onsdag den 27. oktober 2010

En ny trend?

Der er noget, jeg har lagt mærke til, som undrer mig. Oftere og oftere ser jeg kaffekopper og vandflasker står efterladt rundt omkring i butikker -  især i H&M hvor nedenstående billede også er fra. En ting er at det måske er lidt en uskik at spsie og drikke en tøjbutik, men hvorfor efterlader folk deres ting på hylderne? Er det fordi de lige stiller koppen fra sig, men de har fat i noget og så glemmer den? Eller er det fordi, folk er færdieg med kaffen og synes, at H&M er en stor skraldespand? Efterlader du drikkevarer i H&M? I så fald, hvorfor gør du det? Jeg er ret nysgerrig. Noget andet er, at jeg ikke forstår, hvorfor H&M ikke gør noget ved det, det er da lidt irriterende, at der står affald rundt omkring. En sidste mulighed kunne jo være, at jeg mega langsom, og tomme kaffekopper er det helt store statement eller en ny syg form for viralmarkedsføring, men så forstår jeg det bare ikke...

11 kommentarer:

  1. Det lyder da vildt underligt!?! Og folk burde da tage deres affald med sig - eller også burde personalet i H&M blive bedre til, at holde butikken ren...?

    Jeg håber virkelig ikke at det er en ny trend

    SvarSlet
  2. Det er fordi folk mener, at det er butiksansattes job at rydde op efter dem. Det er det ikke. Det sker også ret tit på min arbejdsplads. :(
    Når det så er sagt, så fjerner vi selvfølgelig affald når vi ser det. :)

    SvarSlet
  3. I hvert fald en træls tendens! Hvor er billedet taget? Elsker nemlig slangeskindsstiletterne :)

    SvarSlet
  4. Emma Lovise: ja jeg undrer mig også, og jeg har desværre set det ret meget på det seneste.

    Tine: jeg kan godt forestille mig, det ikke er sjovt, det burde jo ikke være en del arbejdsopgaven at fjerne affald i butikken. Måske skulle man have en stor skraldespand fremme?

    Nanna: Som der står er det fra H&M - nærmere betegnet den ved kultorvet i Kbh

    - Vibeke

    SvarSlet
  5. Jeg har arbejdet i en skobutik og der fandt vi tit vandflasker og andet "personligt" skrald. Er enig med Tine om, at det må være fordi mange folk mener det er de ansattes job, for det er helt utroligt så meget folk roder og er bekendt at efterlade. Og vi som ansatte bliver jo nød til at fjerne det. Addd!

    SvarSlet
  6. Det sker også tit i den butik hvor jeg arbejder i bruuns galleri, og der er endda en skraldespand lige uden for døren. Folk smider også tit deres fyldte kaffe i vores papirskraldespand eller gemmer deres is, kaffe, snotpapir osv. rundt omkring. Jeg har også lagt mærke til at det nærmest er blevet en tendens rundt omkring i butikkerne i Århus. Det er simpelthen for klamt. Forstår virkelig ikke hvordan man kan være så ligeglad og det er da mangel på pli. AD!

    SvarSlet
  7. Jeg forstår det hellere ikke og jeg synes det er værre i KBH end i Odense, mht. til det at bruge butikkerne som skraldespand.
    Hvorfor skal jeg ikke kunne sige.

    En anden ting i samme stil der irriterer mig endnu mere er hunde i butikkerne - og vi taler ikke om førerhunde.
    Men de små pussenussehunde og jeg forstår det virkelig ikke, har flere gange mødt sådanne hunde i en H&M hvor tøjet står tæt og man derfor ikke kan undgå at der kommer hundehår på tøjet.
    Fedt for allergikeren har jeg tænkt hver evig eneste gang, når jeg har set en tæppetisser stå og gnide pels op af tøjet.

    På samme måde kan jeg godt forstå, når butikker gør folk opmærksom på, at makeupmærker på tøjet ikke er ønskeligt.

    SvarSlet
  8. Det er SÅ træls. Jeg arbejder også i butik - vi fjerner dog krusene og vandflaskerne, når vi får øje på dem.. ;)

    SvarSlet
  9. Hvad sker der lige for det. Nej, jeg smider alt i en skraldespand, om jeg så skal putte det i tasken, til jeg kommer forbi en 1 time senere :-) Ikke for at være hellig ;-) Men hvor svært kan det lige være :-)

    SvarSlet
  10. Det er skide ulækkert, hader også folk der smider ting på gaden. Det er så respektløst :(

    /June
    pixeleret.blogspot.com

    SvarSlet
  11. Tak for jeres kommentarer, jeg kan da se at jeg ikke er den eneste, der har lagt mærke til det. Og hvor er det surt for jer butiksansatte, det er nederen, at folk ikke tage deres skrald med sig.

    - Vibeke

    SvarSlet

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.