M og Monki

Både Monki og H&M har nye ting på deres hjemmesider. Hos Monki (de to første billeder) faldt jeg over endnu velourkjole, selvom jeg nok mere er til den fra BikBok. Til gengæld er jeg helt vild med den gråmønstrede kjole som endda kun koster 180kr, jeg er dog spændt på om den sidder ordentlig. Der er meget mere på deres hjemmeside, hvor der også står, hvornår de enkelte ting skulle være i butikkerne.





billeder fra monkigirl.com


Det er som sådan ikke mine favoritter hos H&M, jeg har fundet frem. Blondekjolen er jeg ret vild med og egentlig også pailletjakken, men til den pris kan man jo få 4 pailletjakker! Forleden så jeg dog en sort pailletjakke i en H&M butik til 299kr, så de findes i flere prisklasser i H&M. Pailletlegginsne er jeg ret vild med, men dem har jeg også købt. Jeg synes, de var meget løse i det, så hvis du vakler med 2 størrelser, ville jeg helt klart gå en størrelse ned. Strikken minder mig om, at jeg skal have fundet strikkepindene frem, hvilket jeg nok vil fortælle mere om en af dagene. Der er flere ting på deres hjemmeside.


billeder fra shop.hm.com

mandag den 10. august 2009

Når Kia er på ferie/artikel om modeblogging

Kia fra Fierce og fattig på SU plejer at være så god til at komme med links til artikler om modeblogging, og når hun har tilladt sig at holde ferie, så vil jeg gøre opmærksom på, at dseneste.dk er kommet med et nyt indlæg om, at modebloggere er lige så ukritiske som modejournalister. I kan læse den her

Ugens budgetfund

Budgetfundet denne uge må vist være denne fine nederdel fra H&M. Den er perfekt til at bryde med det sorte her til efteråret (for jeg ved, at min garderobe bliver meget sort denne sæson). Nederdelen koster kun 39,95 og fås også i sort og grå.



lørdag den 8. august 2009

Efterårssko

Jeg har super travlt for tiden, og derfor bliver der hverken blogget eller fundet inspiration i disse dage, men jeg kunne ikke helt holde mig væk fra Topshop's hjemmeside, hvor jeg faldt pladask for disse sko til 55£. Jeg kunne godt tænke mig nogle sko til efteråret udover mine elskede laksko. Jeg må desværre nok stå over denne gang, men de er godt nok fine. Der var selvfølgelig masser af andre ting, jeg også gerne vil skrive om, men det bliver efter den 12. Nå, jeg må videre.


fra topshop.com

tirsdag den 4. august 2009

Highstreet vs. by Malene Birger

Fake læder og fake pels eller den ægte vare fra by Malene Birger? Jeg synes, Malene Birger en god designer, men jeg må indrømme, at jeg ikke er den vilde fan af ægte pels (modsat en ANTM-deltager, ved jeg godt, det ikke kommer fra selvdøde dyr i junglen). Hvad lædershorts angår, så synes jeg, de er fede - lige nu, men jeg tror også, det er sådan noget, jeg kun kan holde ud et par sæsoner. Så kan det godt være, det er kvalitet og en investering, men jeg tror bare, jeg vil købe nogle nye fakes igen om 20år. Så hellere hoppe på læbestifts-effekten og investere i 180kr luksus fra Chanel. Pelsen er fra H&M og koster 249kr, det samme gør de fake lædershorts fra Gina Tricot.


billeder fra shop.hm.com - ginatricot.com - strawberrynet.com - bymalenebirger.com

lørdag den 1. august 2009

T-shirtkjolen

I går fandt jeg noget nær den perfekte t-shirtkjole (for mig ihvertfald). Den har det rigtig snit, den rigtige længde - også på ærmerne, den rigtige gråblå farve, en fed krøllet struktur og så den helt rigtige pris nemlig 37kr. Jeg købte den i Bik Bok med 75%. Jeg håber det bliver lidt varmere senere i august, så den kan luftes med bare ben og sandaler, men ellers kan jeg også sagtens bruge den med tykke strømper som kontrast.





Velourkjole

I går var jeg lige et smut i Bik Bok, det er ikke så ofte jeg er der, men i går skulle jeg lige kigge. Jeg gik da også derfra med en fin t-shrt kjole til 37kr, som jeg må fortælle om senere. De havde masser af ting sat med 75% forresten.

Men de havde også en rigtig fin velourkjole til 180kr, jeg tror den vil være perkeft her til efteråret, men jeg holdt mig i skindet, der skal jo spares op til New York om 2 måneder (og så havde jeg lige købt pailletleggins). Jeg forsøgte at tage et billede i prøverummet, men lyset var for stærk. Så jeg fandt den også lige på Bik Bok's hjemmeside.

Her faldt jeg også lige over en bikerjakke i ruskind. Jeg er måske lidt træt af bikersnittet, men jeg er helt vild med at den er i ruskind, den koster ca 800kr.


billede fra bikbok.com

billede fra bikbok.com

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.