Ja, jeg skriver meget om ting man kan købe (offest billigt), men der er altså nogle ting der ikke lige kan købes. Tre af sådan nogle ting slæbte jeg med hjem fra Kbh i weekenden.
Det ene var et af de babytæpper min mormor strikkede. Jeg var jo til hendes begravelse her i fredags og alle der var med til begravelsen fik mulighed for at få et af de tæpper hun havde strikket med hjem som minde. Min mormor lavede rigtig mange af dem og de er allesammen så fine med hæklet kant og det hele. Det er rart at have et minde fra hende.
Jeg fik også en tegning med hjem fra min nevø - han er ret vil med spillet Rayman, så det er helt klart motivet for tiden. Som moster er tegninger i høj kurs - og komplimenter, som når han siger "jeg syntes nok, jeg kunne genkende din søde stemme" - guld siger jeg jer!
Det, sidste jeg fik, kan man vel egentlig godt købes for penge - hvis man er i Holland ihvertfald. Det er nemlig noget hollandsk krydderkageting. Jeg havde en onkel i Holland, og de spiser det til morgenmad med smør på, og det gjorde jeg også, når vi besøgte ham. Når han kom til Dk havde han også noget med. Han døde desværre for nogle år siden, og så var det slut med krydderkage. Men så i lørdags mødtes jeg lige med min veninde Rikke, og hun havde kagen med til mig. Hun havde nemlig besøgt svigerfamilien nede i Holland sammen med kæresten, og så havde hun husket, at jeg havde snakket om det. Luksus!
Jeg fik forresten også købt to små ting i Kbh, men de må vises frem i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar