Sider


torsdag den 30. september 2010

Lidt H&M ønsker

Jeg var et smut i H&M i dag og fandt en masse ting der gerne måtte flytte hjem til mig. Det er måske lidt svært at se men kjole øverst til venstre er transperant og med små hvide hjerter, den er godt nok fin. Så er der den prikkede skjorte som jeg drømmer om, den er godt nok fin. Hvis jeg bliver ved med at være så vild med den kommer den altså med hjem. Sagerne er enten fra Trend og Divided linerne.

Bedre sen end aldrig

Åh, kender I det ,når man bare har planer om at slappe af men alligevel ender med at stresse? Sådan har min aften været, og jeg ved ikke engang, hvordan det skete.  Nå men overskriften gælder både for alle de ting, jeg havde planer om her til aften, deriblandt 4-5 indlæg (hvoraf det ene først kommer engang i løbet af weekenden, emnet blev lige lidt større end jeg havde regnet med).  Overskriften gælder dog også et indlæg jeg skrev tilbage i januar, om pandehår og hårfarve. Det tog mig så lige lige ni måneder at tage mig sammen. Nå har jeg købt hårfarven og senere - måske først i morgen kan I så se om jeg også fik pandehåret ;) Hårfarven er købt på det tyske ebay, og der kommer helt sikkert en anmeldelse, når jeg modtager hårfarven og får den prøvet. Jeg er ret spændt. Farven jeg har valgt er Copper Blond eller Kupferblond som den hedder på tysk. Jeg har med vilje valgt en farve tæt på min egen, da jeg altid synes at hårfarve bliver mørkere end forventet.

Min plan for i aften er ANTM, indlæg, måske bage kage og så ikke for sent i seng for jeg skal op på arbejde i morgen. Og så burde jeg også læse lidt og lægge tøj sammen.

EDIT: Hårfarveindlæget kan læses her



onsdag den 29. september 2010

Til at holde varmen

Mine tanker er begyndt samle sig om varme cardigans og sokker, man kan godt nok mærke, at det er blevet koldt. Jeg har lidt en drøm om en rigtig vamset cardigan, som er halvlang, men indtil videre har jeg ikke fundet den rette endnu. Jeg er dog blevet lun på nedenstående fra Gina Tricot. Jeg vil sætte den sammen med et lyst læderbælte og måske ikke lukke den helt. Den koster 159kr, så jeg gætter på den er i noget akryl-halløj.

Billede fra ginatricot.com

tirsdag den 28. september 2010

Dagen: Billigt

Åh, hvor trænger jeg til at blive klippet, det kan man vist også tydeligt se på billedet. Jeg skal heldigvis snart klippes og jeg overvejer så meget pandehår, det er vist ingen vej uden om, kæresten er træt af at høre om det... Nå men til dagens og prisen:

Dagens pris = 150kr  [Kjole (H&M) 100kr. Strømpebukser (H&M) 40kr/2stk =20kr. Sko (Føtex) 30kr. Armbånd (Arvet)]

Hold da op, det var billigt! Men armbåndene havde noget trukket det en del op, hvis man skulle ud og købe dem. Jeg havde forresten min 60 kroners frakke på, så det blev ikke meget dyrere.


Tv-tip: The September Issue

DR2 sender the September Issue i aften kl 20.50. Jeg så den selv i biografen og kan helt sikkert anbefale at se den. Jeg overvejer selv at gøre det, hvis jeg får tid i aften. Forresten så sender DR2 generelt mange gode dokumentarer.

PS. Hvis du ikke lige har tv eller DR2 kan du se den i aften på dr.dk/nu


Glas og kobber

Det er altså en fin kombi her med glaskrystal og kobberkæde. Den er fra Asos og koster £18.

Billede fra asos.com


mandag den 27. september 2010

Krokodillerne er kommet

Så kom krokogummistøvlerne endelig hjem. De skulle være kommet inden weekenden. Faktisk påstod Post Dk at de havde forsøgt at aflevere dem - helt sikkert jeg har ikke hørt dørtelefonen, som altid giver mig et chok, mens jeg har ligget syg derhjemme hele dagen. Jeg ringede og klagede over det, hvorefter de sagde, de ville komme med dem dagen efter. Det gjorde de bare ikke. I nat drømte jeg faktisk, at jeg endelig fik fat i dem og så var det en hvid støvle i str 27 og en rød i str 41, sikke et mareridt ;) Nå men, de rigtige gummistøvler er lige som de skal være og sålen er god solid og de er fine krokoagtige. Så kan regnen bare komme! (eller nej, helst ikke).

Forever21 suk

Min søster ringede fra New for at høre hvad hun skulle købe med hjem, og jeg var bare helt blank. Selvfølgelig er der masser ting jeg godt kunne tænke mig, men når man sådan bare skal spytte ud, så går det galt, men jeg fik smidt et par ønsker mod New York. Jeg kunne rigtig godt tænke mig nedenstående ballerinaer fra Forever21, og jeg fik også lige nævnt dem for min søster, men efter selv at have haft tidsbegrænset shopping i NY, kan jeg godt forstå, hvis det ikke lige bliver dem, der kommer med hjem. Og så ærger jeg mig over, at forsendelsen koster $35, specielt når skoene koster $8,50. Forever21 kunne godt lige se at få sig en Europabaseret netshop.  


Billeder fra forever21.com

I går: Prikker og hjerter

I går da jeg gik og legede nørd, havde nedenstående på. I dag er jeg også helt vildt spændende, den står på arbejde, tøjvaskning og mere nørderi. Uh mit liv er vildt for tiden, men det slår da at ligge i sengen og have ondt og feber. Håber I har en god mandag.

Dagens pris = 258,95kr  [Top (H&M) 69,95kr. Jeans (Gina Tricot) 159kr, Bælte (H&M) 20kr, Armbånd (DIY), ca 10kr]


søndag den 26. september 2010

Nørd vs. røde sko

Jeg nørdet denne weekend, lagt fancy nørdprogrammer på computeren (både den nye og den gamle), programmeret lidt, læst videnskabelige artikler, set storyline afsnit af X-files med kæresten (det er projekt vi er igang med) og pt kører Star Trek i baggrunden. Men lige nu kan jeg ikke tænke på andet end røde sko. De skal være rigtig røde, med en god hæl og de måtte gerne være i ruskind ligesom nedenstående, men det vigtigste er at de røde. Jeg må på jagt. Som kompensation for de manglende røde sko, tror jeg at neglene skal have en gang rød lak.

Billede fra topshop.com

lørdag den 25. september 2010

På højkant

Nu er jeg vist ved at være rask, det var også på tide! Det betyder også at jeg er helt vildt bagud med alle de ting, jeg burde have nået. Jeg gad egentlig også en rigtig osetur nede i byen, men der er bare lige tusind ting der skal ordnes først, så det bliver en anden dag. Til gengæld har jeg luret lidt på nettet og denne cardigan fra H&M er kommet på min "måske-liste", jeg kan ikke helt finde ud af det med perlerne. Jeg synes, det ser ret fedt ud, på den anden side så synes jeg også det er lidt firser på den dårlige måde (er der egentlig andre måder når det gælder firserne?). Den er ihvertfald at finde nedsat til 124,50kr i webshoppen lige nu.

Billeder fra shop.hm.com

torsdag den 23. september 2010

Blomstret for 99kr

Ja, så kan I også lige se mit trøstekøb på. Jeg er ret begejstret, selvom der sker meget både med printet og flæserne, men jeg synes det fungerer. Og så fungerer prisen også, 99kr er da til at betale for sådan et trøstekøb, jeg synes også, den ser dyrere ud, modsat den sorte udgave som skuffede. Forresten strømpebukserne passer da fint til - det var bare dem jeg havde på. Jeg kan godt se at kjolerne ikke er helt ens, men jeg tror næsten det er fordi billedet fra H&M er en smule overeksponeret, ellers må der være flere udgaver.



Et hurtigt dagens

Måske er dagens ikke særlig spændende, det var faktisk bare det, jeg kastede på, inden jeg skulle til lægen, og da jeg kom hjem, blev det udskiftet med blødt tøj og sofaen. Når det alligevel kommer op på bloggen, er det fordi, jeg er gået stå med at lave dagens med pris (mest pga al det sygdom), så nu ville jeg lige tage mig sammen.

Dagens pris = 319kr [Kjole (H&M) ca 150kr. Cardigan (H&M) 129kr. Strømpebukser (H&M) 10kr. Sko (Føtex) 30kr ]



Trøsteshopping - fordi det virker!

Jeg er lige hoppet fra et styk sygdom og over i den anden, hvor heldig kan man være? Jeg var et smut til lægen, hvilket heller ikke var fuld af sjov, så bagefter trøsteshoppede jeg denne kjole fra H&M til 99kr. Jeg prøvede den også i sort, men den virkede bare forkert. Trøsteshoppingen hjalp lidt - ikke at man skal shoppe sine problemer væk, det virker ikke, men det hjælper altså, når man bare har en dårlig dag. Jeg må se, om jeg ikke kan vise den på senere, når smerterne forhåbentlig er væk.

Billede fra shop.hm.com

tirsdag den 21. september 2010

Abstinenser

Uh, jeg har mange abstinenster lige nu. For det første kunne jeg godt lige spise noget kage, er super lækkersulten, desværre er nedenstående billede fra sidste uge og det hele er spist. Jeg kunne jo bage noget nyt, men det er jeg åbenbart for doven til. På den anden side er det jo sundere at lade være. Hehe, dovenskab må være det nye sundheds-tip.

Min anden abstinens er butikker. Jeg var lige et kvarter i en rigtig H&M, og hvor var der kommet mange lækre ting, jeg havde desværre ikke tid til at lure ordentlig, det kunne jeg ellers så godt, det er altså hyggeligt at kigge butikker.På den anden side bliver man jo ikke lokket så meget når man ikke kigger, jeg nåede ihvertfald at se masser af ting, der godt kunne komme med hjem. Det kan være jeg kan nå at liste ned i byen i morgen efter uni.

Den sidste abstinens er New York, jeg kunne sååå godt bruge en tur over til the Big Apple, og jeg er slet ikke misundelig på min søster, svorger og nevø der er derovrelige nu - bare det var mig. Det kommer nok ikke til at ske igen lige med det samme, i det mindste skal jeg til Berlin i november med veninderne, det bliver nok også sjovt.     


Asymmetrisk

Ih, hvor er de fine begge kjoler fra Topshop (eller er den sorte en lang top?). Jeg vil gerne have begge, selvom, den sorte nok er mest anvendelig i hverdagen. Nu har jeg en fin sort asymmetrisk kjole fra H&M, så det mangler jeg jo heller ikke. Den cremefarvede koster £60 og den sorte koster £35.

Billeder fra topshop.com

mandag den 20. september 2010

I tankerne: Sort, prikket, råt, draperet og sjovt

Selvom både skoene og blusen er vist på bloggen før, jeg er ret facineret af begge ting. Jeg kommer helt sikkert til at eje en prikket transperent bluse i løbet af efteråret. Denne er fra H&M, jeg ved faktisk ikke om den er kommet i butikkerne endu, har faktisk ikke været i nærheden af en ordentlig H&M i en måned, tror jeg (hvilket faktisk er lidt vild, hvis jeg selv skal sige det). Støvlerne er cool og rå og fra Asos, de er en f dens slags ting, der kommer på min udsalgsliste, altså ting jeg gerne vil have, men ikke betale for. Nederdelen er fra Topshop, jeg kunne godt tænke mig en sort nederdel, det har jeg ikke rigtig, og så kan jeg godt lide at den er lidt draperet. Armbåndet er bare sjovt, og en rar måde at bryde alt det sorte, (som jeg elsker).   

Billeder fra hm.com - asos.com - topshop.com

torsdag den 16. september 2010

Skulpturel

Åh jeg er vild med denne kjole, jeg aner ikke om, den ville klæde mig, men hvor er den pæææn. Jeg elsker skulpturelle kjoler. Denne er fra weekday og koster 600kr. 

Billede fra weekday.se

Nye godter hos H&M

Uh, hvor der kommet mange fine nyheder i H&M's webbutik. Den smukke kjole i midten, har jeg (og alle andre) blogget om før, jeg er stadig vild med den, den koster 249kr, det samme koster kjolen med "læder"lommerne, som jeg også synes er rigtig fed. Den grønlige kjole koster kun 99kr og fåes i fire farver samt med et blomstret print. Den skal jeg lige have kigget nærmere på, tror jeg. Blondekjolen er også en af de billige, den koster 129kr - dejlig fin og enkel. Armbåndet har jeg luret lidt på i sort, men det er nu også meget fint i en lys udgave, det koster 69,95kr. Skoene koster 299kr, tørklædet 69,95kr og halskæden 39,95kr. Der er selvfølgelig flere nyheder på deres side.

Billeder fra shop.hm.com

onsdag den 15. september 2010

Kamelen

Ja, hvis jeg skulle være lidt kamel, så skulle det altså være i denne frakke fra H&M. Den er lige som den skal være, og kamelen ville bestemt heller ikke se dumt ud sammen med krokodillerne, jeg lige har købt ;) Problemet er bare, at jeg har en vinterfrakke, så jeg synes ikke rigtig jeg mangler en, og jeg har jo købt en jakke, jeg ikke manglede. Kamelen koster 699kr (husk du kan få 25% rabat på en enkelt være med rabatkoden 8909, hvis du køber online, så koster den jo kun 524,25kr).


Billede fra shop.hm.com

Så!

Nu har jeg købt et par gummistøvler, det var også på tide! Jeg så lige, at Miss Selfridge har 20% studenterrabat med nuskort prøv 000110204396821 eller 000110204006800, så jeg hapsede altså krokofusserne, så får jeg også noget kroko i garderoben, og det savnede jeg. Og så kan det der regnvejr bare komme an. Jeg hygger mig for resten med feber og hoste, wuhu! Min fine jakke er også kommet hjem, men jeg gider altså ikke vise den i nattøj, hvilket også er betyder at dagens både tirsdag og i dag er aflyst, men der kommer for lørdag, søndag og mandag, jeg skal bare lige tage mig sammen med det her feber noget.  

Billeder fra missselfridge.com

tirsdag den 14. september 2010

Dorothy Perkins rabatkode

Dorothy Perkins har denne uge (frem til søndag) 25% rabat på det hele (også udsalg) med koden DPVIPD. Hvis jeg skulle kæbe noget, kunne det godt være denne cardigan. Jeg synes farven er smuk, og så kan jeg godt lide, at der sker noget, og det ikke bare er en almindelig cardigan.

Billede fra dorothyperkins.com

mandag den 13. september 2010

Hey...

Jeg kom til enten at glemme mit mobile bredbånd hjemme hos mine forældre, eller også har jeg tabt det, det var ihvertfald ikke med, da jeg sad i toget mod Marielyst i lørdags, og derfor blev det ikke til noget blogging. På trods af det var det en rigtig hyggelig weekend. Jeg var bare helt flad, da jeg kom hjem. I dag har det bare været mandag, jeg hundefrøs  da jeg ventede på bussen i morges. Efter jeg kom hjem fra arbejde begyndte jeg at blive lidt sløj, og nu har så jeg feber, jeg håber, jeg er frisk i morgen. Selvfølgelig lå der også en pakkesddel i postkassen. Postbuddet havde forsøgt at aflevere min fine jakke fra ASOS. Øv, jeg tænkte nok den kom i dag, nu glæder jeg mig bare til at hente den i morgen.   

lørdag den 11. september 2010

I går: i uniformen

Sort kjole, bælte i taljen og en cardigan er nemlig min uniform. Jeg mener, jeg har skrevet om det før, nogle gange synes jeg, det er ret kedeligt at have en uniform på den måde, for det er bare så nemt,. man glemmer at prøve nye ting, og det bliver jo lidt ensformigt. På den anden side så er det så dejligt nemt, og gør det meget nemmere at vælge tøj, man slipper for tøjkrisen, når man altså ikke lige krise over uniformen. Jeg tror også de fleste mennesker har en uniform.

Billedet er blevet noget mørkt, men sådan bliver det altså, når man tager det om aftenen med selvudløseren på mobilkameraet. Priserne er forresten jo det jeg har betalt for det, og en del stor del har jeg ikke betalt fuld pris for. Nå ja, og jeg har ret mange sorte strømpebukser, det bliver man vist nødt til, når man som jeg ofte går i kjole.

Gårsdagens pris = 368,95kr [Kjole (H&M) 129kr. Cardigan (H&M) 40kr. Bælte (H&M) 10kr. Strømpebukser (H&M) 29,95kr. Armbånd (arvet). Støvler (French Connection på Ebay) 160kr ] 



fredag den 10. september 2010

Bah, bombetrussel

"Åh velkommen til Kbh Vibeke, vil du se Rådhuspladsen? For så kan vi da lige holde her i 15-20min. Og så kan vi køre lidt længere og så holde lidt igen, så du rigtig kan kigge" Lige pludselig tog en bustur, der normalt tager max 10 min, i stedet 40 min, hvilket er ekstra sjovt, når man lige har siddet i toget i knap tre timer. Jeg endte med at hive mit Harper's frem og prøve at lade som ingen i håb om, at trafikken ville tro, jeg var ligeglad og holde op med at drille. Det virkede ikke... 

Trafikken ved Rådhuspladsen - Undertegnede, der lod som ingenting -
 Politibil, der ikke kunne komme frem pga trafikken ved Ågade.

Lidt detalje

Lige lidt detaljer fra i dag, det gik lidt stærkt, så det blev noget overeksponeret (så bleg er jeg dog ikke), men giver det et af indtryk af dagens som kommer senere, Jeg sidder i et proppet tog på vej mod Kbh, hurra for pladsbillet (selvom den er steget med hele 50% i løbet af de sidste fire år, ikke cool DSB).  

Om lidt: Harper's og lak

Om lidt, når jeg lige har taget lidt opvask (øv), vil jeg kigge i mit nye Harper's Bazaar med smukke Jennifer Aniston på forsiden og lægge mørkelilla neglelak (yay). Jeg glæder mig til at kigge på alle de smukke billeder af Jennifer, som jeg har set lidt på nettet. Harper's er også en ordentlig krabat denne gang, sikkert fyldt med reklamer, men det overlever jeg til 12,50kr pr magasin.

Senere tager jeg toget til Kbh, for at tage til Marienlyst til hyggeligt familiehalløj lørdag og søndag. Jep jeg kommer godt rundt i DK. Jeg regner med at tage det mobile bredbånd med, så I slipper ikke for mig. Til gengæld forudser jeg, at "dagens" nok bliver lidt mere interimistisk, når nu kæresten ikke lige kan tage det med spejlreflekskameraet.

torsdag den 9. september 2010

Smukt print

Jeg faldt lige over denne fine kjole hos H&M's webshop (jeg aner ikke, hvordan jeg kom derind). Jeg er helt vild med printet, og til 129kr er den helt sikkert kommet på min ønskeliste.


Billede fra shop.hm.com

Stille dag

I dag har ikke været særlig vild, jeg har lagt vasketøj sammen og læst artikler til mit BA-projekt, alligevel smider jeg altså lige at par halskæder på, det er føles bare lidt mindre stenet, selvom man bare render rundt hjemme. Det er lidt svært at lave dagens på pris, for toppen og nogle af armbåndende er arvet, så de har jo ikke kostet noget. Så:

Dagens pris = 204,95kr [Top (arvet). Nederdel (H&M) 20kr. Strømpebukser (H&M) 29,95kr. Halskæde (H&M) 15kr. Halskæde (Ebay) 30kr . Armbånd (arvet). Armbånd (H&M) 20kr. Jakke (H&M) 60kr. Sko (føtex) 30kr]

Wtf / Forfulgt af udsalg del 2

Ja, historien om jakken er åbenbart ikke helt slut. Jeg var nemlig inde og lure på asos, og så ser jeg min jakke men nu med en anden pris, lige præcis £10 dyrere end da jeg købte den. Jeg syntes også, jakken var sat meget ned i forhold til mange af de andre ting, så jeg går ud fra, at de £48 var en fejl, men det er da alligevel lidt surt, at de så sætter prisen op igen. Jeg blev lige nødt til at tjekke min netbank (forresten hvor er NemID nederen) for at være sikker på, at de ikke havde krævet £58, men det var kun trukket for £48. Ellers havde de også fået med mig at bestille.

For £80 gevir?

Lige da jeg så nedenstående hos Topshop, troede jeg, der stod den kostede £8, og så synes jeg det var lidt sjovt. En hårbøjle med gevir, det er jo lidt en minetrend med gevir, og tidligere har vi  jo set kaninører, så jeg kunne da godt forestille mig at par modige piger med gevire. MEN til £80? Dem kan de da ikke sælge så mange af? Det kan også være det bare er mig, der ikke har penge nok...



Billede fra topshop.com

onsdag den 8. september 2010

I dag: sort, hvid og sølv




Ja, det her projekt med at lavet flere "dagens", gik galt allerede i går, hvor jeg glemt at få taget et billede, men i dag huskede jeg det. Støvlerne er lidt snyd for jeg har faktisk været inde hele dagen, og kun lige været nede i kælderen og vaske tøj, men hvis jeg skal helt udenfor, så tager jeg altså mine DIY-føtex støvler på. Jeg savnede lidt en sort halskæde, det kunne have været fint. Og så vil jeg også gerne blive lidt bedre til ikke at føle mig akavet, men det kommer vel lidt hurtigere, hvis jeg laver dagens lidt oftere. Jeg overvejer forresten at regne gennemsnitprisen ud på mine dagens, når der er gået lidt tid, men nu til:

Dagens pris = 322,59kr [Kjole (H&M) 64kr. Strømpebukser (H&M) 29,95kr. Taske (Gina Tricot) 129kr. Armbånd (DIY) 10kr. Sko (Føtex+DIY) ca 90kr]


Jeg har dog lige taget et billede af det, jeg havde på i går, så det også kan få en dagens pris:

Gårsdagens pris = 323,95kr [Top (H&M) 39,95kr. Jeans (Gina Tricot) 159kr. Cardigan (Gina Tricot) 79kr. Sko (Føtex) 30kr]


På ønskelisten

Jeg kunne egentlig godt tænke mig et par lyse stiletter i stil med nedenstående (som er i læder fra Boohoo), det er ikke noget der findes i min garderobe allerede, og jeg synes, det er super fint til bare ben, men jeg kunne også finde på at bruge dem med sorte strømpebukser i. Måske ville det være bedre med noget med nogle remme over? De sidder jo bedre fast. Jagten er ihvertfald sat i gang nu, det er dog ikke noget, jeg har travlt med, jeg har nemlig ikke flere shoppepenge at gøre godt med, for kl halv to i nat kom der en mail fra ASOS, om at de havde sendt min bestilling afsted. Den indeholder selvfølgelig den fine læderjakke. Ih, hvor jeg glæder mig til at modtage den.

Billede fra boohoo.com

tirsdag den 7. september 2010

Wtf / Forfulgt af udsalg

Jeg har før skrevet om, at jeg føler mig forfulgt af udsalg, og nu er det altså sket igen. I morges da jeg skrev indlægget om rabatkoden til Asos, kostede jakken £75, med rabatten ville den komme ned på £60, og jeg var meget fristet, nu opdager jeg så ved et tilfælde, at Asos har sat en masse af deres outletvarer ned, og nu koster jakke kun £48! Wtf, rabatkoden kan ikke bruges længere, men jakken blev jo også lige £12 billigere end før. Nu har jeg smidt den i kurven, så må vi lige se om den bliver købt. Det er nu ikke det værste at være forfulgt at udsalg ;) 

I går: Asymmetrisk kjole og Zara ballerinaer

I går havde jeg en af mine yndlingskjoler, nemlig den asymmetriske fra H&M. Det var også en lidt lang dag i går, jeg var på arbejde for første gang efter sommerferien, og halvdelen af dagen lavede jeg næsten ingenting, hvilket faktisk også kan være hårdt, jeg var ihvertfald helt smadret, da jeg kom hjem, men jeg skal nok ikke klage for meget...

Jeg har besluttet mig for at blive bedre til at huske at tage dagens, jeg har det nemlig med at glemme det, og det synes jeg egentlig er lidt ærgerligt, for jeg kan godt lide at se andres. Jeg har desuden tænkt mig at skrive pris på, det er jo discountliv-delen i Discountliv & Luksusdrømme, og så synes jeg også det er lidt sjovt at se, hvor meget eller hvor lidt det beløber sig til. Jeg har dog tænkt mig at udelade min hverdagstaske samt mit armbånd, som jeg altid har på, da det jo er det samme hver dag. Ellers er tasken den nye fra Asos og den kostede 290kr.

Dagens pris = 568,95kr [Kjole (H&M) 199kr. Strømpebukser (H&M) 29,95kr. Halskæde (Forever21) ca 80kr. Sko (Zara) 200kr. Jakke (H&M)  60kr] 
 
 

Asos ønsker

Fornyligt kom jeg til at lave en fælde for mig selv, jeg kom nemlig til at love mig selv, at hvis jeg stødte ind i en 20% rabatkode til Asos så ville jeg købe den smukke læderjakke fra Barney's, som kan ses på billedet under. Og så kom Camille selvfølgelig med koden CLAMOUR4GLAMOUR, og nu køber jeg den alligevel ikke, for jeg mangler den bare slet ikke. Så kan jeg lærer det!

Men så vil jeg da sende den videre til jer andre, hvis nogen kunne  tænke sig en fin læderjakke med vandfald så koster den £75 (så efter rabat ville den ca koste 540kr). Den er i øvrigt fra outlettet og kostede oprindeligt £165.  Jeg faldt også over nogle andre finde ting der, ruskindstasken fra Selected Femme til £45, ankelstøvler fra Carvela også til £45 og armbåndene fra French Connection til £6. Ih, hvor måtte de fine ting gerne komme hjem til mig. Man kan forresten også godt se at det er ved at blive efterår med min voldsomme trang til sort.

I kan finde tingene her:


Billeder fra asos.com

mandag den 6. september 2010

Ny nederdel

Ja, egentlig ville jeg have vist den på, men jeg simpelthen for flad til at rejse mig for at stille op til fotografering (har ikke engang fået aftensmad endnu). Det er lidt ærgerligt, for den er super fin på. Den er sådan grå-pudder og så er strukturen rigtig lækker. Virkelig fin og så til 149kr i H&M  

Og så lavede jeg lige et hattrick med H&M, det var ikke meningen. Jeg tror, jeg vil arbejde på at blive lidt mere nuanceret...

Spottet: læder og leo

Jeg var lige et smut i H&M tidligere for første i gang i lang tid. Der var faktisk mange fine ting - selv i min kedelige H&M. Jakken koster 299kr, og det var ret svært at fange farven, men jeg tror, den ville være god både til et rent sort outfit eller et med de fine brændte farver, der er så mange af lige nu. 

Jeg kan ikke helt beslutte mig for at det er leggins eller bukser, men de er ihverfald rigtig fine, og jeg synes også teksturen var ret lækker, selvom de ikke er i ægte læder. De koster 199kr, og hvis ikke var fordi jeg har noget med leggins, så havde jeg nok hapset dem (så det er sgu nok leggins)

Armbåndet derimod var vist i læder og ville være rigtig godt til sort i sort, så der kan komme lidt struktur i. Det er lidt svært at se, hvordan det er, men jeg vil anbefale at kigge på det. Det er hermed på min overvejelses-liste. Det koster 69,95kr

Sidst men ikke mindst var der det lille tørklæde. Jeg gætter på det er ca 180cm x 20cm og koster kun 29,95kr - perfekt til at få lidt leo ind garderoben (hvis der nogle der ikke har det) uden det bliver for meget eller for dyrt. 

På tørklæde-billedet kan man også lidt af mit seneste køb, som jeg er helt vild med. Det kommer senere.  

Forresten så havde Føtex i Storcenter Nord ét par røde converse str 36 til 150kr.

Sorte skønne nyheder

Jeg bliver aldrig træt af sort, og jeg bliver nok heller ikke træt af H&M lige foreløbig, ihvertfald kunne jeg godt tænke mig disse nyheder, der kommer i butikkerne mellem 36 og 41. Jeg er mest på velournederdelen, som jeg gætter på kommer til at koste 249kr. Skjorten, tror jeg, kommer til at koste 299kr og kjolen 399kr. De er lidt i den dyrere end af H&M, synes jeg. Jeg gad godt, at skjorten havde været lidt billigere, for jeg ved, jeg hellere vil have en kjole for de penge, men de ser nu lækre ud alle tingene.

Billeder fra hm.com

søndag den 5. september 2010

Riiing riiing

Det er, når jeg ser sådan en ring, at jeg ærger mig over, at jeg ikke kan lide at gå med ringe, for den er da virkelig fin. Jeg er generelt ret vild med stjerner og især asymmetriske stjerner, men jeg ender altid med at tage ringen af hvis jeg har forsøgt at tage en på, jeg er bare meget mere til halskæder og armbånd. Jeg kan vel trøste mig med at jeg sparer de penge. Ringen er fra Topshop og koster £12,50.  

Billede fra topshop.com

Søndagsbagning

Jeg har brugt lidt af dagen på at bage kanelsnegle. Det er så hyggeligt at bage, men det er endnu mere hyggeligt at spise kanelsnegle til filmaften med studiekammeraterne, hvilket er lige det jeg skal i aften. Jeg har blogget om kanelsneglene før, men nu får I lige opskriften, dette er til ca 20 medium størrelse snegle:

Dej
50g smør
1 dl mælk
25g gær
1 æg
5 dl mel
1 spsk sukker
1/2 tsk salt

Fyld
60g smør
4-5 spsk brun farin
1 tsk kanel (med top)
2 tsk vanillesukker (min hemmelig ingrediens)

Smelt smøret, hæld mælk i og smulr gæren i blandingen. Rør ægget i. Bland mel sukker og salt og hæld væsken over. Ælt. Bland ingredienser til fyldet. Rul dejen ud til ca 30cm x 20cm. Kom fyldet på og rul dejen sammen. Skær rullen ud i 20 stykker. Put sneglene på bagepladen og mas dem flade. Husk at der skal være god plads mellem hver da de hæver. Lad dem hæve i 10min. Bag i 10-12 min på 220*C i forvarmet ovn.


lørdag den 4. september 2010

Åbne bloggere og tavse magasiner

I dag skrev Acie et indlæg om, hvordan hun var blevet beskyldt for skjult reklame og hele problemstillingen omkring det. Det handlede om Reeboks nye sko, som Medina er talsperson for. Jeg synes faktisk, at modebloggere er blevet rigtig gode til at snakke om skjult reklame og reklame generelt. Man ser ikke andre "brancher", der forholder sig så kritisk til sig selv og offentligt diskuterer emner såsom gratis produkter og reklame, selv politikerne har ikke styr på det. Men en af de brancher, jeg synes er ret slemme, er vores "venner" modemagasinerne, og jeg har skrevet om det før...

I dette tilfælde har Eurowoman også skrevet om de "fantastiske" sko, og det minder da om reklame, hvis noget gør! Der er endda en faktaboks! Og vi ser det jo hele tiden, de artikler, der bare skriger af pressemeddelelse og stinker af reklame.

Hvor ofte læser du i magasinerne eller på fx eurowoman.dk om skjult reklame og gratis produktprøver?

Hvor ofte ser du, at  journalisten har været i spa for at teste og så synes, at det var dårligt (eller bare siger én negativ ting om det) eller overvejer sin rolle som modtager af en gratis oplevelse?

Jeg har ikke oplevet det. 

Men nu kommer det værste: Hvad sker der, hvis en læser synes at en artikel er misvisende eller minder for meget om reklame og skriver det i en kommentar til artiklen? 

Ingenting!

Eurowoman svarer ikke på kommentaren, de ændrer da slet ikke artiklen, og jeg tror ikke engang, det kunne falde dem ind at overvejer det. 

Hvad sker der, hvis du skriver en kommentar hos en blogger, fordi du synes, at det minder lidt om reklame?

Ja, det kan vi diskuterer hos Acie, her eller hos en af de mange andre bloggere, der faktisk skriver om emnet, svare på kommentarer og spørgsmål om det, og selv tager stilling til det.
   

Eurowomans artiklen på eurowoman.dk. To ud af de seks kommentarer stiller spørgsmålstegn ved artiklen,
 men Eurowoman har efter knap 2 uger stadig ikke reageret på det.


Links:
Acies debat-indlæg
Acies Reeboks-indlæg
Eurowomans artiklen

Mine tidligere indlæg:
Det er ikke skjult reklamen
Artikel om modebloggere og skjult reklame
Kort om skjult reklame
Mere åbenthed
Er vi for billige?

Hygge

I dag er så meget en sofadag for mit vedkommende, jeg har simpelthen for ondt til andet. Lidt ærgeligt for jeg har ellers trang til at rydde op, heldigvis nåede jeg en del i går. Og så er det jo heller ikke slemt at sidde i sofaen og se Projekt Runway og spise lækker frugtsalat. Sidstnævnte har jeg haft lyst til i flere dage, så jeg lavede en kæmpe portion med æble, pære, nektarin, blomme og lidt balsamico og vanillesukker, det var lige så godt, som jeg havde fantaseret om. Projekt Runway var også godt, jeg så afsnit 4 og 5 fra sæson 8, og det var drama, drama, drama - lige hvad jeg havde brug for.

Lidt overtøjsønsker fra H&M

Igen igen igen lokker H&M. Jeg kunne godt lige hapse disse to, når de kom i butikkerne, hvis ikke prisen  var lige i overkanten. De koster nemlig hhv ca 600kr og 500kr og det ved jeg bare, jeg ikke kommer til give. Desuden mangler jeg dem slet heller ikke, jeg har faktisk sagt til mig selv at jeg ikke skal købe flere jakker.  Men de er nu fine begge to. Du kan se flere nyheder inde på H&M's side, "under press", "image gallery" og "download without a password".

Billeder fra hm.com

torsdag den 2. september 2010

Lanvin i samarbejde med H&M - del 2

Nå ja, I kan da også lige få videoen. Er det bare mig eller lyder det som om det bliver lidt dyrt? Jeg må indrømme, at hvis jeg skal juble over samarbejdet, så skal det altså ikke være for langt væk fra H&M's normale priser, specielt hvis de så halvere priserne efter 5-7 uger (eller hvor kort tid, det nu er).  Jeg er også en smule træt af at se køer og hype hysteri til det ekstreme. I kommer nok ikke til at mig i køen d. 23. november.  Men jeg er da super spændt på at se, hvad Alber Ebaz og H&M kan finde ud af sammen, så det bliver nok ikke sidste indlæg om emnet.  

Lanvin i samarbejde med H&M


Se her hvad se selv skriver i deres nyhedsmail:

LANVIN TO DESIGN EXCLUSIVE COLLECTION FOR H&M THIS AUTUMN


H&M is proud to announce that its next designer collaboration will be with Lanvin, one of the most influential brands of the 21st century. Designed by Lanvin’s artistic director Alber Elbaz, and menswear designer Lucas Ossendrijver, the collection will go on sale on November 23 in around 200 H&M stores worldwide. The collection of both womenswear and menswear will be revealed to the world on November 2, just three weeks before the clothes hit the store, making the launch of Lanvin for H&M among the most anticipated fashion events of the year

Det bliver godt nok spændende, billedet øverst skal være logoet. Det er godt nok lidt dumt fljollet af H&M at sende det ud, når de sagde de først vil afslører det d. 9. september

onsdag den 1. september 2010

Med posten

Se hvad der kom med posten i dag: min nye taske, som jeg bestilte fra ASOS for kun seks dage siden (med en weekend i mellem). Den er super lækker og jeg har allerede tage den i brug. Vi skal helt sikkert blive gode venner. Det eneste jeg kan sætte en finger på at den lugter lidt af læder med mintsmag, men det forsvinder vel. Jeg endte med at give knap 290kr for inkl rabat og levering. Det synes jeg er ganske billigt for sådan en sag.

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.