Sider


Viser opslag med etiketten Kvickly. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kvickly. Vis alle opslag

onsdag den 16. september 2009

Supermarkeds-støvler

Hvis jeg havde 700kr i overskud, havde jeg også haft tre par nye sko (nu nøjedes jeg med et par). Sagen er, at både Kvickly og Føtex havde nogle gode bud på støvler. Første par er et par bikerstøvler i læder fra Kvickly til 250kr. De er ret markante og cool, desværre er de ikke forede, så man skal nok have nogle varme sokker på, hvis man vil bruge dem til vinter.




Andet par er overkneestøvler i ruskind fra Føtex til 300kr. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er til overkneestøvler, men lidt fede er de ihvertfald, og det er da en billig måde at teste, om man er til den slags på.



De sidste par støvler er også i ruskind og fra Føtex, men de var sat ned til 150kr (fra 400kr) og så slog jeg altså til. Eller jeg ringede til min mor, for at hun kunne tale mig fra det, men hun tog ikke telefonen, og da der kun var ét par tilbage i str 39, besluttede jeg mig for at købe dem. Hvis ikke det går, så kan jo byttes.



onsdag den 15. juli 2009

Idag: Tulip hem vest + blondetop

I dag har jeg egentlig haft tre sæt tøj på; Joggingbukser og gammel top til at male i, da jeg skulle til lægen, valgte jeg at tage lange bukser og en bluse med trekvart ærmer, hvilket jo selvfølgelig var alt for varmt, så da jeg kom hjem, skiftede jeg til en af mine elskede tulip hem vests fra Topshop, som er perfekte i varmen. Jeg skulle lige prøve min nye blondetop fra Kvickly indenunder, og det fungerede super godt. Sidst men ikke mindst fandt jeg edderkoppebrochen i min rodekasse - jeg skal helt klart have kigget lidt mere, på det jeg har!


Blondetop fra Kvickly

Jeg mener, at denne top har været nævnt et par gange før rundt på bloggene, men nu faldt jeg lige selv over den i dag, og så kom den med hjem. Den er fra Kvickly og kostede 40kr, og så er den lige det, jeg stod og manglede. Desværre kommer den ikke rigtig til sin ret på billederne, selvom jeg har forsøgt lidt forskelligt. Den kan også fås i hvid og i pink.








søndag den 15. februar 2009

Frynsesko

I morgen skal jeg i Kvickly og se på disse frynsesko/støvler. De ser ikke helt gode ud, men jeg bliver nødt til lige at de dem i virkeligheden. Det er selvfølgelig ikke ægte ruskind, men de koster også kun 200 kr. Jeg skal nok skrive, om de er noget værd i morgen.

fra kvickly.dk

Desuden havde de også nogle semitransparente skoæsker to stk for 40 kr og nogle farvede strømpebukser, som jeg også lige skal have et kig på.

En smule dyrere alternativer til kvicklys kunne være disse fra topshop:


topshop.com



De koster ca 300 kr med porto og så er de i læder. Man kan også få dem med nitter øverst, men det så lidt mærkelidt ud.


Hvis man er i gang med en bestilling fra forever21.com kunne man tage disse med i kurven:


forever21.com

De er i fake ruskind og koster ca 25 $, desværre er portoen dyr, og man kan forvente, at der kommer moms og håndteringsgebyr oveni.

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.