De næste par uger kommer nok til at handle lige rigelig meget om New York, men jeg glæder mig altså rigtig meget. Hvad shopping angår, kræver det lidt planlægning, for det bliver helt sikkert ikke en shoppetur, og det er heller ikke meningen. Jeg skal jo afsted med min kæreste, og ham og shopping kan slet ikke sammen. Eller jo, hvis jeg nu udelukkende shoppede mobiltelefoner, netbooks og musik ville det nok gå, men det jo tøj og sko jeg er ude efter. Han er ikke urimelig eller brokker sig, han hader bare at være i tøjforretninger og synes, det er ubehageligt at stå der midt i det hele og vente. Og jeg forstår ham godt, hvilket resulterer i, at jeg stresser over, at jeg skal skynde mig, så han ikke skal stå og vente. Dette medfører, at ingen af os har haft en god oplevelse.
Jeg har heller ikke lyst til at shopping skal fylde for meget i min første tur til New York, jeg tager trods alt afsted for at opleve byen og ikke dens butikker. Når det er sagt, så skal der være plads til noget shopping, og det er kæresten også indforstået med. Planen bliver vist, at han parkeres (undskyld udtrykket) i en Starbucks eller lign, og så har jeg nogle timer til at shoppe i. Derfor er jeg også nødt til at planlægge lidt, et af målene bliver Forever21, hvor jeg håber at kunne få fat på nogle af disse ting:
Billeder fra forever21.com
1: 20$ - 2: 8,80$ - 3: 9,80$ - 4: 8,80$ - 5: 19,80$ - 6: 17,80$ - 7: 19,80$ - 8: 19,80$
Ingen kommentarer:
Send en kommentar