Min mormor flyttede på plejehjem i efteråret (og sikke et fantastisk et, der ville jeg godt bo), så min mor og moster rydder op i hendes lejlighed, så den kan sælges. Her fandt min mor dette skrin fyldt med knapper.
Min mormor har været syerske i sine unge dage, og syede bl.a. i Magasin, før hun blev gift med min morfar, så hun har syet alt tøjet til min mor og moster, så der var alle mulige knapper. Min mor kunne genkende en del af dem, fra hun var lille. Jeg har altid elsket at sortere ting, og jeg har også leget en del med min mors glas med knapper, da jeg var lille, så dette skrin var noget af et fund!
Der var bl.a. en hel del "militær"/metalknapper, som jo er rimelig aktuelle. Derudover var der også en del perlmorsknapper, og dem har jeg altid syntes var fine. De fire perlemorsknapper har jeg tænkt mig at lave til et armbånd eller en halskæde af sammen med noget lædersnor. Jeg forudser, der er mange DIY-projekter i alle de knapper.
Efter at have sorteret de fleste knapper(hvem sagde overspringshandling?), samlede jeg dem, og jeg synes virkelig, de minder om smykker. Jeg er sikker på, at det vrimler med fede og sjove knapper i diverse genbrugsbutikker.
Hvilken skattekiste!
SvarSletMange fine knapper du har fået fingrene i :)
Hvor fedt at kunne finde så noget.. jeg var desværre ikke med til at tømme min oldemors lejlighed efter hun døde men jeg er næsten sikker på jeg ville ha kunne gjort lign. fund.. det er bare de fedeste ting de "gamle" har liggende ;D
SvarSletUh der er bare ikke noget bedre end at finde sådanne skatte.. Specielt når det kommer fra et familie medlem, så stiger værdien jo yderligere! Jeg er en smule misundelig! ;)
SvarSletHej.
SvarSletFedt at I deler min begejstring for skatte som knapper :)
- Vibeke
Hvor er det altså et fedt armbånd du har lavet de militærknapper! Fierce
SvarSletVenligst Maria
Maria: Tak, jeg har egentlig ikke lavet det til et armbånd men blot samlet dem, men jeg synes også det ser super fedt ud, så det kunne være jeg skulle gøre det.
SvarSlet- Vibeke
Helt fantastisk!! Elsker at samle på knapper
SvarSletEva, det er altså også så hyggeligt, jeg har endelig fået mine hjem ellers stod de hos de gamle
SvarSlet- Vibeke