Ok, tingen er, at jeg så småt er ved at flytte over på mit eget domæne (discountliv.dk) og i den forbindelse (samt den store mængde af reklameindlæg, jeg synes, man ser i blogland for tiden) har jeg tænkt en del over hvor meget lidt reklame, der skal være på min blog. Jeg er kommet frem til, at det er slut med gaver som egentlig nok burde hedde produktprøver eller lignende, for det er jo ikke rigtig en gave. Jeg har egentlig sagt nej tak længe, men det kommer til at stå på den nye side, når jeg er færdig. Der kommer heller ikke til at være sponsorede indlæg, eller det skulle bare hedde betalte indlæg, og der skal heller ikke være helt almindelige reklamer på bloggen. Min blog må egentlig gerne være så reklamefri som mulig.
Det har ikke været så svært at komme frem til dette, men der hvor jeg har brug for jeres hjælp er ved presseevents. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal deltage i dem fremover? Ligesom gaverne er det noget jeg har sagt nej tak til i et stykke tid, mange af dem synes jeg faktisk ikke er relevante for bloggen, fordi der ikke er det vilde Discountliv over dem. Det er jo hovedgrunden til at jeg skulle gå til dem, at det var relevant for mine læsere, og det er jeg ikke sikker på de fleste events er. Alligevel kunne der jo godt være nogle ting, der er ralevante, fx H&M hvor jeg har været, men jeg synes egentlig ikke, jeg fik så meget ud af det igen. Jeg vil egentlig ikke skrive for meget om mine egne tanker, da jeg gerne vil have dit input:
Altså, jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre dine tanker om presseevents - både positive og negative.
Hvad med goodiebags, skal jeg sige nej til dem, hvis jeg vælge at presseevents er ok? Skal man tage til de events, man har lyst til og så kun skrive om de få, der er relevante? Og hvad skal man skrive om dem, når det ikke bare skal handle om hvad man fik at spise, hvem der var der, og hvilken kjole der var pænest (af dem der var)?
Det bliver ikke sådan at jeg kommer til at følge, hvad fleretallet mener, men jeg kunne godt tænke mig at få nogle tanker om presseevents, som kunne hjælpe mig med at tage en beslutning. Så kom glad alle holdninger er velkomne!













