Sider


Viser opslag med etiketten Overspringshandling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Overspringshandling. Vis alle opslag

mandag den 11. oktober 2010

Dagens overspringshandling

Det er altså ikke dumt med sådan en overspringshandling. Gad vide hvad det mon ender med? Jeg skal nok vise resultatet, når jeg kommer lidt længere

mandag den 22. juni 2009

Seneste køb + pingvin

Der var lige tid til lidt overspringshandling under projektskrivningen, hvilket resulterede i de berømte fake læderbukser fra H&M. De var sat ned med 70% og kostede derfor kun 90kr. Jeg elsker kombinationen af gavekort og udsalg! Jeg kan ikke lige vise et billede på, for de er simpelthen for varme, men jeg tror, de bliver rigtig gode til efteråret og vinter.


I går havde min kæreste og jeg seksårsdag, hvilket vi bl.a. andet fejrede i zoologisk have. Det var en rigtig dejlig og hyggelig dag, og jeg svæver stadig rundt på en lyserød sky. I zoologisk have så vi bl.a. pingvinerne, som faktisk var utrolig opmærksomhedskrævende, det var noget af et show, så nu kommer der også lige en på bloggen. Jeg var meget tæt på at tage en med hjem...

lørdag den 20. juni 2009

En skattekiste



Min mormor flyttede på plejehjem i efteråret (og sikke et fantastisk et, der ville jeg godt bo), så min mor og moster rydder op i hendes lejlighed, så den kan sælges. Her fandt min mor dette skrin fyldt med knapper.




Min mormor har været syerske i sine unge dage, og syede bl.a. i Magasin, før hun blev gift med min morfar, så hun har syet alt tøjet til min mor og moster, så der var alle mulige knapper. Min mor kunne genkende en del af dem, fra hun var lille. Jeg har altid elsket at sortere ting, og jeg har også leget en del med min mors glas med knapper, da jeg var lille, så dette skrin var noget af et fund!




Der var bl.a. en hel del "militær"/metalknapper, som jo er rimelig aktuelle. Derudover var der også en del perlmorsknapper, og dem har jeg altid syntes var fine. De fire perlemorsknapper har jeg tænkt mig at lave til et armbånd eller en halskæde af sammen med noget lædersnor. Jeg forudser, der er mange DIY-projekter i alle de knapper.


Efter at have sorteret de fleste knapper(hvem sagde overspringshandling?), samlede jeg dem, og jeg synes virkelig, de minder om smykker. Jeg er sikker på, at det vrimler med fede og sjove knapper i diverse genbrugsbutikker.

mandag den 16. marts 2009

Overspringshandling #1

Ja, jeg skulle bare lige gå en lille tur, og så kom jeg til at gå på shopping. Nå, jeg fik noget motion og frisk luft, og det er vigtigt, når man læser til eksamen.

Desuden fik (nok snarere købte) jeg en fin lille lakclutch med hank fra Tiger til 20 kr, samt knap 2 kg vindruer - også til 20kr (Tak til grønthandlermanden, der gav en ekstra pose gratis). Hvis nogen er interesseret, er der tre poser vindruer for 20kr hos den der grønthandler, der ligger på strøget (kan ikke huske hvad den hedder). De er fine uden sten og søde.





Hvad jeg ikke købte var denne fine nederdel sat ned til 49,75 fra H&M Trend på lille torv. Desværre skal grænsen gå et sted, så den kom ikke med hjem. Der var flere i str 38.


Sidst men ikke mindst spottede jeg et par læder(ægte) leggings str 40 fra only i vero moda i Bruuns, der var sat ned til 300kr. Det eneste men var at de var gået lidt op et sted, men det var til at sy. De var desværre for store til mig.

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.