De sidste 48 timer

For et par timer siden kom jeg hjem efter en hektisk tur til Kbh. Min plan for denne weekend var at komme mig over sygdom, ordne alt det, jeg ikke har fået gjort pga af sygsom, hygge med kæresten, og se hvor hurtigt Jimmy Choo blev udsolgt på H&Ms hjemmeside. Så kom weekenden slet ikke til at se ud.

Min mormor døde i går. Fredag aften ringede min far og fortalte, at min mormor egentlig skulle opereres, men hun var for svag, og der ikke var mere lægerne kunne gøre. Lørdag morgen fik jeg snakket rigtig med min mor og fandt ud af, at der kun var få dage tilbage, og kæresten og jeg tog det første tog, vi kunne nå. Lige inden vi kom afsted, snakkede jeg med min mor igen, fordi hospitalet havde ringet og sagt, at der nu kun var nogle timer tilbage. Da vi kørte et sted på sjælland, ringede min mor endnu engang, og fortalte at min mormor var død.

Jeg er glad for, at vi kom afsted, og under en time senere stod jeg ved min mormor og fik sagt farvel til hende. Hun lignede selvfølgelig ikke helt sig selv, men jeg er glad for og lettet over at jeg fik set hende en sidste gang. Hun havde ingen smerter og det er gået ret stærkt. Hun blev 85år og de sidste år har hun haft Alzheimers, så jeg er lettet over, at hun ikke nåede at blive så syg, at hun ikke kunne genkende os mere. Jeg vil savne hende rigtig meget.

Efter jeg havde sagt farvel til min mormor, tog jeg en taxa ud til min kusine, hvis dreng havde fødselsdag. Stemningen var selvfølgelig ikke, som den plejer, men der var da fødseldag med lagkage og sang og gaver og familie.

Da jeg endelig kom hjem til mine forældre, skulle jeg lige op og se min søster og svogers lækre lejlighed, som endelige er blevet færdig, og som de skulle flytte ind i denne weekend. Efter at have set lejligheden, satte jeg mig med mine forældre og mindedes min mormor. Hun var et dejligt menneske også selvom sygdommen ændrede hende de sidste år. Kl halv ti fik vi pizza fra den italienske, og jeg kunne næsten ikke tro, at jeg tolv timer inden havde styrtet for at komme afsted.

Her til morgen fik jeg hygget og spist morgenmad med mine forældre, og bagefter mødtes jeg med min veninde for at gå en tur. Jeg fik snakket om min mormor, og hun fik snakket om sin far, som er meget syg og har fået at vide, hvor lang tid han har tilbage.

Det er ikke nogle nemme dage.

Jeg sluttede min tid i Kbh med at samle min nevøs seng sammen med min mor (ikeas vejledninger er altså meget nemmere end ilvas...), og så var det bare at hoppe på toget og nyde de tre timer i stillekupéen, hvor jeg endelig kunne slappe lidt af.

Nu er jeg helt drænet for energi og følelser, og jeg kan ikke helt overskue i morgen. Åh, træk vejret dybt.