Sider


torsdag den 30. april 2009

Torsdags Top Tre #12

Ja, sidste uges Torsdags Top Tre udgik bl.a. pg.a min fødseldag og stress. Men I skal ikke snydes for den i denne ude:

1. Modeblogging - Ja, det har jeg haft rig mulighed for at tænke over det, så meget at jeg er ved at være lidt træt af blogging, men jeg kommer nok over det.

2. Stress, stress og stress - men det vil jeg ikke tænke mere på.

3. Den dumme kjole - Ved ikke lige, hvordan jeg får elastikken, men det gør jeg.

Andre med en top tre?

onsdag den 29. april 2009

Er vi for billige?

Som det allerførste vil jeg gerne slå fast, at jeg aldrig har haft nogle intentioner om at tjene penge på min blog og har det stadig ikke. Det er en hobby, jeg gør det kun for sjov og så længe det er sjovt. Når det er sagt, fik jeg for nylig lejlighed til at overveje, hvor meget, jeg egentlig synes, mine evner som blogger er værd, eller mere hvordan vi, som bloggere, bliver set på udefra. Skal vi være glade for den opmærksomhed, vi er begyndt at få fra de etablerede medier, eller kan vi tillade os at stille krav?

For ca. to uger siden fik jeg en mail fra bazaronline.dk. De spurgte, om jeg ville dele lidt med dem. Efter en uddybning fandt jeg ud af, at de ville have mig til at skrive nogle indlæg til dem i stil med min blog. De ville så linke tilbage til Discountliv & Luksusdrømme, og jeg kunne også udgive mit indlæg dér.

I første omgang blev jeg utrolig smigret. Det er da fedt at få bekræftet, at andre godt kan lide, det man laver og få opmærksomhed fra en stor virksomhed som Aller Press, der står bag Bazar. Efter nogle overvejelser skrev jeg til dem, at en artikel (som de selv kaldte det) ville koste 500 kr. inkl.billeder. Det gjorde jeg af én grund: Jeg synes ikke, at firmaer skal vænnes til, at bloggere er gratis arbejdskraft. De skrev tilbage, at deres bloggere så det som en hobby og gjorde det for sjov. Jeg blogger også for sjov, men det er ikke ensbetydende med, at jeg gratis vil bidrage med artikler til en større forlagsvirksomhed, der har ansatte til det samme. Blogging er en hobby for mig, men ikke for Aller Press. Det er forskellen og også grunden til, at jeg ikke vil gøre det gratis.

For retfærdighedens skyld skal det siges, at Aller Press tilbød at sende mig i biografen samt at linke til min blog. Det er meget fint, men også lidt for let for dem. Det ville stadig være at vænne firmaer til, at bloggere ikke skal have "rigtig betaling".

Det er meget individuelt, hvorfor man blogger, og hvad éns mål er. Selv blev jeg overrasket over, at jeg har været nødt til at definere nogle mål for at holde fast på mig selv og bloggen. Jeg blogger fordi, jeg gerne vil fortælle om billige sko fra Føtex og for at gøre lidt oprør mod budgetfund, der hedder 900 kr. for en t-shirt. Mit mål med bloggen er bare at fortælle om de billige ting, jeg finder. Men uanset hvorfor man blogger, og hvilke mål man har, synes jeg, der er nogle ting, man bør holde fast i.

Nu er jeg blevet klar over, hvad jeg selv mener, men jeg vil gerne høre jeres holdninger. Kan bloggere tillade sig at tage penge for deres hobby, og kan de etablerede medier tillade sig at bruge bloggere som gratis arbejdskraft? Hvor går grænsen mellem samarbejde og udnyttelse? Hvornår bliver man brugt, og hvornår bliver man misbrugt?

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg har haft overvejelser om, hvorvidt jeg skulle nævne bazaronline.dk og Aller Press. Jeg kom frem til, at det var vigtigt for pointerne, hvilken slags virksomhed det var. Jeg har gjort dem opmærksomme på, at jeg ville lave dette indlæg og har inviteret dem til at deltage i debatten.

tirsdag den 28. april 2009

Seneste køb eller den dumme kjole

Ja, mit seneste køb er denne kjole fra H&M til 198kr. Desværre tror jeg ikke, jeg beholder den. Problemet er, at elastikken helt oppe er super stram, det giver slet ingen mening. Jeg prøvede også kjolen i en str 42, men elastikken var lige så stram, og resten var bare stort. Egentlig burde jeg følge mine egne råd og returnere den, men jeg er bare så vild med snittet og printet (og prisen), at jeg nu overvejer om, jeg kan sætte en anden elastik i. Hvis det går galt, er der jo stadig masser at stof til at eksperimentere med. Hvad synes I, jeg skal gøre? Og er der andre forslag til, hvordan man komme af med den stramme elastik?



Snak for en femmer

Så er jeg tilbage efter nogle hektiske og yders stressende dage. Det er ikke slut endnu, men det er i det mindste på et fornuftigt plan. Desværre måtte jeg både aflyse cafebesøg med Beam (undskyld!) i går og droppe tur til København i mogen og torsdag. Havde eller planer om både stor shoppetur i København (det savner jeg) og at slæbe en veninde med til Monkis åbningsfest, men jeg må vist hellere være kedelig og fornuftig.

Til gengæld lå der et fint brev fra forlaget Benjamin i dag, da jeg kom hjem. Jeg nåede lige at tro, at det var noget reklame, men så var det et 3 mdrs gratis abonnement på Costume, som tak fordi jeg havde været med i en læserundersøgelse. Lækkert!

Senere kommer der et indlæg om en fin kjole jeg har købt i dag, men jeg nok må returnere, dumme kjole!

fredag den 24. april 2009

Vi ses på mandag

Ja, jeg tager snart hjem til København for at fejre fødseldag med familien, og så har jeg været så uheldig med computeren, at en opgave jeg næsten var færdig med (ca. 10 sider) er væk. Jeg håber, at den kan findes. Under alle omstændigheder har jeg ingen tid denne weekend, så der kommer ingen indlæg før mandag. God weekend

torsdag den 23. april 2009

Tillykke til mig ;)

I dag er det min fødselsdag . Dagen startede allerede lidt over kl tolv i nat, hvor jeg fik gaver af min kæreste og sikke nogle fine gaver. Jeg fik et album "Hear it is" med The Flaming Lips (yndlingsbandet), det er et gammelt et, sjovt nok fra 1986 - året jeg blev født. Det er interessant at høre, hvordan de lød dengang. Så fik jeg også et "gavekort" til det store internet på 300kr, så der skal nok købes noget creme og noget andet godt. Sidst men bestemt ikke mindst fik jeg en sort og creme stribet tulip hem vest fra Topshop. Ikke nok med at jeg havde ønsket mig den, og den er rigtig fin, men det er første gang i de knap 6 år, min kæreste og jeg har været sammen, at han har købt tøj til mig. Han hader nemlig tøjbutikker og ville ikke ane, hvad han skulle købe, men han havde helt selv gået ind i Magasin og op på 2. sal til Topshop og fundet den "helt uden at spørge" . Jeg føler mig så forkælet.




billede: flaminglips.com



billede fra topshop.com


Indtil videre er dagen gået med at spise tebirkes(københavnerbirkes) til morgenmad, snakke i tlf med min mor og min søster og se topmodel på youtube. Og så har jeg lige været ovre og hente, hvad jeg troede var shampoo på posthuset. Det viste sig at være en fødselsdagsgave fra min kærestes forældre og indeholdt både mascara fra Clinique og gavekort til H&M, begge super gode gaver.



billede fra clinique.com

Topshop.com udsalg er startet

Jep, skynd dig inden de gode ting er væk. Hvis jeg skulle købe noget, kunne det godt være disse sager til hhv. 20£, 8£ og 70£.








billeder fra topshop.com

onsdag den 22. april 2009

Jeg, en zebra. Nu med billeder

SÅ kom den fantastiske zebrabuksedragt. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at den ville komme i dag, for da jeg kom hjem lå der en pakkeseddel, men det må være shampoo. Hvis jeg skal være helt ærlig, så gør den ikke ligefrem mine i forvejen brede hofter mindre brede, MEN jeg er så ligeglad, for jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg har den på, den er så funky og dancy, og man kan simpelhen ikke være i dårligt humør. Den er meget stor i størrelsen, men jeg synes også det passer bedst til den. Den er for resten også super behagelig at have på. Billeder kommer senere, jeg skal lige danse lidt rundt og have aftensmad.

EDIT: nu med billeder










En omvandrende diskokugle

Denne kjole fra Goddiva er fyldt med små pailletter. Man bliver nærmest en omvandrende diskokugle med den på. Jeg ved ikke lige, hvornår jeg ville få brug for sådan en kjole andet end nytårsaften, men jeg ville helt sikkert style den med råt tilbehør. Det farlige ved den er, at den kun koster 45£ - porto er 4,5 så ca 420kr i alt.

billede fra goddiva.co.uk

Zebraen er på vej

Zebrabuksedragten som jeg bestilte d. 17. april er endelig på vej, og jeg glæder mig! Jeg håber godt nok den sidder ok, ellers kommer jeg til at se sjov ud, for jeg insisterer på at gå med den! Hvis jeg er heldig, kommer den i dag, ellers gør det heller ikke noget, hvis den kommer i morgen, der har jeg nemlig fødselsdag, og en ekstra pakke ville da ikke være dumt.

PS. Jeg lover solskin i morgen ;)

tirsdag den 21. april 2009

Blandet snak for en femmer

Ja, det er bare nogle småting, jeg skal ud med.


Det første er Grønne Gårdens økologiske Ginger Ale sodavand, som jeg smagte for første gang i dag. Den kan jeg rigtig godt lide, den er ikke så sød eller kraftig i smagenn men der var bare noget ved den. Der er heller ikke så meget sukker i som deres andre sodavand (der generelt har et meget højt energindhold, desværre). Nå, den kostede 14,50kr i føtex, så den er ikke rigtig dyrere end andre sodavand (hvis man nu til det økologiske). Ginger alen ser sådan ud, når den er tom.



Ja, bloggen hedder jo noget med discountliv, og sådan er mit liv nogle gange, specielt når jeg køber ind i fakta (i "min" har de aldrig noget, nogle gange sker det, de ikke engang har tomatpuré). Kæresten tog dette billede i dag, vi valgte, at ok smag ikke er godt nok til os, vi vil have god smag! Hvis du ikke er helt tilfreds med barmen, kan jeg desuden oplyse, at jeg også engang har set "pat i skiver" hos fakta - andre kalder det "paté i skiver".




Sidst men ikke mindst så synes jeg, denne t-shirt fra H&M til 49,75kr er meget godt sidst på-måneden-køb. Jeg har ikke selv købt den endnu, men jeg er begyndt at lave mulige outfits med den i hovedet.


Det kunne jeg godt lige have på.

Det kunne jeg nemlig, ja.
billede fra: 1 topshop.com - 2,3 shop.hm.com - 4,5 ginatricot.com
1: Topshop 16£ - 2: H&M 179kr - 3: H&M 69,75kr - 4: Gina Tricot 129kr - 5: 159kr

Serviceinfo: Zebrabuksedragten på hm.com

Bare lige til info, så kan man få den fine zebrabuksedragt på H&M online shop lige nu i str 34-36-38

billede fra shop.hm.com

mandag den 20. april 2009

Billige billetter til London

Lige nu har ryanair flybilletter Århus-London til 1 kr pr vej! Dog skal man lige være opmærksom på at der er nogle gebyrer og andre udgifter:

1. Der er et gebyr på 5£ pr. person pr. vej

2. Hav kun håndbagage med (max 10kg) og check in online, ellers er der en masse yderligere gebyrer.

3. Transport fra Stansted lufthavn til London koster 21,50£ for en returbillet (gælder vist 30dage).

Man kan jo gøre ligesom jeg gjorde og tage en endagstur, udrejse er kl 10.30 og man lander kl. 11.10 (lokaltid). Hjemrejse er kl 19.45 lokaltid.

Tilbudet gælder fra 4. maj til 30 juni og booking skal ske senest i overmorgen så man skal være hurtig.

Uh, jeg kunne godt tage en tur mere!

Statementhalskæde

Jeg kan godt lide tanken om en stor statementhalskæde. Jeg er ret vild med ringene og specielt nr. 5 går jeg og overvejer.


billeder fra 1,2,3 topshop.com - 4 missselfridge.com - 5,6,7 asos.com


1: Topshop 12£ - 2: Topshop 15£ - 3: Topshop 15£ - 4: MissSelfridge.com 15£ - 5: Asos 8£ - 6: Asos 11£ - 7: Asos 11,75£

søndag den 19. april 2009

I botanisk have + inspiration

Hvis jeg var designer, ville jeg helt sikkert tage i Botanisk have for at få inspiration. Det er utroligt, hvad naturen har fundet på. Desværre døde mit kamera (mobil) midt i det hele, så jeg vil gerne opfordre til, I selv tager i botanisk have og ser alle de mærkelige forunderlige former og henter inspiration. Desuden er der dejligt varmt og det er gratis! Først lige et billede af de fantastiske kaktusser, som jeg er helt vild med. De er altså store!












billeder fra discountliv.blogspot.com
Ps. Jeg var også i Paradis is og smagte mynte/lime, det er super godt og smager af mojitos.

Rabat måske?

Jeg tror næsten, jeg selv har droppet Matthew Williamson for H&M indtil videre, men jeg kom til at tænke på noget. Det ser da ud til, at man får mulighed for at købe det online. Rabatkoden, der giver 25% på en vare, gælder frem til d. 26. april, og hvis tøjet kommer online d. 23. april, vil det så være muligt at købe Matthew Williamson med rabat? Der er da noget at spare, hvis det muligt. Der er flere stykker tøj, der ca koster 1700kr bl.a. buksedragten, pailletkjolen og læderjakken, og der kan man spare 425kr (375kr hvis man medregner porto). Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre, men det er da værd at forsøge, hvis man alligevel vil bestille online.





billeder: H&M

lørdag den 18. april 2009

Lynlåsen

Jeg synes denne top ser vild fed ud; snittet, lynlåsen og også farven (jeg er ikke træt af koral endnu, det er jo ikke engang blevet sommer). Den har også det (nu) klassiske tulip hem vest snit foran. Jeg gad godt se den på... Den eneste ulempe at man nok ikke kan have bh på.


billeder fra topshop.com

Top fra Topshop til 22£

fredag den 17. april 2009

Blødt og fint

Jeg synes, de her tørklæder ser dejlig bløde ud, og jeg er ret vild med, at de ser så tynde og fine ud. Det kan også være, fordi jeg sidder med feber og fryser, uh...


billeder fra shop.hm.com
Tørklæder fra H&M til 79,75kr stykket

Seneste køb

er den zebrastribede buksedragt fra H&M. Haps! Jeg har nok lidt droppet at få fingerene i kjolen fra Matthew Williamson, og desuden er jeg mere vild buksedragten. Jeg troede egentlig, at løbet var kørt, hvad den angik, men så var den der online i morges og med 25% rabat lige nu (på enkel vare, koden er 8382) samt min bonuschck, som jeg lige har fået, skulle jeg næsten kun af med halvdelen af de 298kr, den koster.


Billede fra shop.hm.com

torsdag den 16. april 2009

Måger

I morges sad jeg og kiggede på mågerne på taget, og tænkte at de var lidt funky. Jeg er lige stødt på denne fra Monki, og den mindede mig så meget om i morges.

billede fra monkigirl.com

Lækker!

Det er, hvad denne buksedragt fra Topshop er. Med flade sko og nogle enkle smykker kunne man være cool og afslappet, og med et par stiletter og håret oppe er man klar til at gå i byen. Den koster 80£ og det er der ikke lige i budgettet lige nu, men derfor kan man vel godt drømme lidt.

billede: topshop.com

Matthew Williamson for H&M

Nu kan det hele ses inde på hm.com, det ser desværre ud til, at kollektionen kun kommer til H&M på Amager Torv (og så på nettet nok). Jeg trøster mig med, at der kun er en ting jeg ville hapse nemlig denne fine kjole. Enten må jeg sidde ved internettet eller også alliere mig med en veninde i Kbh.







hm.com

Torsdags Top Tre #11

Denne uges Torsdags Top Tre kunne godt se anderledes ud, men jeg har valgt kun at tage det positive.

1. Bloggen - der er godt nok sket meget, meget mere end jeg havde forestillet mig på så kort tid. Tak til alle de faste læsere, det betyder meget og tak til alle jer andre, der læser med.

2. Min veninde, der er gravid - det bliver jo en stor ting.

3. Is og jordbær - spiste på to dage 1 kg jordbær, så er det vist også blevet forår

Andre med en top tre?

Nogle gange er mode så uendeligt ligegyldigt

Jeg har lige set dokumentaren om folkemordet i Rwanda af Jørn Stjerneklar på DR 2. Jeg måtte kigge væk mange gange, og jeg græd, og jeg fik kvalme, og min kæreste måtte holde endnu mere om mig, og jeg havde slet ikke lyst til at se det, for det var så forfærdeligt. Hvordan kan mennesker slå deres medmennesker ihjel?

onsdag den 15. april 2009

Kakaomælk!

Ja, det handler ikke om mode, men en svaghed. Jeg er kæmpe fan af kakaomælk, det er så yum! Jeg har flere favoritter. Maja kakaomælk, der har en lidt salt smag. Cocio, der jo bare er en klasse for sig selv. Pulverkakaomælk, som er dejlig billigt, og hvor man selv kan dosere. Sukkerfri kakaomælk fra Hirtshals mejeri, der ikke indeholder aspartam, som jeg virkelig ikke lide smagen af. Og så er jeg egentlig også ret vild med Øllingegårds økologiske kakaomælk, som vist nok heller ikke indeholder sukker og har en lidt tør smag, men den kommer nok ikke til Århus (eller resten af Jylland). Uhm, jeg tror, jeg vil tage mig et glas nu...


Billeder fra arla.dk - oellingegaard.dk - carlsbergdanmark.dk

En lille zebra

Jeg har ikke noget zebrastribet i garderoben endnu men denne tunika fra Dorothy Perkins til 18£ er da en mulighed.


billede: dorothyperkins.com

Florlet

Jeg synes kjolen fra Gina Tricot ser helt fantastsik ud og den er sikkert også dejlig at have på når det er rigtig varmt.


Billeder fra: 1,2 missselfridge.com - 3 shop.hm.com - 4,9 asos.com - 5 ginatricot.com - 6,8 topshop.com - 7 eyeslipsface.dk



1: MissSelfridge 45£- 2 MissSelfridge 8£ - 3 H&M 69,75kr -4 Asos 34,50£ -5 Gina Tricot 299kr 6 Topshop 50£ - 7 E.L.F. ca. 13kr - 8 Topshop 35£ - 9 Asos 29,50£

tirsdag den 14. april 2009

Seneste køb: Shampoo

Mit seneste køb er lidt kedeligt, men I får det alligevel med. Jeg har lige bestilt Healthy Sexy Hair soy milk shampoo fra Sexy Hair Concepts på Strawberrynet.com. Den koster ca 80kr, og jeg så lige, at det er et halvt år siden jeg bestilte den første gang, og der er stadig noget tilbage, så det passer mit discounthjerte godt. Jeg synes mit hår bliver mindre fedtet af den, og generelt er jeg bare glad for den. Skulle jeg nævne noget negativt, er det at den indeholder parfume (og sikkert også en masse andet farligt), men eftersom man skyller det ud, og lugten ikke er særlig kraftig, kan jeg leve med det. Er der nogen der har prøvet balsamen? Jeg vil gerne høre om erfaringer.


billede: strawberrynet.com

Ring Ring

Jeg er egentlig ikke så vild med at have ringe på, men jeg tror godt, at jeg kan overvinde det for denne ring fra Dorothy Perkins til 7£.



billede: dorothyperkins.com

Hvidt

Når solen begynder at skinne ser alt mit sorte tøj lige pludselig så kedeligt og tungt ud, så nu drømmer jeg om hvidt, hvidt, hvidt. Hvorfor kan man forresten ikke stå i vinduer og med modlys hele tiden?

Billeder: 1,4,6 shop.hm.com - 2 americanapperal.com - 3,5,10 topshop.com - 7 missselfridge.com - 9 style.com

1: H&M 98kr - 2: American Apperal 34€ - 3: Topshop 25£ - 4: H&M 249kr - 5: Topshop 14£ - 6: H&M 98kr - 7: MissSelfridge 25£ - 10: Topshop 22£.


ps. Tallet 8 eksisterer åbenbart ikke mere. Vi overlever nok.

mandag den 13. april 2009

Bomuldsnet

Jeg kunnne godt tænke mig et stort bomuldsnet/taske og jeg er blevet lidt vild med denne fra American Apperal til 21€. Jeg tror det skal være en lys farve, så kan jeg evt. selv tegne/overføre noge på det, for at det bliver lidt mere interessant. Jeg er lidt bekymret for om den bliver hurtig beskidt, men den kan vel vaskes...




Ellers kan man jo også få den i sort, som evt. kan bleges.





Billeder: www. americanapparel.eu

Undskyld jeg roder, jeg bygger om.

Jeg prøver lige at få ordnet de ting på bloggen, jeg har udskudt i de to måneder, jeg nu har haft den, så det hele bliver nok lidt mærkeligt. Jeg undskylder for rodet.

søndag den 12. april 2009

Kedelig med kvalme

Denne dag er indtil videre blevet brugt på at vaske tøj, lave projekt og have voldsom kvalme (damn you sodavand, kødsauce og ost). Derfor ser jeg heller ikke særlig spændende ud, men prøv at tænk på, hvor kedelig jeg så ser ud uden jakke og halskæde!



I det mindste har mine fødder fået sol i dag, de falder vist også ind under kategorien "blege" ;) Jeg håber alle har en god påske.

lørdag den 11. april 2009

Endnu mere tulip hem vest

Ja, det er sikkert nogle, der er trætte af den, men det er jeg overhoved ikke. De er enkle og kan bruges på utallige måder . Udover den sorte og den hvide som jeg har, kunne jeg egentlig godt tænke mig disse tre.



fra topshop.com



fra topshop.com



fra topshop.com


De to første koster 16£ og den sidste er i tall udgaven og koster 18£

Pang på øjnene og mineral makeup

Hvis du ligesom mig er lidt kedelig, hvad makeup angår, men godt kunne tænke dig at bruge lidt mere farve på øjnene, vil jeg gerne anbefale theshespace.com. Her kan man få mineral makeup og særligt mineral øjenskygger i alle mulige farver. Det bedste er, at forsendelsen er billig (starter ved 2$) og man kan få prøver til kun 50 cents stykket. Prøverne kommer i zipbags, og der er mere end rigeligt, hvis man kun skal bruge det til sjældne lejligheder.

Lige nu er der udsalg, så man kan få en krukke/bøtte på 3 gram for 3$ (normal pris er 4$). Så er jo også råd til at købe et par stykker i fuld størrelse. Hvis jeg skal sige en negativ ting, er det, at leveringstiden er meget meget langsom, så det skal man være forberedt på.

Når vi nu er ved mineral makeup, så vil jeg da også gerne anbefale everydayminerals.com , som jeg er ret glad for. Specielt deres mineralfoundation og ikke mindst deres pearl pick me up, som jeg bruger som highlighter. De har et gratis prøvekit, hvor man får tre foundations, en blush og en concealer (hvor pearl pick me up også hører med), man skal dog betale for portoen, som er i omegnen 4,50$. Prøverne kommer i krukker og der er til mange gange. Desuden har de et brugerforum, hvor der er masser hjælp at hente hvis man har spørgsmål. Sidst men ikke mindst har de ofte speciels, hvor der enten er rabat, eller også får man gaver med. Den eneste ulempe ved everdayminrals er at de er fra USA, og dermed kan man risikere moms (told), hvis man bestiller for mere end 80kr.

fredag den 10. april 2009

Is og Tulip hem vest

I dag var kæresten og jeg nede og købe is hos Paradis-is og nyde det dejlige vejr. Jeg havde min hvide tulip hem vest fra Topshop på samt læderjakke og strømpebukser fra H&M, ballerinaer fra Primark og taske fra Gina Tricot. Jeg tror altså, jeg kommer til at bo i de to tulip hem vests hele sommeren.

Rabat på ELF + lidt advarsler.

EDIT: Bare lige for at folk ikke går i panik, så er ELF ikke værre end mange andre mærker, men hvis man ikke er til parfume og de parabener, der er under mistanke, bør man nok tænke sig som, lige som med alt andet makeup

Okay, det her bliver at blandet og langt indlæg, men de ting jeg skriver (udover rabatten), gælder selvfølgelig alle produkter og ikke kun ELF's

Jeg læste fornylig om E.L.F på Velkommen i rodebutikken og blev virkelig fristet af de gode priser og fine ting, men jeg holdt mig i skindet. Nu har jeg så lige opdaget, at man får 5£ rabat hvis man køber for 15£eller mere ved brug af koden easterelf, (hvilket egentlig betyder, at man får 47,25kr i rabat, hvis man køber for over 141,75). Tilbudet gælder til d. 13. april, og hvis jeg tillader mig selv at købe noget, bliver det nok disse ting, men indtil videre er jeg fornuftig.





Jeg er dog ikke helt sikker på, jeg vil købe makeup fra dem andet end neglelak. Jeg er begyndt at være mere opmærksom på, hvad der er i de ting, jeg putter i hoved. Jeg er ikke ligefrem fanatisk, men jeg holder mere øje med det. Når det er sagt vil jeg lige sige, at neglelak ikke er særlig godt for noget som helst andet end at farve neglene, og jeg har læst mig frem til, at man ikke kan lave "sunde" neglelakker.

Mange af ELF's produkter indeholder propylparaben, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende. I kan se listen her.

GRØNT LYS:
Methylparaben
Ethylparaben

GULT LYS:
Propylparaben
Butylparaben
Isopropylparaben
Isobutylparaben

RØDT LYS:
Komiteen har IKKE givet rødt lys til
nogen af parabenerne

Desuden indeholder mange af tingene parfume. Hvilket jo heller ikke er godt for huden. Nu bruger jeg selv en dagcreme med et at de deklarationspligtige parfumestoffer, men jeg undgår det, hvor jeg kan. Og så husk lige, at "naturlige" dufte som æteriske olier er LIGE SÅ allergifremkaldende, som det man normalt kalder parfume. Naturligt er ikke lig med sundt.

Navne på de 26 deklarationspligtige parfumestoffer (resten angives med ord som parfume eller lign.)







Amyl Cinnamal
Benzyl Alcohol
Cinnamyl Alcohol
Citral
Eugenol
Hydroxycitronellal
Isoeugenol
Amylcinnamyl Alcohol
Benzyl Salicylate
Cinnamal
Coumarin
Geraniol
Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
Anise Alcohol
Benzyl Cinnamate
Farnesol
Butylphenyl Methylpropional
Linalool
Benzyl benzoate
Citronellol
Hexyl Cinnamal
Limonene
Methyl 2-Octynoate
Alpha-Isomethyl Ionone
Evernia Prunastri (Oak moss) Extract
Evernia Furfuracea (Treemoss) Extract





En sidste ting var, at jeg så, noget af deres mineral makeup indeholder bismut, og det er nogle der ikke kan tåle så det vil jeg også være opmærksom på, (Mica kan også være generende, men det er der færre, der oplever).






Der skal sikkert også være flere ting, jeg er ikke så meget inde i det endnu. Dog ville jeg ikke ikke have noget imod at bruge disse ting en sjælden gang (jeg burde nok hellere gøre noget ved min ellers så gode dagcreme). Man kan jo heller ikke forvente meget af produkter til knap 15kr.

torsdag den 9. april 2009

Torsdags Top Tre #10

1. Foråret - Nu føles det godt nok, som om foråret er kommet, jeg er ihvertfald i super godt solskinshumør

2. Påsken - selvom ferien egentlig først er startet i dag, har jeg glædet mig.

3. Et nyt klædeskab - Ikke fordi sådan et er på vej, men fordi jeg godt kunne bruge det. Der er ret trængt i det nuværende (som altså ikke er særlig stort, så meget tøj har jeg heller ikke).

Påskegul

Det kunne være, at man skulle være en lille påskekylling i denne fine gule kjole. Pip

billede fra topshop.com

Gul kjole fra Topshop til 45£

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.