Ja, lige lidt mere bolig halløj, det er jo svært at undgå når det fylder så meget for tiden, det er dog stadig i discountliv afdelingen for hver ting på collagen koster mellem 20kr og 229kr , så der er råd til en ting eller to ;)
Billeder fra ikea.com - hm.com - ilva.dk - tiger.dk - magasin.dk - wooddrejer.dk - politiken.dk
* Lampen er fra Ikea hedder Foto har en diameter på 50 centimeter, jeg tror den kunne være ret fin i vores nye køkken når vi når der til. Den koster 229kr.
* Trykket er lavet af Julie Nord, og det satster jeg i den grad på at finde en plads til i vores nye lejlighed (den skal bare lige cleares med kæresten først, min Kvium plakat kommer vist ikke op, før jeg får mit eget værelse). Jeg er vild med de mange fine detaljer - jeg elsker generelt når man kan se at kunstneren har brugt tid på værket og også har håndværket i orden. Du kan købe det i Politikens plusbutik eller online til 165kr (140kr med pluskort)
* Kopperne er fra Ikea og koster 39kr for 4 styk. Jeg synes mønstret er rigtig sødt. Jeg er lidt på jagt after nogle kopper eller krus da vi bare har nogle helt almindelige kedelige hvide nogle. Jeg overvejer lidt at få forskellige krus, altså samme form (også som dem vi har nu), men i forskellige farver og motiver.
*Paddehattesparebøssen er jeg lidt ambivalent overfor, for jeg synes godt de kan blive lidt for meget med hele det svampe/dyre/natur tema, på den anden side så går det nok når der kun er en enkelt lille ting og så koster den kun 20kr, så hvis jeg bliver træt af den kan jeg altid (tømme og) kasere den. Opsparingsdelen er jeg forresten helt vild med, det er da hyggeligt at sådan en helt gammeldags sparebøsse. Den er fra Tiger.
* Porcelænsskålen fra Kähler er bare pæn og så er den på tilbud hos Magasin lige nu til 199kr for den store og 99kr for mellemstørrelsen.
*Lysestagerne skal jeg uden tvivl have fat i. Jeg har set lignende til meget høje priser, disse er fra Wooddrejer.dk og koster hhv 50kr, 70kr, og 90kr (de fås og i en str større (110kr) og en mindre (40kr)), man kan få dem i alle mulige farver og træsorter. Jeg har ikke fundet ud af hvilke farver jeg kunne tænke mig, men jeg skal ihvertfald have en i eg som på billedet. Der er også nogle fine bøjler derindre.
*Det lille hvide bord er fra Ilva til 199kr, jeg er vild med at det er så minimalistisk, det kunne se ret cool ud sammen med lysestagerne.
*Strikpuden synes jeg paser godt ind i det nordiske tema, jeg vist er kommet lidt ud i, den er fra H&M Home og koster 179kr. Jeg tror godt, man kunne lave et fint betræk selv, der behøver jo ikke være mønster i.
Du har helt ret i, at bordet og lysestagerne går sammen - det bliver meget nordisk og minimalistisk - på den gode måde:-)
SvarSletLiselotte: Det gør det nemlig, jeg tror også stagerne bliver fine i min hvide vindueskarm.
SvarSlet- Vibeke