Sider


tirsdag den 28. juni 2011

Lidt flere udsalgsgodter

Jeg fik shoppet rimelig godt igennem i dag, udover vesten fangede jeg også den mønsterede maxikjole  i gul som jeg i forvejen har i grøn. Jeg har flere gange fortrudt at jeg ikke snuppede den i gul også, så da der lige var en i min størrelse, kom den selvfølgelig med. Armbåndet stod til en 10'er og jeg elsker armbånd. Sandalerne er fra Zara, de er i blødt skind og kostede 159,-, de er ikke så skinnende i virkeligheden. Jeg tror jeg kommer til at bruge dem rigtig meget. 

Kjolerne på det nederste billeder er begge fra H&M og kostede begge 50kr. Den til højre er utrolig fin på, den er helt sikkert en "beholder", den anden har jeg egentlig kigget efter et stykke tid, men jeg synes der er noget lidt forkert ved den, nu må vi se.





Udsalgstip: lædervest fra H&M FAA til 100kr

Lige et lille udsalgstip, lædervestene fra H&Ms FAA kollektion er sat ned til 100kr (fra 999kr) i butikkerne. Jeg hapsede en, men jeg ved ikke lige som den for lov at blive, det kommer an på at den kan sættes sammen med noget jeg har. Jeg fik også hapset flere andre ting - de kommer senere.

mandag den 27. juni 2011

I dag

I dag har min udsigt en god del af tiden været ligesom billedet. Jeg er blevet slemt forkølet og fået ret ondt i halsen, så jeg har forkælet mig selv med et Eurowoman og fyldte chokolader (som forresten kun kostede 20kr i kvickly) og så de obligatoriske lommetørklæder, som jeg er brugt flere pakker af i dag. Selvom det er surt at være syg så er det også lidt en lettelse, for det kan godt være lidt svært at geare ned efter nogle meget stressende uger og bare ligge på sofaen uden dårlig samvittighed, men det lykkedes næsten i dag.


Lidt mere udsalgskøb

Mit andet udsalgskøb, til fejring af at mine eksamener, er overstået er disse fine sko fra Topshop. Jeg har luret på dem så mange gange, og da udsalget startede, hapsede jeg dem til £20. De er så behagelige at have på, og fordi hælen ikke er højere, er de super nemme at gå i. Jeg vaklede lidt mellem disse lyserøde og så de gule, men jeg er rigtig glad for farven, som nok minder mest om de to nederste. Jeg gad dog også godt have et par i gule også, hvis de dukkede op.

søndag den 26. juni 2011

En lille udsalgsgodte

Øhm jeg ved ikke hvor overskuddet kommer fra til at blogge 5 min før jeg skal være til fødselsdag og med tømmermænd der bare bliver værre og værre. Det er nok fordi jeg kun skal over på den anden side og op på 4. sal, og at jeg på forhånd har opgivet at være frisk.

 Nå men ihvertfald kan lige nå at vise jeg et af mine eksamens udsalgskøb. Den er denne super lækre ruskinds clutch fra H&M. Den er så dejlig tung i kvaliteten og printet er rigtig fint. Og så er den selvfølgelig på min mentale liste over ting jeg gerne ville finde på udsalg, så da jeg så den i lyngby storcenter i onsdags til 200kr sat ned fra 599kr, blev den hapset med det samme. SÅ er den også blevet til to clutches med dyreprint under dette udsalg, så må det vist være nok.

Har I gjort nogle fine udsalgskup?


Bryllup

I går blev min dejlige veninde Mormor gift og der var et helt fantastisk bryllup. Jeg fik selvfølgelig slet ikke taget nogle billeder, og outfitbilledet er fra klokken fire i morges, men sådan går det jo når man er optaget af øjeblikket. Mormor er den første af mine veninder, der bliver gift, og hun har sat standarden højt; det var en smuk dag og en brag af en fest. Tillykke til Mormor og Hollænderen!

I dag står den på min nevøs fødselsdag, og jeg er selvfølgelig vågnet to timer for tidligt, det er jo ikke fordi jeg er udhvilet efter fem timer, men sådan er det at være a-menneske. Eftersom der blev skålet og danset en del i går, satser jeg at kunne finde en rolig plads i hjørnet. Det er forresten ikke første, gang jeg har tømmermænd eller søvnmangel til min nevøs fødselsdag, den falder nemlig altid sammen med åbningen af Roskilde festival, så jeg har  flere år ligget i kø hele natten holdt vågen af øl og fest og så taget indtil København over middag og spist lagkage og sunget fødselsdagsdag. Sikke en konktrast forresten, før var det Roskilde og nu er det bryllup...  


fredag den 24. juni 2011

Ingen plan

I går gik ikke efter planen, men det kan jeg fortælle mere om en anden dag. Dagen sluttede heldigvis hyggeligt med is og en tur sammen med kæresten, men hvis ikke billedet var bluret, ville I have set en meget træt Vibeke. Jeg ser faktisk også træt ud nu, men det er på grund af underboens kæmpe skænderi klokken fem i morges! Nå, men planen i dag er vist: ingen plan, så kan det vel ikke gå helt galt? (7-9-13).


torsdag den 23. juni 2011

Smukke stjerner fra Topshop

Wow, hvor er denne bluse fra Topshop smuk! Jeg er vild med stjerner og de er da helt fantastiske i denne udgave. Jeg har vist ikke så meget andet at sige om den - nogle gange er ting bare smukke. Den koster £36 og du kan finde den her.

Billede fra topshop.com

Sommerferie

Så fik jeg sommerferie, åh hvor havde jeg brug for det! Nu er eksamenerne overstået og bestået trods eksamensangst og så endda på samme dag! Det er så rart, at jeg ikke skal tænke mere på det. Kæresten og jeg fejrede det og vores årsdag (som faktisk var i forgårs - 8 år, hvor er det vildt at vi er blevet så meget ældre, jeg er vist ikke 17 mere) og var i biffen og se Topgun - ja den viste de faktisk i går, og det er en af kærestens yndlingsfilm, så det passede perfekt.  Jeg er har også fået fejret, de overståede eksamener med hele to gode udsalgskøb  - begge i ruskind. De kommer senere - i dag er der nemlig ingen stress. Faktisk har jeg kun to planer i dag: udsalgsshopping, og skal der laves blomsterdekorationer til min venindes bryllup på lørdag (en ting jeg forresten nu kan glæde mig til). 

Jeg håber, I andre også kan holde sommerferie - hvis ikke nu - så snart og så tillykke til alle de studenter der blomstre frem disse dage.


tirsdag den 21. juni 2011

Versace + H&M og Topshop udsalg

Ja, næste designsamarbejde med H&M bliver Versace. Jeg er godt nok lidt spændt på, hvordan det tøj mon kommer til at se ud. Som altid er det lidt ambivalent med sådan nogle samarbejder, for det ender jo ofte med en smule skuffende designs, hysteri og tøj der bliver sat ned en fem uger efter, men jeg er da optimisktisk indtil andet kommer frem. Tøjet kommer d. 17 november og så kommer der en ekstra kollektion fra Donatella d. 19 januar.

Når jeg lige er i gang med at blogge, så er Topshops udsalg så småt startet, det hele er ikke lagt ud, men sko er fx, så jeg vil anbefale lige at kigge forbi deres udsalg, hvis du har kig på nogle.

Nu vil jeg smutte tilbage til eksamenslæsningen.








lørdag den 18. juni 2011

Udsalgskøb

Åh så er nedtællingen til overskud, mere blogging og sommerferie for alvor begyndt. På onsdag er eksamensdag, og torsdag, fredag og lørdag kommer den til at stå på bryllup. Min gode veninder Mormor skal jo giftes med sin hollænder og nu er det pludselig kun en uge væk. Nå men jeg har fejret min snarlige sommerferie med lidt udsalgskøb, som jeg for resten synes er ret farvekoordinerede?

På første billede er det en lille clutch fra Zara. Jeg kiggede efter den tidligere, men der var den udsolgt,  i dag spottede jeg dog lige en gemt væk mellem nogle sko. Den var kun sat 100kr ned til 199kr, hvilket jeg egentligt synes er en lidt kedelig rabat, men jeg var bare glad for at finde den, og jeg har jo stadig sparet 100kr

Andet og tredje billede er fra H&M. Jeg havde jo gemt små 500kr i gavekort fra min fødselsdag til udsalget og indtil videre er der røget 100kr på bælter. Knudebæltet har jeg i en mørkere udgave, så det hapsede jeg med det samme da jeg så det til en halvtreller og så snuppede jeg lige to bælter i samme farver til samme pris. Beggene ting kostede før 179kr, så det er en lidt mere fornuftig udsalgspris.

Tasken er bare sjov, og så er den et typisk eksempel på hvordan jeg shopper i H&M, jeg kan nemlig ofte godt se om en ting, jeg vil have, sælger hurtigt eller om der kommer til at være masser tilbage, når vi når til udsalget og hvis det sidste er tilfældet, så venter jeg bare, og giver 50kr i setedet for 129kr. Kjolen var det eneste jeg ikke lige havde luret på før, men den er behagelig, sidder godt og stod også i 50kr, så den kom med hjem, og skal nok også komme med til Wien, når jeg skal på ferie om nogle ugers tid.




mandag den 13. juni 2011

Klædt på til Jordnes undergang

Hehe, ja i går var kæresten og jeg nemlig inde og se Lars von Triers Melancholia. Nu er det ikke så længe siden, at vi var inde og se The Tree of Life (der vandt de gyldne palmer), som jeg synes er forfærdelig dårlig og kunstfilmenes svar på en Nik og Jay sang, kliche på kliche på kliche og set i det lys, så synes jeg, at Melancholia er en forrygende og ikke mindst action packed film. Men hvis man ser bort fra konkurrenten, Tree of Life, så synes jeg "bare", det var en okay film, sidste halvdel var ret god, men første del var noget irriterende. Det var dog interessant at se en anderledes dommedags film end dem man er vant til, også selvom der stadig var nogle af de typiske elementer (biler der ikke vil starte), og slutnigen var ret spændende.

Kjole H&M - Læderjakke Barney's originals - Taske Gina Trikot - Ballerinaer Zara

Discountliv-udflugt: Kvium udstilling

Jeg ville have skrevet noget med, at hvis man ikke havde penge til sjov og ballede så kunne man tage til Kastrup for at se Kvium udstillingen på Kastrupgaardsamlingen med nye værker fra 2009-2011 i bl.a. akvarel. Men der er bare ikke så meget sjov og ballade over Kvium, og jeg vil jo nødig skuffe jer. Til gengæld laver han nogle vildt interessante og til tider ret uhyggelige billeder, og dem vil jeg helt klar anbefale jer at se. Han har forresten selv sagt at det er kunst - ikke glidecreme, hvilket man vist rolig kan give ham ret i. Udstillingen er gratis, medmindre man som mig køber kataloget (hvor billederne her er fra) og metro samt 2a og 5a kører næsten lige der til. Det er sidste dag d. 19. juni, så man skal nok skynde sig lidt, man kunne fx tage afsted i dag, hvor de har åbent fra 14-17. Der er forresten også billig kaffe og kage i cafeen :)

Hvad? Kvium udstilling
Hvor? Kastrupgaardsamlingen (Kastrupvej 399)
Hvor meget? Gratis entre
Hvordan? Metro til Kastrup st eller bus 2a og 5a 
Hvornår? Tirs-søn 14-17, Ons 14-20. Mandag lukket (dog åbent 2.pinsedag). Frem til d.19.6.


lørdag den 4. juni 2011

På læberne

I dag skal jeg så mange ting, de er heldigvis alle sjove, og jeg glæder mig til at komme ud at nyde det lækre vejr. Nå men jeg vil også gerne være lidt fin i dag, og en ting jeg altid glemmer er læberne. Jeg tror, det er fordi, jeg ikke rigtig er gode venner med hverken lipgloss eller læbestift. Lipsglossen ender jeg altid med at få i håret (specielt når det blæser) og læbestiften synes jeg altid ser forkert ud, men nu har jeg prøvet læbestiften fra Nilens Jord og vi er bare de bedste venner! Konsistensen er meget blød, nærmest som en kombi af læbestift og lipgloss og så er farven bare helt perfekt tæt på min egen (selvom det måske ikke ser sådan før den kommer på). Det er bedste er at mine læber ikke tørre ud, men i stedet bliver dejlig bløde (modsat hvad der ellers plejer at ske).

fredag den 3. juni 2011

Til bryllup

Om en 3 ugers tid skal min veninde Mormor giftes med sin hollænder, hvilket jeg glæder mig til. Sådan en begivenhed kræver vist næsten en ny kjole, så det var jeg på jagt efter i dag, valget faldt på denne silkekjole fra Zara til 459kr. Desværre havde de den kun i xs i butikken, men den var der heldigvis i medium på hjemmesiden, så nu venter jeg spændt på den kommer. Så må vi se hvad jeg finder på mht stylingen.


billede fra zara.com

torsdag den 2. juni 2011

Jeg har savnet dig

Jep, jeg har savnet både dig, læser, men mindst lige så meget den kære blog. Jeg tror aldrig, der er gået så lang tid, hvor jeg ikke har blogget, men jeg har bare for travlt til at blogge og alt for lidt overskud, sådan kan det jo gå nogle gange. Til gengæld bliver jeg så klog så klog ;)

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.