Sider


mandag den 30. november 2009

Weekenden...

Så er jeg hjemme igen og prøver at komme mig efter endnu en weekend i Kbh, den tredje i træk. Jeg er godt nok begyndt at glæde mig til at være hjemme og have en weekend med kæresten. Egentlig skulle jeg også til Kbh næste weekend, da min mor har fødselsdag, men hun har valgt ikke at holde noget, og det er jeg faktisk lidt lettet over.


Min weekend startede allerede torsdag aften, da jeg tog til Kbh, mine forældre var taget i sommerhus, men der lå både en seddel, penge, og slik og så var en en god bøf i køleskabet. Jeg var først jeg lidt i ni om aftenen, så der skete ikke meget mere end at spise aftensmad og stene tv.


Fredag tog Solsikken (min veninde) og jeg til malmø, vi var med swebus express kl ti i ni. og landede i Malmø kvart i ti, så blev der ellers shoppet og hygget på cafe, indtil vi tog hjem lidt over tre. Jeg fik også købt en lille smule og sukket over lidt mere.



Lidt billeder fra weekenden, jeg blev ret vild med venindes lyserøde plystræsko



Om aftenen mødtes vi med tre andre veninder og drak gløgg og spiste æbleskiver. Jeg fik hilst på lille William, som virkelig er lille. Han var også utrolig sød, og hans mor så ret frisk ud, når man tænker på, at den lille fyr spiser hver tredje time. Jeg ved ikke lige, hvordan det skete, men vi endte med at sidde og spille vendespil med traditionelle hollandske motiver. Det var nærmest absurd, og til trods for at jeg har været mega træt det sidste stykke tid, lykkedes det mig at vinde begge gange, vi spillede. Man skulle nok have været der, men det der vendespil var altså for syret. Måske kan man se det på billedet, men det var virkelig kedelige motiver, og bare fordi man vendte to vinduer/træsko/vogne, betød det ikke, at man havde fået et stik, for der er jo forskellige slags vinduer/træsko/vogne! Det hele endte med korthus og grineflip.


Lørdag var jeg hjemme hos min kærestes forældre for at fejre kærestens fødselsdag, det var meget afslappet og hyggeligt, jeg får jo ikke set dem så ofte, da jeg jo skal se mine egne forældre, når jeg er hjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.