For lidt over en måned siden fik jeg en mail fra Trine (find hendes blog her), der havde læst mit gamle indlæg 'Er vi for billige?', desværre havde hun læst det lidt for sent og sidder nu tilbage med følelsen af at være blevet udnyttet. Jeg kan godt forstå hende, og vi blev derfor enige om, at jeg kunne fortælle om hendes historie her på bloggen. Hvis du ikke orker at læse det hele, så læs i det mindste det sidste afsnit.
Tilbage i april 2009 fik jeg et tilbud om at blogge for Bazar online, nogle læsere kan måske huske mit indlæg om sagen, det kan læses her, og ellers kan jeg fortælle, at jeg ikke ville arbejde gratis og skrive artikler(det kaldte de det selv) for en stor virksomhed som Aller, der står bag Bazar, og de ville ikke på nogen måde betale for indlæg. Jeg kunne blive inviteret med til events/biografen og få gaver/produktprøver mm, og så ville jeg kunne linke til min egen blog, hvilket jo ville give nogle læsere. Det sagde jeg som sagt nej tak til.
Men det gjorde Trine ikke. Hun blev blogger for Bazar sammen en anden efter at have deltaget en konkurrence om det selv samme. Hun tog hele vejen til København for at snakke med Bazar. Til samtalen fik hun at vide, at at de ville blive belønnet med gaver og blive inviteret med til diverse events, og hvis det gik godt, kunne de blive ansat med løn efter prøveperioden. Bazar skulle nok være flinke med at sende gaver.
Trine gik i gang med at blogge for Bazar, emnerne bestemte Bazar, det var altså indlæg på bestilling, men selvom Trine udførte et stykke arbejde for dem, væltede hun sig ikke gaver og invitationer. Hun fik en goodiebag ved mødet i Kbh med et par Bazarblade, en dvd og noget neglehalløj. Udover det fik hun Bazar tilsendt en enkel gang, for som de skrev "så sender vi desværre ikke bladet gratis til freelance-journalister", hun modtog på det halve år, hun bloggede, det førnævnte blad, biografbilletter til én film og en bog af Maria Hirse, og så blev hun inviteret til to events under modeugen, hvor det ene var åbent for alle og hun skulle selv stå for transporten til København. Det var det. Ikke en gang et abonnement på Bazar fik hun, fordi hun var freelancejournalist, men freelancejournalister plejer altså at få penge for deres arbejde! (ja lige lidt af min harme)
Eftersom Trine var blevet stillet i sigte, at der skulle komme gaver som belønning og muligvis også løn, skriver hun til Bazar for at høre lidt mere om, hvornår prøveperioden er ovre. Hun fik ikke noget svar første gang, så hun skrev igen og så fik en mail om, at nu skulle der pludselig laves om på Bazaronline (de kunne ikke komme ind på hvorfor), og de kun kunne beholde den ene af de to (gratis) modebloggere, hvor det ikke blev Trine, for den anden blogger havde ikke bedt om løn for sit arbejde. Og så var det ellers farvel og tak.
Og det var så Trines historie. Man kunne måske sige, at der var hendes egen skyld, og hun bare kunne have sagt nej fra starten, men sådan er den virkelige verden jo ikke, selvom jeg har skrevet et super kritisk indlæg om Bazar, så nåede jeg jo at overveje at sige ja inden. Som lille blogger, hvor blogging bare er en hobby, så føles det som en en stor ting, når en større virksomhed henvender sig til én, det har de fleste bloggere nok følt en gang eller to. Det er rigtig svært at sætte en pris på, det vi laver, det er jo bare for sjov, og man er jo bare en glad lille amatør, og det ved firmaerne udmærket godt, når de henvender sig til bloggerne, og der er masser af bloggere, så hvis den ene siger nej, så prøver de en anden. Så snart Trine (eller jeg for den sags skyld) begyndte at stille krav, så er det ud af vagten. Det her er en opfordring til for det første at være meget kritisk, når firmaer henvender sig om samarbejde, og for det andet at stille krav. Tænk lidt mere over hvilket slags arbejde du udfører, og hvad firmaet får ud af din arbejdskraft i forhold til, hvad du får fra dem, det skal jo helst være lige (eller til din fordel). Og hvis de så siger nej? Så nyd at blogging er din hobby, og at du kan bryste dig af at være uafhægig og mere værd! Din blog bliver jo ikke bedre af, at du bliver udnyttet af et stort firma(eller lille), og det er ikke sjovt at sidde som Trine med dårlig smag i bunden bagefter. Og så vil jeg til sidst konstatere, at dette var mit andet indlæg om Bazar og udnyttelse af bloggere. Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle skrive nummer to, men jeg skriver gerne et tredje, hvis det bliver nødvendigt.
