Når jeg får børn

I går sad jeg i toget mellem Århus og Kbh, der sad også nogle kvinder i slutningen af tyverne, og de lavede ikke andet end at brokke sig til hinanden hele vejen! En af de ting de blev gennembrokket, var en veninde der var blevet mor og som åbenbart kun kunne snakke om det barn. De lød ikke som nogle særlig gode gode veninder, der var ihvertfald ikke meget forståelse fra dem. På den anden side kender jeg jo ikke veninden, og hun er måske rigtig slem, men der var ikke et eneste positivt ord om den veninde eller barnet, og så blev det godt nok lidt ensporet at høre på ("men Vibeke du kunne jo bare lade være med at lytte" - ja og folk der brokker sig hvisker jo... ) .

Nå men det jeg vil frem til er 1. Næste gang du sidder og brokker dig så tænk lige over, hvor lang tid du har brugt på det, hvilket også gælder mig selv. 2. Jeg er glad for at min veninde, Pernille, godt kan snakke om andet end sit barn - jeg har så til gengæld faktisk lyst til at høre om søde William, for det er da en kæmpe ting at få et barn, og når sådan en ting sker for min veninde, så jeg da også interesseret i det.

Nu har Pernille så lige startet en blog om at være på barsel, hvilket jeg er glad for, så kan jeg nemlig få lidt mere indsigt i, hvordan hendes dagligdag ser ud, efter hun har fået William. Og så vil jeg da også anbefale den, for jeg synes at Pernille er rigtig god til både at være mor og veninde, og jeg vil gerne lige så cool mor, som hun er, når jeg får børn. I kan finde hendes blog her.   

Det er forresten lidt sjovt, at mine veninder er begyndt at blogge, og så kan jeg godt lide, at vi dækker så bredt som mode, planter, Holland og børn. Nu har vi kendt hinanden snart 17-20år så selvom vi er forskellige, så har vi også en del tilfældes.