Sider


onsdag den 29. december 2010

Pink!

I dag købte jeg et stykke pink satin. Det skal bruges til nytårsaften, men hvordan må I lige vente med at se. Noget af det, jeg elsker ved nytårsaften, er, at man (i min bog i det mindste) ikke kan blive for overdressed. Lige præcis denne aften vil jeg ikke føle mig akavet, bare fordi jeg har brugt lang til på at gøre mig klar og gjort meget ud af tøjet og tilbehøret. Det er også en vigtig del af nytårsaften for mig: at finde på et outfit og gerne selv lave noget af det. I går fik jeg så at vide, at der er tema til den fest vi skal til, heldigvis kan det godt passe ind med mit eget lille tema med pink og sort. I må også lige vente med temaet, men det komme til at se meget godt ud.

Har I fundet ud af hvad I skal have på, og er det noget i går op i?

tirsdag den 28. december 2010

En grøn sag...

Høhø... Jeg så denne taske i H&M i går, og den så faktisk rigtig fin, slet ikke så plastikagtig som den gør billedet. Jeg er ret vild med de flettede remme og den grønne farve, så jeg overvejer lidt, om det skulle blive hverdagstasken. Til 179kr er den da til at betale.  Jeg har dog også et godt øje til en rød i rigtig læder for tiden, og den er kun lidt over 100kr dyrere (men i en helt anden model.). Jeg mangler en hverdagstaske, da lynlåsen er røget i den gamle, så det ville være meget smart at få købt en. Åh beslutninger, beslutninger...

Billede fra shop.hm.com

lidt flere udsalgskøb

Udover den lille sorte kjole, købte jeg også et par andre ting på udsalg i H&M i går. Jeg prøver at gå efter ting, jeg i forvejen har overvejet at købe til fuld pris, hvilket faktisk gælder for både de fede armbånd og det cool bælte med knuden til hhv 20kr og 50kr. Rigtig fine køb og en besparelse på ca 180kr. Halskæden var et impulskøb og jeg er ikke helt sikker på, jeg beholder den, men til 20kr går det nok. Forresten så er det ofte en god idé at lade mærkerne sidde på, menmindre du skal bruge tingene med det samme, H&M har det med at sætte tingene meget langt ned til sidst, og samtidig kan man nå at overveje, om man bare var forblændet af den store besparelse.

mandag den 27. december 2010

Ny LBD

Jeg fik brugt lidt af mine gavekort til H&M, kastede nemlig lige en hund efter denne lbd. Den er rigtig fin på, og kan sikkert bruges til meget. Jeg regner med at det bliver min nytårskjole. Jeg var egentlig på jagt efter noget med farver, men denne er billig og fin og så må tilbehøret bare have lidt farver. Jeg har lært at min nytårskjole ikke skal være en af mine yndlingskjoler, for jeg ender altid med at få champagne ned af ryggen, men den skal jo stadig være fin, jeg vil bare ikke gå og passe på hele aftenen, det er for kedeligt.  

Årets julegaver

Åh, sikke nogle travle dage! Men også hyggelige, selvom jeg dog er lykkelig over ikke at have nogen planer i morgen. Jeg har brugt de sidste tre dage på familie og på at spise. Jeg kan slet ikke overskue mad længere, men det var jo lækkert, mens det stod på.  Og så blev de også tid til årets julegaver, jeg fik faktisk gaver både juleaften, 1. og 2. juledag, så det er blecvet spredt godt ud. Årests tema må viat være stjerner, jeg fik ihvertfald både stjerneøreringe, et stjernetørklæde og så lovningen om en fin stjernehalskæde og 4 mdrs abonnement på eurowoman. Så fik jeg 2 stk gavekort til H&M(uh, det bliver jo ikke plads i skabet!), en klassiker for mit vedkommende, det samme er clinique mascaraen. Det er også ting jeg bruger ofte begge to ;) Der var også flere par strømpebukser, en kashmir børnecardi i pink fra H&M, en fin nitteclutch, en sort tunika fra H&M (som jeg glemte på billedet) samt et årskort til Louisiana. Fine fine gaver, det eneste der skulle byttets var et par strømpebukser, men det er gjort nu. Jeg håber, I også fik nogle gode julegaver.

lørdag den 25. december 2010

Juledagens

Så blev det første juledag og traditionen tro har jeg spist en portion risalamande til morgenmad mens jeg kiggede på gaver, sådan har det været siden jeg var lille. I får lige tøjet fra juleaften. Jeg sik nemlig købt blondekjole på udsalg, så den kom på, og så valgte jeg mørkegrøn neglelak i stedet for rød, jeg synes det fungerede godt sammen med guldet og de creme blonder. Dagens pris kommer på senere, på nær halskæden er det hele fra H&M 

I dag har jeg travlt på den afslappede måde, om lidt står den på smootheis og hjemmebagte boller med min mor og far, bagefter smutter jeg lige over til min søster og ser toy story 3 med min nevø (den fik han af kæresten og mig i julegave) eller måske skal der bygges lego og spille supermario på wii i stedet. Senere skal jeg ud til min kæreste og hans forældre(vi bor jo ikke samen når vi er "hjemme" på besøg), det bliver også hyggeligt.


fredag den 24. december 2010

I aften er det juleaften...

..der er længe længe til. Eller det er der jo ikke, min mor har i hvertfald været oppe længe og har tralvt, og jeg har da også en del ting, jeg skal nå, men jeg jeg kan godt huske, hvor laaang juleaftensdag føltes, da jeg var lille.

Lille juleaften gik med forberedelser: gave der skulle pakkes ind, træet der skulle pyntes, konfekt der skulle laves og smages. Alle ting jeg elsker, det får mig rigtig i julestemning, og som altid har vi det pæneste juletræ i hele verden. Sådan har jeg haft det, siden jeg var lille, når vi lillejuleaften pynter træet, min far og jeg.  Er jeres træ også det pæneste? Jeg håber, at alle når frem til juleaften, og I får spist lækker mad, danset om pæne juletræer, åbner gode gaver og har en hyggelig juleaften. Glædelig jul!


torsdag den 23. december 2010

H&M + Lavin til halv pris + Topshop udsalg

Så blev Lavin sat ned til halv pris  - præcis en måned efter den kom i butikkerne. Desværre er mange ting væk allerede, men måske de kommer igen en tidlig morgen? Topshops udsalg er vist også helt klar nu.  

onsdag den 22. december 2010

Udsalg hos Topshop

Så er Topshops snigerudsalg begyndt. Det er selvfølgelig ikke det hele, der er lagt ud endnu, især selve tøjet mangler (har også på fornemmelsen der kommer fx flere tasker), men sko og støvler er vist lagt ud sammen med undertøj og lidt blandet. Find udsalget her

Billeder fra topshop.com

tirsdag den 21. december 2010

Den korteste dag

I da er den korteste i dag i året, så fra nu af og et halvt år frem vil det kun blive lysere og lysere. Det er altså rart at tænke på. Måske er jeg også bare i godt humør, fordi jeg er ved at blive rask. Det er var også bare på tide! At jeg så har super travlt er en anden ting, men jeg er også træt af at sidde i sofaen med tæppe og lommetørklæder og hoste.

fredag den 17. december 2010

Topshop udsalg (graviditetstøj)

Topshops udsalg er så småt ved at starte. Af en eller anden grund har de det med at snige udsalg i gang, lige nu er der lagt graviditetstøj ind. Det er egentlig meget smart at købe sådan noget tøj på udsalg, når man ikke skal bruge så længe(ikke at jeg overhoved overvejer at købe sådan noget pt! Hvis der lige sad noget familie og læste med og troede det). Som sagt er det et snigerudsalg, så selvom du som mig  ikke lige skal købe graviditetstøj, så er det nok smart at holde øje. Priserne under er i pund. Hov og forresten hej :) jeg har været syg de seneste par dage og har generelt travlt, så bloggen kører lidt på halvt blus, men jeg blogger, når jeg har tid og overskud, for lysten er bestemt ikke væk.


Billeder fra topshop.com

søndag den 12. december 2010

Hvid clutch

I onsdags kom clutchen som jeg havde bestilt fra Nelly dagen før (hurtig levering!). Det var jo et julekalender tilbud og så var der ovenikøbet gratis levering, så jeg gav kun 79kr. Det var lidt svært at tage et ordentlig billede af den, men den er super lækker og i blødt skind. Jeg glæder mig til at tage den i brug.

Hej :)

Så blev bloggen da lige forsømt i den grad, men jeg har altså haft travlt med opgave, job og så er jeg lige i København igen. Jeg kom hjem derfra (efter min mors fødseldags) i onsdags, og i torsdags ringede min far så og fortalte, at min kæreste og jeg er blevet tilbudt en lejlighed i den andelsboligforening, hvor jeg er vokset. og de stadig bor. Så i går tog vi til Kbh, og i dag skal vi så se lejligheden, som vi sikkert ender med at købe. Det er så spændende. Hele det her med at flytte hjem til Kbh er pludselig meget tæt på, og jeg er begyndt at tænke på alle de ting, jeg kommer til at savne i Århus, men samtidig glæder jeg mig også vildt meget til at komme tilbage til Nørrebro igen.  Det hele bliver jo også meget anderledes, for så er det i hvertfald slut med at sidde på mit gamle værelse søndag morgen og vente på, at min mor kommer tilbage fra bageren med morgenbrød, som jeg gør lige nu.

Inden jeg skal se på lejlighed, regner jeg lige med at lyne igennem Fields og få købt de fleste julegaver. Det kunne være smart, hvis jeg slap for at købe dem i Århus, for så at skulle slæbe dem med i toget den 23. når vi tager hjem til jul. Der er i forvejen så meget jeg skal have med og så mange mennesker i toget. Nå, der kommer nok nogle mere moderelaterede indlæg snart, min fine clutch jeg købte hos nelly er kommet og jeg har også købt en kjole.  Billedet er fra i onsdags og indegolde både krokodillerne, den røde leo og børnecardi'en, tre af de ting jeg bruger mest for tiden.

onsdag den 8. december 2010

Glad i låget

Ih hvor bliver jeg i godt humør af denne hue. Det er lige før jeg overvejer at købe den, jeg har dog forhåbentlig fundet en hue nu, men man kunne vel godt have to, jeg bare ikke rigtig om den passer med resten af vintertøjet. Jeg tror måske kvasten bliver lidt for voldsom, selvom det jo også er den, der får mig til at smile.
Billede fra topshop.com

tirsdag den 7. december 2010

En mulig nytårskjole? + Asos 20% rabatkode

Ih når jeg kigger på denne kjole, er jeg slet ikke træt af pailletter. Det er da en nytårskjole! Ja, jeg er så småt begyndt at overveje, hvad jeg skal have på d. 31. Jeg ender nok med en anden men jeg har været inde på Asos og lure på denne en del gange nu. Den er fra Rare, og koster £45, og så er der 20% med koden  XMASROW20 (den udløber d. 8! og virker ikke på udsalg) og ellers 10% rabat med koden delayed15102 , virker den ikke første gang, så prøv igen.

Jeg er forresten lige et smut i Kbh, min mor har nemlig fødselsdag i dag, så hun blev fejret her til aften, og så var der lækker mad og æbleskiver, som vi altid får til hendes fødselsdag. Af mig (og kæresten) fik hun en cardigan, jeg havde bestilt for hende hos H&M, den var nemlig udsolgt i butikkerne, da hun ville købe den.

Billede fra asos.com

Prikker på vej

Disse sko er fra H&M divided skulle komme i butikkerne her i december, og jeg er helt vild med dem. De er alt for meget og minder om sådan nogle flamingodansersko. Der er ikke lige opgivet nogen dansk pris, men jeg gætter på, de kommer til at koste 249kr, da de står i 299sek. Jeg skal helt sikkert holde øje med dem.

Der var også enkelte andre nyheder, de kan findes under press, image gallery, download with out a password.  


Billede fra hm.com

Bag låge nr. 7

Så er julekalenderen i gang igen og bag låge nr. 7 kan man finde...

Den Gamle By i Århus! Jeg har aldrig været der i julen, kun set det ude fra, men det ser hyggeligt ud og nogle dage dufter næsten hele Botanisk have, der ligger op til, af jul. Derudover er der gratis adgang for all børn under 18år, samt pensionister, efterlønnere og førtidspensionister bosat i Århus kommune. Men nok mest relevant, så er der gratis adgang for studerende hver mandag til torsdag mellem kl 16 og kl. 18. Masser af julehygge til ingen penge. Jeg regner med, at jeg skal forbi i morgen eller i overmorgen sammen med kæresten.

Gratis fragt hos Nelly + hvid clutch

Nelly.com har gratis fragt resten af ugen og derudover har de julekalender med gode tilbud. Bag lågen i dag var denne læderclutch designet af Kenza for Jofama til 79kr. Den hoppede jeg altså på, jeg er vild med det hvide læder og sølv detaljerne, den ligner ikke nogen taske, jeg har i forvejen. Find den her

Mht til min egen julekalender må jeg vist på droppe de der forprogrammerede indlæg, for det virker vist ikke rigtig for mig. Af samme grund udgår 5. og 6. decembers låger, for der bliver altså for meget jul, hvis det hele skal udgives nu. Låge nr 7 kommer dog senere i dag :)



Billede fra nelly.com

lørdag den 4. december 2010

Bag låge nr. 4

Ja, jeg undskylder der kommer to låger i rap, men sådan må det være. Bag låge nr. 4. gemmer sig...


Kælkebakker! Der skulle være tøvejr på vej, og selvom sneen ikke er lige på vej væk nu, så er det nok også lidt for usikkert at satse på, at den bliver her vinteren ud(det håber jeg altså ikke). Derfor er det nu man burde smutte ud på en kælketur eller bygge en snemand. Der er flere hjemmesider, der har lister over de bedste kælkebakker fx her, her og her, og har du ikke kælk(de er åbenbart ved at være udsolgt), så kan en sort sæk godt bruges som alternativ (tag evt flere med).

Bag låge nr. 3

Øv, jeg havde sat blogger til at udgive dette indlæg i går, det bliver jo ikke rigtig en julekalender, hvis der ikke bliver åbnet en låge hver dag. Nå men i går var det jo fredag og stor julefrokostdag og bag låge nr. 3 var...


Last Christmas med Wham. Ja, man er lidt træt af den allerede, men på den anden side, så kommer jeg alligevel i julefeststemning, når jeg hører den, og det er jo perfekt til alle de julefrokoster, der kommer det næsten stykke tid. Man kan jo ikke have en jul uden. Desuden er youtube jo fyldt med de gamle grimme 80'er julesange, samt de nyere rockede udgaver.


torsdag den 2. december 2010

Bag låge nr. 2

Så er det tid til julekalenderen :) Jeg må dog i dag imdrømme, at jeg ikke har haft så meget tid idag, men den kan heller ikke være lige vildt hver dag. Og bag låge nummer to gemmer sig...



Røde sløjfer! Det virker simpelt, og det er det også, men det virker, og det er instant juleeffekt. Smart hvis man ikke har mange penge eller meget tid at jule med. Smæk noget rødt silkebånd om ting og sager i nogle fine sløjfer, og så er du langt. Som du kan, se kan man få meget for under en ti'er. Jeg har tidligere lavet juledekorationer med en klump ler, et lys, noget gran og så en masse små røde sløjfer. Det ser julet ud, men også ret enkel,t og det kræver hverken den store fantasi eller kreativitet. Nem og billig jul, hurra! H&M har tilsyneladende også brugt tricket, sokkerne er købt i dag til 39,95, og de er dejlig varme (og lyserøde!).

ANTM og ruskindssko

Åh, hvor har det været en lang dag på den stressede måde, og jeg er egentlig lidt frusteret, gnaven og træt nu. Jeg kunne godt bruge at købe noget dyrt og lækkert, som fx disse fine ruskindssko fra Aldo set hos Asos til £80. De er da super fede. Jeg holder mig dog fornuftigt nok i skindet og nøjes med at se finalen i ANTM, hvilket bestemt heller ikke er helt dumt.
Billede fra asos.com

onsdag den 1. december 2010

Blondekjole

Jeg burde kigge på tasker og huer, men jeg har meget mere lyst til at købe denne blondekjole fra H&M. Indtil videre er jeg stærk og holder mig i skindet. Den kunne ellers være god til jul med en lille cardigan og nogle tætte strømper og så lige noget rødt til at bryde det sort/hvide med. Æhj altså, jeg kunne da også bare lade være med at friste mig selv sådan.  

Kjole 249kr, cardigan 249kr, strømpebukser 69,95kr alle fra H&M. Pung £16 fra Topshop. Halskæde £6, Love armbånd £6 begge fra Asos samt nittearmbånd fra Kitson set hos Asos til £14.

Billede fra shop.hm.com, topshop.com, asos.com

Hvordan kan det være?

Hvordan kan det være, at det er meget sværere at finde de ting, man reelt har brug for og godt må købe end alle de andre ting? Lige nu mangler jeg både en hue (som jeg begyndte at lede efter for flere måneder siden) og en hverdagstaske i mellem størrelsen (jeg kom til at ødelægge lynlåsen på den gamle) men begge ting kan eg slet ikke finde. Man skulle ikke tro det er så svært at finde en taske, når man nu må, men selv dem jeg overvejer, har jeg lidt svært ved, fordi udsalget er lige om hjørnet, og jeg ville hade at give fuld pris for noget, der kommer på udsalg om lidt. På den anden side mangler jeg altså en taske, der ikke er for stor men godt kan indeholde pung, kalender og paraply. I morgen skal jeg alligevel ned i byen, og så vil jeg virkelig gøre en indsats for at få både hue og taske i hus. Trist når shopping bliver en pligt ;) 


Billeder fra asos.com

Bag låge nr. 1

Så blev det første december, og nu er julen rigtig i gang. Jeg har tænkt mig at lave en julekalender i år. Ikke med vilde konkurrencer, men i bedste discountlivstil med tip om gratis eller billige julefornøjelser, så er der også flere der får glæde af dem, hvilket jeg synes passer godt ind i julestemningen. 

Og bag første låge er der.... 



DR's julekalendere på Bonanza. DR har nemlig lagt en del af deres julekalendere ud på nettet, så man kvit og frit kan se lige den julekalender, man har lyst til. Selv har jeg tænkt mig at se Nissebanden i Grønland, som er den ultimative julekalender for mig. Jeg kommer helt i julestemning af tænke på dem. Du kan finde julekalenderene her.

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.