Sider

tirsdag den 9. november 2010

Sjov tobak

Altså jeg ryger ikke, faktisk kan jeg ikke rigtig tåle røgen, men jeg synes også, det skal være folks egen sag (så længe de tager hensyn til mig). Men dette er ikke en røgdiskussion. Generelt er grebet om rygerne blevet strammet en del de seneste år her i Danmark, måske derfor kigger jeg lige en ekstra gang, hver gang jeg ser tobaksreklamer i mit amerikanske Harper's bazaar. Jeg synes, de er så sjove; uh, der er ingen tilsætningsstoffer, uh du støtter de amerikanske bønder, og så er der lige to kuponer á $10, så man kan prøve dem. Det minder mig lidt om gamle dage, hvor man ikke vidste, det var farligt. På den næste side kan man selvfølgelig læse, at disse naturlige cigaretter ikke er mere sikre end andre cigaretter, og man kan dø af at ryge.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar