Dengang jeg læste modemagasiner (det er jeg jo holdt op med), der kunne man ret ofte finde nogle sider med en stylist/butiksejer/modejournalist/model, hvor de fortalte om deres yndlings stykker tøj. Her er jeg mange gange stødt på ordet investering. Stylisten etc. fortalte nemlig, at designerkjolen/tasken/skoene/t-shirten var en investering, da hun aldrig blev træt af det klassiske design, og kvaliteten var helt fantastisk. Det var altså investering, fordi stylisten etc ikke skulle købe noget lignende igen lige med det samme, som hvis hun havde købt highstreet.
Den pointe kan jeg egentlig godt forstå, hvis man køber noget klassisk i god kvalitet, så burde man kunne bruge det i længere tid. Der er selvfølgelig flere aspekter i denne sag, er kvaliteten nødvendigvis bedre? Lader man virkelig være med at købe de andre ting? Og hvornår bliver det egentligt en rigtig investering, og ikke bare et pænt ord for at bruge mange penge på et stykke tøj? De to første spørgsmål vil jeg lade være op til diskussion, men det sidste er ret nemt at afgøre.
Hvis et dyrt køb skal være en investering skal det holde længere end et billigere køb, og det er ret nemt at regne ud, hvor mange sæsoner man skal bruge fx et par støvler, før de bliver en investering. Sammenligner vi et par til 500kr og et par til 4000kr, og forventer at dem til 500kr holder i to sæsoner (det har mine altid gjort), så vil antallet af sæsoner man skal bruge de dyre for, at det er en investering være mere end: 4000kr/(500kr/2 sæsoner) = 16 sæsoner.
For det første så tvivler jeg på, at selv et par kvalitetsstøvler kan holde så lang tid, og da slet ikke uden reparationer. For det andet så tror jeg, det er meget få kvinder, der ville lade være med at købe støvler i 16år.
Man kan jo også regne ud, hvor mange gange man bruger tøjet. Jeg har fx en kjole fra H&M, jeg købte for tre år siden, jeg bruger den ofte - lad os sige en gang hver anden uge (det er nok mere om vinteren, men jeg bruge den ikke så meget om sommeren). Dvs sige at indtil nu har den kostet mig : 150kr/(3år*26gange/år) = ca 2kr/gang. Hvis en kjole til 3000kr skulle komme ned og koste mig det samme, skulle jeg have den på i 3000kr/(2kr/gang) = 1500 gange eller 57 år hvis jeg altså bruger den så ofte som den fra H&M.
Jeg har ikke noget imod, man bruger penge på tøj, eller man køber designerting, men argumenter, der ikke holder, er jeg meget i mod, og næste gang nogle nævner, at det er en investering, så regn lige efter.
Derudover, hvorfor er der brug for at retfærdigøre dyre køb? Er det for én selv, eller er det overfor andre?