Sider


søndag den 31. oktober 2010

Boligblog?

Om tre måneder flytter kæresten og jeg formentlig tilbage København, eller det gør vi, lejligheden er bare ikke købt endnu, men det bliver den, men om der går to måneder eller fire, ved jeg ikke, det er heller ikke rigtig noget, jeg stresser over på nuværende tidspunkt. Men vi flytter altså. Det bliver lidt mærkeligt ikke at skulle bo i Århus længere, på den anden side så savner jeg også bare København rigtig meget, så jeg glæder mig!

Af samme årsag vil der nok komme et par boligrelaterede indlæg det næste stykke tid, for selvom der lang fra skal købes masser af nye møbler (dem købte vi jo for 4½år siden), så kommer der nok til at være nogle ting, vi skal have. En af de ting vi kke skal købe er reoler, for vi har nemlig masser af stigereoler fra Ikea. Jeg ved godt mange synes, de er grimme, men jeg synes egentlig de er ret fine og enkle. Jeg overvejer dog nu at male hylderne efter at have set reolen fra Hay. Det er da en nem måde at friske reolen lidt op og få lidt farver ind uden det bliver for vildt. Det er også en hel del billigere end at købe reolen fra Hay. Nu må vi se om kæresten er med på det, det er jo også hans reoler.

Billeder fra designdelicatessen.dk - ikea.dk

Dekadent

Jeg synes, disse sko fra Miss Selfridge er ret dekadente med mørkerød fløjl og glittersten. Dem kunne jeg godt tænke mig, men øhm, jeg skal ikke lige have flere sko lige nu. Jeg bliver nok også ret optaget af dem, der forhåbentlig kommer i starten af næste uge.

Ærgerligt at min ikke kan få dem i en fysisk butik her i Danmark, så kunne jeg have ønsket mig  dem i julegave. Det er forresten ikke mig, der er tidlig ude, men min søster har altså afkrævet ønskeliste, og indtil videre er jeg kun kommet på tre ting, hvor af to af dem er gavekort, og det synes jeg er så kedeligt. Hvad ønsker du dig? Det er forresten første gang, at jeg ønsker mig lidt praktiske ting, selvom jeg synes praktiske gaver er noget af det kedeligste...


Billede fra missselfridge.com

Lidt af det hele

I mandags var jeg hjemme hos Mormor (min veninde) for at planlægger Berlintur sammen med hende og Solsikken. Mormor havde lavet sund aftensmad med kalkun og grønsager (lækkert),  men bagefter diskede hun op med masser af kager fra sit arbejde, så vi rigtig kunne smovse, vi tre tøser endte med at dele fire kager, så det var vist meget godt med den aftensmad. Ikke dumt med kaffe og kage hos Mormor.  I dag er der ikke så meget kage og hygge over det hele, jeg har haft mega kvalme de sidste par dage, men nu er jeg så også blevet svimmel, øv. Til gengæld drømte jeg i nat at mine fine Topshop sko kom, det måtte de rigtig gerne (altså jeg ved godt i ikke kommer i dag). I drømmen blev der så ved med at komme postbude med pakker med møbler i, det var lidt mystisk.

Pga. kvalme og svimmelhed har jeg ikke lige de store planer i dag, men hvis du mangler noget lave i dag, så er det jo Store biograf dag, så der er billetter til halv pris.  

lørdag den 30. oktober 2010

Vaskedag

Jeg har vasket tøj i dag (eller vi har, min kæreste var også med), det sker normalt hver anden weekend, men fordi vi ikke var hjemme sidste weekend, er det lige blevet strukket en ekstra uge, og det kan godt mærkes. Egentligt er der stadig lidt tøj tilbage, men næsten alt mit yndlings tøj hænger nu til tørre i lejligheden (egentlig er der et tørrerum, men nogen har glemt, at det ikke var deres tur, og nogen var heller ikke hjemme, det er meget sjældent jeg skælder folk ud, men nogen har fået det fortalt flere gange før). Til gengæld bliver jeg altid i så godt humør, når jeg hænger tøj o,p for så får jeg lige kigget lidt på al tøjet, og det er altid en gensynets glæde. Nå men dagens bærer noget præg af at det er vaskedag, i det mindste har jeg mine nye sko på, og de løfter det hele lidt (selvom det er ikke er så tydeligt på billedet). Det hele er fra H&M pånær skoene som er fra Topshop. Dagens pris = 338kr

fredag den 29. oktober 2010

Læder clutch (pose?)

Jeg faldt lige over denne læderclutch eller pose, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde den, nå men den er fed lige meget, hvad den hedder. Enkel, cool og læder - yum! Prisen er dog ikke helt lige så lækker men stadig inde for rækkevidde, den lille koster 50€ og den store 66€ og de er fra American Apparel

billeder fra store.americanapparel.eu

Den lille sorte

Uh en fin lille sort kjole - enkel men med en super fed detalje bag på. Den er fra Religion og fundet på Asos til £30, så den er jo ikke engang så slemt. Jeg mangler vist ikke lige en lille sort kjole, men hvis jeg gjorde havde jeg nok købt den.

Forresten fik jeg endelig en mail fra Topshop, om at nu var mine fine røde wisteria sendt af sted. Hurra!

Billede fra asos.com

torsdag den 28. oktober 2010

Halskædeønsker

Udover kopper over det hele, så jeg også disse to fine halskæder i H&M. Egernhalskæden er ikke så stor, måske er egernet 2cm, men den er ret sød, og så koster den kun 29,95kr (hvorfor købte jeg den ikke bare?). Dyr er jo rimelig stort inde for smykker for tiden, og man bliver da i godt humør af sådan en lille én. Den anden halskæde er meget større, man kan jo sammenligne med min hånd. Jeg kan godt lide sådan nogle overdimensionerede smykker, de er både fine, for meget og sjove. Halskæden den koster 79,95kr. Begge er forresten fra dividedlinien 

Den der hjertetop...

...som jeg skrev om tidligere, den kan du se på billedet sammen nogle andre godter, jeg desværre heller ikke købte. Jeg har glemt hvad den kostede, men det var vist mellem 129kr og 179kr. Det er hele er jo så fra H&M.

Mmm nittesko




Så kom en en pakke fra Topshop, jeg håber virkelig, at der snart er endnu en på vej! Nå men, jeg synes indparkningen var så fin med prikker så derfor fik I lige det øverste billede, men altså der var altså nogle endnu finere ting indeni, nemlig mine nye nittesko! Nej hvor det fede, federe end jeg havde forestilet mig, jeg er så glad for dem. Jeg havde en idé om at nitterne var i sølv, men jeg synes faktisk, de fungerer bedre i guld, de bliver lidt mindre punket på den måde. Uh, jeg kan mærke, at jeg slet ikke ikke er færdig med nitter endnu. Jeg glæder mig til at tage dem i brug, men det bliver ikke i dag, det er vejret vist ikke til her i Århus, jeg har jo også nogle gummistøvler der skal bruges ;)



Lidt skuffende nyheder fra H&M

Der er kommet nyheder på H&Ms webshop, og det er præget af at julefrokosterne nærmer sig. Jeg synes altid det tøj er så kedeligt, det er det samme hvert år. I år er der så ikke mindre en tre lange sorte kjoler med stropper. Og jeg selvom jeg er stor fan er sorte kjoler, så bliver det altså lidt for ensformigt. Jeg fandt da nogle ting, som gerne må komme hjem til mig. Skjorten(199kr) så jeg også butikken forleden dag, den er altså ret fin! Jeg ervild med de sorte hjerter. Man kan faktisk også få en top med samme print, jeg har vist et billede af den et sted... Blondetanktoppen(99kr) er bare cool, jeg ved dog ikke helt, hvordan jeg ville bruge den, jeg er ikke lige med på så bar hud. Tasken(129kr) er bare fin, jeg ville dog bruge den som clutch i stedet for over skulderen. Jeg kan egentlig godt lide halskæden(79,95),  men den har jeg også set i butikken, og der var stenene blevet noget gullige pga limen, så den ville jeg nok springer over.


Billeder fra shop.hm.com

onsdag den 27. oktober 2010

Røde sko og en fin t-shirt

Åh, selvom jeg endnu ikke rigtig føler mig sikker på, at skoene rent faktisk kommer (brændt barn skyr ilden), kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan jeg kan bruge dem, og noget med sort og hvid og små røde detajler ville helt sikkert være et godt bud. Forresten er t-shirten ikke fed? Jeg er ret vild med den, den er fra Gina Tricot og koster 79kr, og den skal jeg kigge nærmere på. Bæltet er fra Asos, strømpebukser og nederdel fra H&M og sko fra Topshop.

Billeder fra asos.com - shop.hm.com - ginatricot.com - topshop.com


En ny trend?

Der er noget, jeg har lagt mærke til, som undrer mig. Oftere og oftere ser jeg kaffekopper og vandflasker står efterladt rundt omkring i butikker -  især i H&M hvor nedenstående billede også er fra. En ting er at det måske er lidt en uskik at spsie og drikke en tøjbutik, men hvorfor efterlader folk deres ting på hylderne? Er det fordi de lige stiller koppen fra sig, men de har fat i noget og så glemmer den? Eller er det fordi, folk er færdieg med kaffen og synes, at H&M er en stor skraldespand? Efterlader du drikkevarer i H&M? I så fald, hvorfor gør du det? Jeg er ret nysgerrig. Noget andet er, at jeg ikke forstår, hvorfor H&M ikke gør noget ved det, det er da lidt irriterende, at der står affald rundt omkring. En sidste mulighed kunne jo være, at jeg mega langsom, og tomme kaffekopper er det helt store statement eller en ny syg form for viralmarkedsføring, men så forstår jeg det bare ikke...

Postkort fra efteråret

Så kom jeg også hjem til Århus og mit overførselskabel, så nu kommer der altså billeder fra de seneste fem dage. I weekenden var jeg nede i mine forældres sommerhus, det var som altid hyggeligt. Jeg fik gået en meget lang tur på over 12 km, så kan man altså nå at komme godt omkring, jeg har fået æblekage og hjemmelavet æblemost og masser af røget fisk fra Det lille røgeri i Stege, som jeg helt sikkert kan anbefale. Hvis man kommer forbi Stege, skal man også der forbi, det ligger i den gamle sukkerfabrik, min yndlings er pebermakrel. Den er sååå god! Det var helt klart blevet efterår, men der var stadig roser, der blomsterede og hindbær tilbage på buskene. Jeg er helt klart bymenneske og mit hjerte tilhører Nørrebro, men ih hvor er der også bare dejligt i mine forældres sommerhus!

Hævnen er rød!

Behøver jeg at sige, at jeg synes, de er endnu vildere i rød? Jeg håber for Topshop, at de kan finde ud af det denne gang.



Billede fra topshop.com

tirsdag den 26. oktober 2010

De dér cardi'er

Dem i kashmir fra H&M børneafdeling som alle blogger som, sådan én har jeg også købt, dog i grå og ikke lilla, jeg har bare glemt mit kabel, så jeg kan ikke få billederne overført til computeren, det må ske i morgen. Nå men, jeg synes godt nok, de er lækre til prisen, og så er de ret store i størrelsen, jeg tog den i str 170, men kunne sagtens have taget den nummeret mindre, jeg ville bare gerne den lidt oversize (kan godt lide lange ærmer). Jeg kan dog ikke helt finde ud af om, jeg skal tage den i brug, eller se om jeg kan finde den, når jeg skal til Berlin, for det første koster de kun 150kr dernede, men jeg ville også bare gerne "spare" min shopping sammen, så man kan gå lidt shop amok, hvis det giver nogen mening? Lige meget hvad, så skal der nogle andre knapper i, for de i er plastik og ser noget børneagtige ud. Jeg kunne forestille mig, det var fedt med nogle mønstrede eller i en vild farve -  også bare for at vi ikke alle sammen skal rende med den samme ;)  Billedet er forresten fra den tyske webshop.

Billede fra shop.hm.com

Strik og morgenbrød

Det er helt sikkert vejret, men jeg har bare lyst til at købe alt, hvad der ser varmt ud. Denne striksag er jeg ret facineret af, jeg er vild med strukturen i den. Jeg ved dog ikke rigtig om den er særlig "mig". Den er fra H&M og kan også fåes i sort, måske ville det passe bedre? Nu vil jeg trodse min nye kuldestræk og smutte ned til bageren og købe morgenbrød til min mor, nevø og mig selv. Min nevø er nemlig syg, så hans mormor (min mor) passer ham, og hun kunne nok bruge lidt selskab, og måske kunne min nevø bruge en at spille wii med.    

mandag den 25. oktober 2010

Vinterfrakker med rabatkoder

Jeg er egentlig ret glad for min sorte vinterfrakke fra Vila (eller er det vero moda?), min forrige vinterfrakke var også sort. Nok fordi det er sikkert, og jeg ved, jeg ikke bliver træt af det. Alligevel kunne jeg godt nogle gange tænke mig en frakke i en anden farve - måske en af nedenstående? Det kunne være jeg skulle slå til nu, ihvertfald har Asos 20% rabat på ikke nedsatte frakker med koeden ASOSCOATS (jeg ved ikke hvornår den udløber), og hos H&Ms webshop kan man få 25% rabat på en enkel vare med koden 8909 (kan også bruges på andet).



Billeder fra shop.hm.com - asos.com

Kan det vaskes?

For at undgå for mange fejlkøb prøver jeg for det meste at tænke ove,r hvilke faktorer der kunne betyde, at jeg ikke fik brugt tingen. En af de faktorer, der står højt på listen, er om det kan vaskes, og om det kræver for meget pleje generelt. Jeg får nemlig ikke tingene brugt, hvis det skal håndvaskes eller bare på særlige programmer. Derfor bliver nedenstående buksedragt og kjole fra Miss Selfridge sorteret fra. Jeg ved bare at den hvide del på buksedragten ender med at blive grå, og så er den bare ikke så fin mere. Det skulle jo egentlig være praktisk at tingene var syet sammen, men det ender med det modsatte. Jeg synes ellers den er rigtig fin, måske skulle jeg lede efter en fin skjorte med sløjfe i stedet for?


Billeder fra missselfridge.com

søndag den 24. oktober 2010

Øv...

Nå, så kommer man lige hjem fra sommerhus til en mail fra Topshop, om at der var en fejl, og de fantastiske kilehæle alligevel var udsolg. Øv, jeg havde glædet mig til dem, på den anden side, så var jeg ret i tvivl, om jeg nogensinde ville få dem brugt, så det måske til det bedste. Så er der flere penge at shoppe for i Berlin ;) Den er nu irriterende, når man har fået bekræftelsesmailien, og regner med det kommer.

Billede fra topshop.com

fredag den 22. oktober 2010

Vi ses på søndag

Ikke nok med at jeg ikke har haft tid til at blogge, nu drager jeg også i sommerhus helt uden internetdækning. Til gengæld skal jeg gå lange ture og nyde efteråret. Jeg er ellers i blogunderskud, men det må komme på søndag, hvor jeg tager videre til Kbh og internet. Vi blogges ved, håber I får en god weekend :)

torsdag den 21. oktober 2010

2 x haps

Jeg fik lige hoppet på det dér Topshop udsalg i morges og endte med to par sko. De er rimelig forskellige, og jeg for nok brugt de flade par mere end kilehælene, men  har bare luret ruskinds/chiffon kilehælene i lang tid, og så kom de altså også med (inkl studierabat). Så må jeg finde mig nogle lejligheder, hvor de kan komme i brug. Og så er det vist slut med shopping og sko især (ihvertfald  indtil jeg skal til Berlin om en måned, men det er der jo sparet op til).  Jeg læste mig desværre til, der har været problemer med udsalget, hvor er det bare typisk.




Billede fra topshop.com

Topshop udsalg

Godmorgen, udsalgsnæsen fik ret, og Topshops udsalg er startet. Jeg er så tæt på at trykke køb på tre fine sager, de kommer senere. Find udsalget her

onsdag den 20. oktober 2010

Grønne negle

Jeg fik fornyligt øje på denne fine grønne neglelak fra Maybelline. Jeg har to andre lakke fra Maybellines Forever strong og jeg er ret glad for dem. Til gengæld synes jeg 60kr er lidt voldsomt, hvilket har afholdt mig fra at købe den før, men jeg bestod min eksamen i dag, og så blev den min gave til mig selv. Farven er egentlig ret julegrøn, men jeg syne egenlig ikke, den er så julet igen. Min kæreste synes, den er lidt billeagtigt, det kan jeg godt følge. Der skal dog helt sikkert minimum to lag på, for den er ret transparent med et lag, og det er ikke pænt. Farven passer mest med de to nederste negle (og ja, mine negle er ikke så fine, jeg bliver vist aldrig "negle"blogger : / ).


tirsdag den 19. oktober 2010

Lidt Topshop, snak og udsalgsnæse

Ih, hvor der den fin - denne kjole fra Topshop. Den er bare også lidt gennemsigtigt og lidt dyr (£90).  Jeg har ellers en kæmpe shoppetrang  - her mens jeg læser, men jeg har hverken pengene eller tiden, så det bliver en anden gang. Nu er der også kun en måned, til jeg skal til Berlin med tøserne, og der skal der helt sikkert shoppes, så det går vel. A pros pros shopping og følelser (og Topshop) så siger min udsalgsnæse mig, at Topshop snart får noget udsalg, det er dog kun en fornemmelse, men jeg vil da helt sikkert holde øje med deres webshop.

Billede fra topshop.com

søndag den 17. oktober 2010

Med talje!

Uh, en lækker læderjakke med bælte i taljen! Det kunne jeg virkelig godt tænke mig. Jeg er helt klart mest til ting, der sidder i taljen, og specielt med læderjakker synes jeg ofte, jeg ser lidt firkantet ud, så sådan et bælte til lige at markere ville være fint. Samtidig er den jo ret rå og bikeragtigt som en klassisk læderjakke. Men der jo lige det med prisen. Jakken er nemlig fra Manoush spottet på the Outnet til knap 2300kr. Det er jo egentlig ikke så voldsomt for en lækker læderjakke (og slet ikke når man tænker på, den er sat ned med 70%), men det er ikke penge, jeg lige har - ikke til en jakke til ihvertfald. Men hvis jeg fik pengene i hånden idag, var de sgu nok blevet brugt på denne fine sag.

Forresten læser jeg til eksamen for tiden, så det er derfor her lidt stille, sådan er det jo engang i mellem.  

Billede fra theoutnet.com

fredag den 15. oktober 2010

De nye støvler

Så kom posten da lige med at par nye støvler. Og de er rigtig fine, hurra. De er ikke så fotogene, synes jeg, men de er lige som, jeg havde forestillet mig, og hælen har en perfekt højde, hvor man godt kan gå langt i dem. Hvis jeg endelig skulle komme med noget negativt, så er det at lynlåsen på indersiden kun er til pynt, og der er en sort en på indersiden. Sådan noget, synes jeg, er lidt fjollet, men det ødelægger ikke støvlerne for mig.


torsdag den 14. oktober 2010

At klippe pandehåret selv

Man skulle tro at resultatet af at klippe sit eget pandehår kunne ses på det øverste billede, men nej. Selvom jeg egentlig var rigtig glad for at blive kilppet på frisørskolen ofr to uger siden, opdagede jeg efter mit hår var faldet lidt på plads, at det slet var ikke særlig lige. Sikkert fordi jeg ville har klippet lidt mere af end frisøreleven, hvilket jo stadig ikke er i orden, men til 50kr gik det, og jeg går jo med briller, så det kunne ikke rigtig ses. Men nu var det også blevet for langt, og selvom mange frisører klipper pandehår for 30-50kr ,så ville det blive dyrt i længden, når det skal være lidt langt fra start af. Derfor kastede jeg 70kr efter en saks i Føtex og klippede det selv, resultatet er det nederste billede, og jeg er virkelig tilfreds med det. Jeg var lidt nervøs, men fordi det var så langt, tænkte jeg at der var plads nok til, at jeg kunne klippe skævt og stadig få det rettet hos en frisør, hvis det gik galt. Men det gjorde det ikke - måske fordi jeg klippede meget lidt af gangen. Det tør jeg godt gøre en anden gang.

onsdag den 13. oktober 2010

Blonder

Jeg er blevet ret vild med tanken om en hvid eller creme blondekjole her til vinter. Jeg vil have tætte sorte  strømper til og en varm cardigan. Nedenstående er fra Asos og koster £25 og er et godt bud på en fin blondekjole. Jeg tror dog, jeg fortsætter jagten lidt endnu.

Billede fra asos.com

mandag den 11. oktober 2010

Med læderlap!

Jep, her er det foreløbige resultat af min overspringshandling. Jeg har syet en læderlap på albuen, indtil videre har jeg kun syet den ene lap på, men der skal selvfølgelig også en på den anden. Lapperne har jeg klippet ud af en rest læder, jeg havde. Jeg overvejer også detaljer på skuldrene, noget stjerne pynt eller en lomme på maven (andre gode ideer?). Trøjen er forresten super blød og fra H&Ms herreafdeling til 79,95kr

Dagens overspringshandling

Det er altså ikke dumt med sådan en overspringshandling. Gad vide hvad det mon ender med? Jeg skal nok vise resultatet, når jeg kommer lidt længere

søndag den 10. oktober 2010

Kappen

Jeg har ikke før haft det store ønske om en kappe, men nu så jeg denne hos hm.com (under press, image gallery, download without a passeword), og den ser lige præcis ud som, hvis jeg skulle forestille mig en kappe. Jeg er specielt vild med læderdetaljerne (også selvom det evt skulle være fake), og jeg vild med, at den er så helt sort og enkelt. Så nu ønsker jeg mig lidt en kappe, eller ihvertfald denne kappe. Den skulle komme i løbet af 41-45 og koste 600-700kr vil jeg gætte på. Jeg er faktisk lidt i tvivl om kunne være en herre-kappe, men jeg er egentlig også lige glad, for fin er den.

Billede fra hm.com

Discountliv & Luksusdrømmes loppemarked

EDIT: Så er alle tingene solgt, og loppemarkedet er væk, det kan være det dukker frem en anden gang :)

Jeg har ikke før haft nogen salgsblog af den simple grund, at jeg ikke rigtig har så meget at sælge.  De ting, jeg køber i dag, er ting, jeg gerne vil beholde (ellers have jeg ikke købt dem) og evt fejlkøb bliver byttet. Men jeg ryddede op i noget tøj, jeg har stående i kælderen, og her fandt jeg nogle ting, som egentlig er fine nok, men de er langt fra nye, så nu sælger jeg dem til loppemarkeds priser fra 15kr til 50kr og med køb tre betal for to tilbud.  I kan finde loppemakedet i fanen øverst oppe (under headeren) eller her. Man kan også købe alle tingene (21stk)  for 350kr plus porto.  

lørdag den 9. oktober 2010

Det er da endnu mere pinligt!

Nedenstående billede er fra Politikens 2. sektion i går, hvem, der siger det, er ikke så vigtigt, men personen er 34år, så det er altså ikke teenange-uansvarlighed (undskyld teenagere). Det er nok bedst lige at læse det først, så skælder jeg ud under billedet.




Som overskriften også lyder, det er da endnu mere pinligt at gå ned i banken og lyve om en vandskade for at have råd til at købe kjolen! Og det er da også pinligt at fortælle sådan en historie uden anger. Ja, der går smagsdommeri i den nu, men som jeg også skrev i dette indlæg, så er overtræk og overforbrug hverken sødt er cool. Hvis det er noget, så er det pinligt. Det kan godt være at kjolen var den mest fantastiske kjole, men enten så må man samle flasker og ellers skrabe penge sammen på anden måde, eller også må man lade være med at købe den. Hvis den virkelig var så vild en kjole, så ville man kunne finde pengene andre steder. Hvis ikke man undvære kjolen og skulle der ikke ske værre ting i ens liv, end man ikke fik en fantastisk kjole, så skal man være taknemmlig. 

Overforbrug er så grim en ting, vi skal altså være klar over (og jeg skriver vi inkl mig selv) kjoler og neglelak og kager altså er luksus, det er ikke noget vi har ret til, eller som hører til i behovspyramiden, og det er simpelthen så forkælet at mene, at man skal have en kjole til 3500kr, når pengene ikke er der. Hvis I (som bruger penge I ikke har) endelig skal sidde og lyve i banken, kan I så ikke lade være med at fortælle om det, som om det var det naturligste i verden og måske en sjov historie. I ødelægger det for os andre, der godt lide tøj og at shoppe,  men også godt kan finde ud af at styre vores penge. Folk tror jo at bare fordi man går op i tøj og mode, så har man et ufornuftig forhold til penge.  

fredag den 8. oktober 2010

Evigt fristende Topshop

Der er bare altid noget hos Topshop, jeg godt kunne tænke mig, de er ret gode til der der med tøj... Nedenstående nyheder kunne godt flytte hjem til mig, hvis de stod og manglede et hjem.

Billeder fra topshop.com

torsdag den 7. oktober 2010

Logona hårfarve anmeldelse

Ja, jeg farvede mit hår forleden og tænkte, jeg ville komme med en lille anmeldelse af hårfarven. Jeg har ikke lige nogle billeder af resultatet, for det første er jeg stadig syg, og mit hår er ikke særlig lækkert lige nu, hvis jeg skal være helt ærlig. For det andet er der ikke den vilde forskel, og jeg tror faktisk, at det ville være lidt svært at se forskellen i forhold til forskellige kontraster på billederne. Nå men, jeg kan godt selv se en forskel, og jeg er ret glad for resultatet. Det blev en lidt lang anmeldelse, den korte version er, at hårfarven virkede, og jeg er godt tilfreds.

Jeg havde valgt en farve ret tæt på min egen, da jeg ikke ønsker, det skal se farvet ud, nu har jeg også fregner og synes bare, det ser mærkeligt ud, hvis det mit hår er for mørkt, og jeg synes altid, at håret bliver mørkere end forventet (ok jeg har kun farvet hår to gange i mit liv før). 

Jeg brugte som sagt Logonas creme hårfarve, du kan læse mere om hvor valget faldt på den her. Jeg købte hårfarven på tyske ebay.de og gav 117kr for det, der var hurtig levering, og jeg fik en masse cremeprøver med. Find sælgeren her. Ellers kan jeg se, at Vitabox efterfølgende har fået tilbud på dem til 71,60kr (for creme hårfarven, 39,60kr for pulverversionen 29kr for forsendelse), de har desuden også en dansk vejledning (hvis nu man har købt den tyske). Dog er mange af farvene udsolgt.

Cremehårfarven kommer i en tube som er ret nem at håndtere. Konsistensen er lidt speciel, jeg kommer lidt til at tænke på sveskegrød, men den er noget mere fast i det og faktisk helt ok. Nu var det kun tredje gang jeg nogensinde har farvet, og sidst var for næsten 8 år siden, så jeg er ikke i træning. Det er lige så besværligt at fordele hårfarven i håret med Logonas hårfarve, som med den konventionelle jeg brugte for 8år siden, det er vist ikke min stærke side. Lugten var lidt voldsom, og fordi jeg havde ondt i halsen, kunne jeg nærmest smage hårfarven, men jeg synes ikke lugten på nogen måde er for slem i forhold til, at vi har med hårfarve at gøre. 

Hårfarven skal sidde i håret i 30 min til 2 timer alt efter hårtype, og hvor intens man ønsker farven. Det passede mig ret godt, at farven skulle sidde så lang tid, da jeg var syg og havde af masser af tid, ellers kan man jo farve hår, mens man ser serier. Jeg så det som en fordel, at jeg ikke skulle stresse over at få al hårfarven i før, den skulle ud igen (det er som sagt ikke min styrke).  Der fulgte en hætte (og engangshandsker) med til at tage over håret, og det hjalp meget på lugten, så den generes man ikke af i to timer.

Alt i alt er jeg ret tilfreds med resultatet og processen. Jeg kunne godt finde på at gøre det igen, selvom jeg nogle diskussioner med mig selv om hele konceptet med at farve håret.  Jeg skal se, om jeg ikke kan få lavet et billede hvor man kan se forskellen, men det blev som sagt vellykket, farven blev som jeg forventede og ikke "henna-nartur-agtigt"-farvet.

Åh ja, de udsalgsguder...

Måske har jeg god shoppekarma eller også har jeg bare den rette mængde nærighed og is i maven, ihverfald blev de støvler, jeg har blogget en del om, her, her, her og her, i dag sat ned til £16 fra £55 oprindeligt. Jeg overvejde dem fornyligt, da de var sat ned til £32, men som det er sket før, slog jeg kold vand i blodet og ventede. Nu har jeg så købt dem, jeg tror ikke, de bliver sat meget mere ned, og jeg kunne også godt tænke mig at bruge dem, inden det bliver rigtig koldt (lange skafter er et must for mig, når jeg går med strømpebukser om vinteren). 

Selvom de gode tilbud og jeg er bedste venner, så er de også min største svaghed. Nogle gange skal jeg virkelig tænke over, om jeg køber noget, fordi det er billigt/sat meget ned, eller fordi jeg gerne vil have det. Det er noget, jeg er blevet meget opmærksom på her på det sidste, og det er sket flere gange, at jeg har tænkt "nej, det er jo kun fordi, det er billigt, det er jo ikke det, jeg drømmer om". Sidst var det Strawberrynet, der lokkede med "we miss you" rabat og gaver, og jeg havde smidt en parfume og en sort øjenskygge i kurven til en samlet pris af 187kr (og så var der både en eyeliner, en læbestift og concealer i gave), men jeg var stærk og droppede det. I dag røg der en Essie neglelak med i kurven (Mint candy apple), men til mit forsvar kostede den kun £2, og sådan nogle tilbud skal der være plads til engang i mellem. Til gengæld købte jeg hverken et par sko til £8 eller £9 eller nogle af andre gode tilbud, der ellers lokkede så meget. 


Billeder fra asos.com - essie.com

mandag den 4. oktober 2010

Rød glimmer

Jeg faldt over denne fine neglelak fra Model's Own på Asos og nu har jeg helt vild lyst til røde glimmer negle. Har du også det, kan du finder den her til sølle £3. Jeg er forresten syg, mine mandler er meget hævede og ømme, og jeg har snot i hele hovedet. Mit imunforsvar må virkelig være i bund for tiden. Det er ved at være lidt for trivielt med al den sygdom. Jeg har dog også farvet hår i dag, og jeg er ret glad for resultatet, selvom det ikke er sørlig anderledes (men det var så heller ikke meningen). Der er kommer en anmelselde når jeg får overskud.


Billeder fra asos.com

søndag den 3. oktober 2010

At pakke til en weekend tur

 


Ok sagen er, at jeg skal have overbevist D'damer Solsikken og Mormor, at håndbagage er nok når man skal på weekendtur til Berlin. Det skal vi nemlig til november sammen med en fjerde og i bedste Discountliv-stil er flybilletterne købt hos Easyjet (vi gav ca 370kr/person retur inkl gebyr). Her skal man jo betale ekstra for indskrevet bagage, så det er en del billigere kun at rejse med håndbagage, desuden er det også tidsbesparende, da man jo kan tjekke ind hjemmefra og ikke skal vente på bagagen, når man lander.

Men det er slet ikke tid og penge dette indlæg skal handle om. Det skal handle om at træffe valg. Jeg har været inde på det før, jeg har nemlig pakket weekendtaske utrolig mange gange i løbet af de sidste fire år, hvor jeg har boet i Århus og besøgt venner og familie i København, mon ikke jeg har rundet de 50 ture? De fleste gange har jeg taget toget, og så lærer man at begrænse sig, for det er simpelthen for tungt at slæbe det hele med. Desuden får man ikke brugt alt det, man slæber med, det er jo oftest bare fordi, man ikke kan træffe et valg, når man pakker eller lige pludselig kommer i tanke om alle tænkelige situationer, hvor man har brug for alt muligt. Men helt ærligt, hvor meget kan man få brug for på en storbysweekendtur? Planen for turen er shopping, bytur, cafebesøg og sightseeing, og det foregår som sagt i november. De ting, man har på, når man tager afsted, skal selvfølgelig ikke pakkes. Jeg vil helt sikkert opfordre til, at man slipper suttekluden og kun pakker, det man rent faktisk har brug for. Det er sjældent, man er et sted, hvor man ikke kan skaffe tøj mm, hvis man virkelig skulle være så uheldig, at det blev nødvendig. Man kan ikke pakke og planlægge sig ud af alting.  Det sker, at jeg har glemt noget, men det ødelægger overhovedet ikke min weekend, sidst glemte jeg hårbørsten, men så købte jeg en til en tyver, og det var det.

På tuten har jeg tænkt mig at pakke (og det her er slet ikke den skrabede liste, jeg har sat stjerne ved det, der ikke er nødvendigt)):

En varmt overtøj (som jeg har på)
1 par varme støvler man kan gå langt i (har på)
1 sort kjole (har på)
1 cardigan (har på)
1 bælte (har på)
Smykker (har på)
Undertøj (ok her behøver man ikke ikke være økonomisk med tøjet)
2 par strømpebukser
1 nederdel
1 bluse
1 cardigan (det er jo november)*
Et par gå-i-byen-sko (evt bare støvlerne)*
Nattøj
Skønhedgegrej (creme, rens*, deo, parfume*, mascara, eyeliner, highlighter, læbehalløj, tandbørste og tandpasta*(kan købes))
Børste
Halskæde*
Bælte*
1 mindre taske
Paraply
Håndklæde
Mobiloplader

Jeg har valgt tøjet udfra, at det kan sættes sammen på forskellige måder, samt at der er en nederdel og top til, når vi skal shoppe (det gør det bare nemmere, hvis man vil prøve andet end kjoler). På det første billede kan se, at kufferten slet ikke er fyldt helt op, og det er, selvom jeg slet ikke har pakket kufferten smart, men bare lagt tingene ned i. Her er der plads til en god del shopping. Man skal selvfølgelig, huske at man ikke kan have ubegrænset mændger væske med, jeg har tænkt mig at købe en billig shampoo, hvis det ikke er på hotellet. Nederste billede viser, hvordan jeg ville bruge de forskellige stykker tøj. De to med den pudderfarvede nederdel hhv dag og aften.





Zebraen!

Jeg så lige, at Boohoo har lavet en udgave af min elskede zebrabukserdragt. Den ligner den jo faktisk ret meget, bortset fra denne stort set kun er polyester, men hvis du går og ærger dig over, at du aldrig fik fat i den, er Booho-versioen da et ok alternativ. Den koster £22 og kan findes her.

Billeder fra boohoo.com

Chokoladekage

Det kan godt være at cup cakes og macarons er hotte lige nu, bevares, men en god gammeldags chokoladekage er altså heller ikke værst. Jeg bagte en i går pga et overskud af æg, og den blev så lækker. Den var rimelig nem at lave, spceielt når man tænker på, at den første omgang kiksede. Jeg havde givet den dobbelt så lang tid, som der stod i opskriften, men da jeg tog den ud og den havde stået lidt, kunne jeg godt se, at den ikke var færdig, så jeg smed den i ovnen igen til den var færdig, og det virkede faktisk. Kagen er rimelig luftig, men samtidig lidt konfektagtig, og så smager den godt! Jeg tror også, den ville være god med flødeskum og friske bær. Det er på igen måde en sund kage, der skal nemlig masser af æg, smør og chokolade i.

Til opskriften skal man bruge:

200 g mørk chokolade
200 g smør
2 dl sukker
4 æg
2,5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver

Smelt smør og chokolade i et vandbad og afkøl, mens æg og sukker piskes sammen til massen er meget luftig og næsten hvid (Der skal altså piskes end del mere, end til det bare er blandet sammen). Vend forsigtigt chokolademassen i æggemassen. Bland mel og bagepulver sammen og vend også det forsigtigt i resten. Kommes i en ringform og bages ved 200 grader til kagen er færdig (hvilket åbenbart kan tage alt mellem 15 og 40 minutter)


lørdag den 2. oktober 2010

Dagens inkl pandehår!

Jeg fik aldrig rigtig lavet et ordentligt hårindlæg, men i torsdags blev jeg altså klippet, udover der røg meget af længderne, så røg det lange pandehår også til fordel for rigtigt pandehår, og jeg er SÅ glad for det. Jeg skal dog lige vænne mig til det, specielt efter bad og i blæsevejr. Sjovt nok ligner frisuren meget den, jeg havde som barn, før jeg lod pandehåret gro langt. I bedste Discountliv-stil blev jeg klippet på Frisørskolen på Århus Tech, og det kostede 50kr, det kan jeg helt sikkert anbefale! (Man skal dog have god tid)

I dag er gået med en mase småting, meget rart med sådan en stille lørdag, det havde jeg vist brug for. I aften skal jeg bage chokoladekage, for jeg har en masse æg, der skal bruges, og chokoladekage er vist den sjoveste måde at bruge dem. Så hvis du har en god opskrift, så smid den lige (der skal dog ikke noget fancy i, for jeg skal jo bage den i aften), ellers har jeg fundet en der lyder god.

Sidst men ikke mindst kommer dagens pris, jeg bliver så ærgelig over, jeg glemmer at få taget dem, specielt når jeg egentlig synes, at jeg ser fin ud, sådan bliver det vist bare nogle gange, men jeg huskede det da i dag.

Dagens pris = 418,85kr [Kjole (H&M) 59,95kr. Cardigan (Saint Tropez) 229kr. Bælte (H&M) 69,95kr. Strømpebukser (H&M) 29,95kr. Sko (Føtex) 30kr. Armbånd (arvet)]



Enkle ønsker

Disse tre sager måtte gerne komme hjem til mig med det samme. Jeg er vild med alle tre og også med dem sammen. Støvlerne er dem fra Asos, som jeg overvejer ganske meget (I må da snart blive trætte af dem, på den anden side er jeg ikke blevet det). Halskæden er også fra Asos og også på udsalg. Det er også en ret stor sten der er i. Den er er på en gang enkel og for meget. Den kan købes for £16. Kjolen er fra Topshop, og egentlig er jeg ikke så vild med sådan nogle top og nederdel i én, men det gælder ikke rigtig med denne, måske fordi det er holdt i samme farve? (og den farve er sort?). Jeg er ihvertfald ret vild med den, jeg har jo også en svaghed for sorte kjoler. Den koster forresten £70, hvis den havde været lidt biliigere, var den nok købt. Hvad sker der egentlig for at Topshop stort set aldrig har rabatkoder? De kunne godt lærer lidt af Asos...

Billeder fra asos.com - topshop.com

Mid season sale hos Asos

Så er Asos udsalg midt i sæsonen(?) startet, og igen er de der shoppeguder med mig, og de støvler, som jeg for knap 2 uger siden satte på "hvis nu de kommer på udsalg"-listen, er selvfølgelig på udsalg. Jeg overvjer dem ret meget.  

EDIT: Ikke alle de nedsatte varer ligger under udsalg (endnu?). 

Det var hurtigt, shoppeguder

Ja, jeg plejer også at være gode venner med shoppeguderne - især udsalgsguderne - og det ser ud som om de står klar til at hjælpe mig igen. Forleden bad jeg nemlig om en europabaseret Forever21 webshop, så man kunne alle deres fine ting, uden at skulle betale 200kr i levering + moms og gebyr, og her til morgen læser jeg så hos Modedullens skriblerier, at Elle UK skriver, at der ikke bare kommer to rigtige butikker ovre i UK, men at der også kommer en webshop. Så må vi håbe, jeg ikke er på vej ud noget hybris, og de ender med kun at sende til UK, eller det tager 100år før der sker noget.

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.