Sider


Viser opslag med etiketten Forever21. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forever21. Vis alle opslag

mandag den 27. september 2010

Forever21 suk

Min søster ringede fra New for at høre hvad hun skulle købe med hjem, og jeg var bare helt blank. Selvfølgelig er der masser ting jeg godt kunne tænke mig, men når man sådan bare skal spytte ud, så går det galt, men jeg fik smidt et par ønsker mod New York. Jeg kunne rigtig godt tænke mig nedenstående ballerinaer fra Forever21, og jeg fik også lige nævnt dem for min søster, men efter selv at have haft tidsbegrænset shopping i NY, kan jeg godt forstå, hvis det ikke lige bliver dem, der kommer med hjem. Og så ærger jeg mig over, at forsendelsen koster $35, specielt når skoene koster $8,50. Forever21 kunne godt lige se at få sig en Europabaseret netshop.  


Billeder fra forever21.com

tirsdag den 7. september 2010

I går: Asymmetrisk kjole og Zara ballerinaer

I går havde jeg en af mine yndlingskjoler, nemlig den asymmetriske fra H&M. Det var også en lidt lang dag i går, jeg var på arbejde for første gang efter sommerferien, og halvdelen af dagen lavede jeg næsten ingenting, hvilket faktisk også kan være hårdt, jeg var ihvertfald helt smadret, da jeg kom hjem, men jeg skal nok ikke klage for meget...

Jeg har besluttet mig for at blive bedre til at huske at tage dagens, jeg har det nemlig med at glemme det, og det synes jeg egentlig er lidt ærgerligt, for jeg kan godt lide at se andres. Jeg har desuden tænkt mig at skrive pris på, det er jo discountliv-delen i Discountliv & Luksusdrømme, og så synes jeg også det er lidt sjovt at se, hvor meget eller hvor lidt det beløber sig til. Jeg har dog tænkt mig at udelade min hverdagstaske samt mit armbånd, som jeg altid har på, da det jo er det samme hver dag. Ellers er tasken den nye fra Asos og den kostede 290kr.

Dagens pris = 568,95kr [Kjole (H&M) 199kr. Strømpebukser (H&M) 29,95kr. Halskæde (Forever21) ca 80kr. Sko (Zara) 200kr. Jakke (H&M)  60kr] 
 
 

fredag den 27. august 2010

Armbåndet

I oktobers da jeg stod i Forever21 i New York, kiggede jeg på begge af nedenstående armbånd. Jeg ville egentlig have haft det øverste, men da jeg ikke fik købt det i første omgang, og det efterfølgende var udsolgt, jeg endte med at købe det andet, som jeg også synes er rigtig fint. Nu er jeg jo ikke sikker på, at det øverste armbånd er helt magen til det, jeg så i Forever21, for dette er faktisk fra Boohoo og kan købes for £10. Ikke at jeg har tænkt mig at købe det, nu hvor jeg har det andet, men det er en anbefaling, for jeg er rigtig glad for mit, hvilket også minder mig om, at jeg skal bruge det mere. Du finder det her.

Billeder fra boohoo.com - privat

onsdag den 27. januar 2010

I dag: divided jeans og forever21 armbånd

Åh, det blev lige nogle travle dage, i går gik jeg ufrivilligt udenfor i 45min uden min hue, hvilket jeg godt kan mærke i dag, jeg kan også mærke at vi fik focaccia til aftensmad i går og jeg nok ikke skulle have spist den sidste. Jeg får rigtig nemt kvalme og har problemer med refluks og i dag var bestemt ikke sjov, men så kan jeg jo lære det...

Idag er gået med at rydde op, hvilket tog 100år pga. kvalmen. Men her trængte virkeligt og min svorger var i Århus pga sit arbejde og kom forbi til aftensmad. Det er så rart, når det er overstået (oprydningen ikke svorger). Jeg havde mine nye jeans på fra Divided, ukendt top, cardigan og tørklæde også fra H&M og armbånd fra Forever21. Jeg synes forresten armbåndet og jeansne fungere rigtig godt sammen, men det blev vist ikke fanget så godt.







søndag den 27. december 2009

På Café Solsikken iført Zebraen

Eller jeg "bare" ovre hos Solsikken, og hun har fået en espressomaskine, så vi fik lattes, og så havde hun også lavet ostebord. Mormor (vores anden veninde) havde taget hyldebær- og hyldeblomst saft med, så jeg fik også varm hyldeblomstsaft med økologisk citron i. Det er ikke første gang, der er cafe hos Solsikken, en anden gang havde hun lavet lækre sandwiches. Jeg bør nok snart begynde at lægge drikkepenge...

Jeg havde min elskede zebrabuksedragt fra H&M på, (kæresten har snakket noget om at den skulle fores, så jeg kunne bruge den til vinter, men det gik fint) sammen med blingbling armbånd fra Forever21 og Gina Tricot cardigan.






fredag den 23. oktober 2009

I dag: sort kjole og lidt bling

I dag har jeg en af mine elskede sorte kjoler fra H&M på . Jeg købte fornyligt en ny, som jeg må få vist jer, lyset har bare ikke været til det, men denne her er ved at været et par år gammel. Jeg tror, jeg kunne leve i i sorte hverdagskjoler fra H&M - eller det gør jeg jo egentlig også. Armbåndet fra Forever21 er jeg altså rigtig glad for, og det er perfekt til sorte kjoler. Det kommer I nok til at se en del til. Neglakken er fra ELF i farven plum. Den er meget mørkelilla, hvilket nok egentlig er min yndlingsfarve til negle.


fredag den 11. september 2009

Rejseforberedelse: Forever21

De næste par uger kommer nok til at handle lige rigelig meget om New York, men jeg glæder mig altså rigtig meget. Hvad shopping angår, kræver det lidt planlægning, for det bliver helt sikkert ikke en shoppetur, og det er heller ikke meningen. Jeg skal jo afsted med min kæreste, og ham og shopping kan slet ikke sammen. Eller jo, hvis jeg nu udelukkende shoppede mobiltelefoner, netbooks og musik ville det nok gå, men det jo tøj og sko jeg er ude efter. Han er ikke urimelig eller brokker sig, han hader bare at være i tøjforretninger og synes, det er ubehageligt at stå der midt i det hele og vente. Og jeg forstår ham godt, hvilket resulterer i, at jeg stresser over, at jeg skal skynde mig, så han ikke skal stå og vente. Dette medfører, at ingen af os har haft en god oplevelse.


Jeg har heller ikke lyst til at shopping skal fylde for meget i min første tur til New York, jeg tager trods alt afsted for at opleve byen og ikke dens butikker. Når det er sagt, så skal der være plads til noget shopping, og det er kæresten også indforstået med. Planen bliver vist, at han parkeres (undskyld udtrykket) i en Starbucks eller lign, og så har jeg nogle timer til at shoppe i. Derfor er jeg også nødt til at planlægge lidt, et af målene bliver Forever21, hvor jeg håber at kunne få fat på nogle af disse ting:




Billeder fra forever21.com


1: 20$ - 2: 8,80$ - 3: 9,80$ - 4: 8,80$ - 5: 19,80$ - 6: 17,80$ - 7: 19,80$ - 8: 19,80$

søndag den 15. februar 2009

Frynsesko

I morgen skal jeg i Kvickly og se på disse frynsesko/støvler. De ser ikke helt gode ud, men jeg bliver nødt til lige at de dem i virkeligheden. Det er selvfølgelig ikke ægte ruskind, men de koster også kun 200 kr. Jeg skal nok skrive, om de er noget værd i morgen.

fra kvickly.dk

Desuden havde de også nogle semitransparente skoæsker to stk for 40 kr og nogle farvede strømpebukser, som jeg også lige skal have et kig på.

En smule dyrere alternativer til kvicklys kunne være disse fra topshop:


topshop.com



De koster ca 300 kr med porto og så er de i læder. Man kan også få dem med nitter øverst, men det så lidt mærkelidt ud.


Hvis man er i gang med en bestilling fra forever21.com kunne man tage disse med i kurven:


forever21.com

De er i fake ruskind og koster ca 25 $, desværre er portoen dyr, og man kan forvente, at der kommer moms og håndteringsgebyr oveni.

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.