Sider


Viser opslag med etiketten Chilien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chilien. Vis alle opslag

søndag den 20. juni 2010

Chiliens dagbog d. 20. juni 2010

Kære  dagbog,

Hvor har det været længe siden, jeg har haft travlt med at sole mig og vokse, jeg har faktisk haft så travlt med begge dele at damen har drejet mig hver dag, så jeg ikke skulle få hold i nakken af at kigge efter solen. Det var pænt af hende. Hun kunne til gengæld ikke lide de venner jeg fik fornylig. De kaldte sig bananfluer, og var meget selskabelige, men damen syntes at de var irriterende pludselig var de allesammen væk. Jeg synes, mine venner forsvinder hele tiden, først persillen, så jordbærene og nu bananfluerne...

Ellers har jeg både en god nyhed og en dårlig nyhed. Jeg må hellere starte med den dårlige: Jeg har tabt et af mine kimblade. Et af mine allerførste blade! Jeg synes det er trist, men damen havde en god nyhed til mig som hjalp, jeg skal på sommerferie til København! Egentlig var planen, at jeg skulle være alene hjemme, mens damen og hendes kæreste var på ferie, men så fandt damen af, at de skulle være væk for længe, og der var ingen, der kunne passe mig, så nu skal jeg med til Kbh. Vi skal med bil denne gang, damen synes også jeg er lidt for stor at have til at have med i toget - jeg var jo noget mindre, dengang jeg kom til Århus. Nu håber jeg ikke, jeg bliver køresyg, det gør heller ikke så mege,t for jeg glæder mig helt vildt!. Jeg skal snart pakke, men jeg ved slet ikke, hvad jeg skal have med! Åh beslutninger! 

søndag den 6. juni 2010

Chiliens dagbog d. 6. juni 2010

Kære dagbog

Hvor har det bare været lækkert vejr denne uge! Jeg har chill(i)et i vindueskarmen og fået masser af sol, nogle gange er damen kommet forbi med noget at drikke. Jeg har endda fået lov til at have vinduet åbent, så jeg har fået en masse frisk luft. Måske er det også derfor jeg er begyndt at få nye blade inde ved stænglen? Det er helt nyt for mig, og jeg er lidt spændt på, hvad der sker med dem.  

Desværre er Persillen afgået ved døden, men den har vist også haft hårdt liv med drivhusopvækst, og før den kom her til, boede den i et supermarked, det må have været frygteligt, må den hvile i fred. Nu er jeg næsten ene plante i huset, der kom to bakker jordbær forleden, de rigtig søde, men af en eller anden grund er de fleste forsvundet, jeg aner ikke hvor de er blevet af! Det kunnne være jeg skulle spørge damen om det, hun har snakket meget med dem.

Forresten fandt damen et par af mine babybilleder frem, fra da jeg lige var flyttet over i den store potte. Jeg vidste slet ikke, at jeg var vokset så meget! På den anden side er der jo også 3 uger siden, jeg rejste til Århus, og jeg har jo også haft det godt her,selvom jeg godt kan savne min familie. 

søndag den 30. maj 2010

Chiliens dagbog d. 30. maj 2010

Kære dagbog,

Undskyld jeg har forsømt dig lidt, men jeg har bare haft så travlt med at vokse. Mine blade er blevet store, og nogle af dem når helt ned til jorden, jeg kan godt få lidt ondt i mine stængler. Det er ellers et dejligt sted jeg bor, der er masser af sol og vand -lækkert! Nogle gange kan hende damen dog godt blive lidt skummel, når hun står og stirrer på mig, kan man få lidt privatliv tak! Jeg har faktisk fået fred denne weekend, for jeg er alene hjemme! Paaarty! Eller, det blev lidt tamt, for er kun en persille udover mig og han var i forvejen godt vissen. Nu skal jeg til at rydde op, så damen ikke kan se, at jeg har holdt fest. Vi ses snart kære dagbog

PS. Jeg har fundet ud af at jeg har en tvilling, hvor det vildt! Jeg synes også, jeg gik og manglede lidt af mig selv.

tirsdag den 18. maj 2010

Chiliens dagbog d. 18. maj 2010

Kære dagbog

Fredag nat blev jeg bortadopteret væk fra hele min familie af en dame, der slingerede lidt meget. Hun viste sig dog at være meget flink. Søndag tog vi ud på en lang rejse hjem til damen med toget, hvor jeg var så heldig at få en vinduesplads (jeg elsker vinduespladser!). Aldrig har jeg set så meget af verdenen før! Der findes så mange forskellige planter derude.

I går fik jeg lidt vand, jeg var ærlig talt også lidt tørstig og måtte rømme mig lidt, før der kom noget, damen undskyldte også, og fortalte også at hun ville skaffe mig en bedre bolig. Det passede mig fint, for der var godt blevet lidt trangt. Her til aften flyttede jeg så til en stor lejlighed med udsigt - lækkert med al den plads. Godt nok sagde damen noget med, at hun aldrig havde prøvet at flytte en plante før, men det gik vist fint, hun gjorde ihvertfald, hvad hun kunne.

Sidst men ikke mindst så har jeg talt mine blade. Jeg har seks nu, og der er snart et på vej, spændende! Jeg glæder mig til at vise det frem. Godnat kære dagbog, nu vil jeg få mig min skønhedssøvn  



søndag den 16. maj 2010

Chilibabyen og Mormor

Jeg har ikke ligefrem grønne fingre (nogle ville kalde det seriemord), og planter interessere mig måske ikke lige så meget, selvom jeg elsker at være i væksthusene i botanisk have. Det er derfor også med en lille smule frygt, jeg har adopteret nedenstående chiliplante af min veninde, Mormor, hun er nemlig supergod til det med planter. Lige nu er chilibabyen 2-2,5 cm høj . Jeg håber virkelig, at jeg kan passe godt på den, så den kan blive stor og fin. Jeg kan engelig godt forstå Mormors interesse for planter, når hun starter sådan helt fra bunden, jeg kommer ihvertfald til at gå meget mere op i chilibabyen, end de få andre planter jeg har haft. Og I kommer nok også til at høre mere om den, måske skal den have et navn? Den kan jo ikke hedde chilibaby resten af livet.

Mormor har også fået sig en blog, der hedder Hollændere og Vindueskarme, og den handler om det samme, for ud over hun gør planter interessante, så gør hun også Holland ekstra sjovt. Hun har nemlig en hollandsk kæreste og fortæller om sjove og underlige skikke, pusher hollandsk krydderkage til undertegnede, og så har hun sgu noget skørt hollandsk merchandise såsom vendespil med traditionelle hollandske motiver og lyserøde plystræsko. 

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.