Kropsidealet i modebranchen

Ja, det skulle jo komme på at tidspunkt - indlægget om kropsidealet. Jeg har prøvet at skrive det her indlæg mange gange og har mange kladder liggende, men jeg endte med at skrive dette ud i et, det er altså bare mine tanker. Det er et svært emne og kommer hurtigt til at handle om at unge piger får spiseforstyrrelse, fordi modeller er tynde. Det her indlæg kommer ikke til at handle så meget om modellerne men mere om selve idealet.

Først og fremmest vil jeg lige understrege, at der altså er mennesker, der er født meget tynde, og hvor det overhovedet ikke har noget med spiseforstyrrelser at gøre. Jeg her intet imod, at folk er tynde, så længe de er sunde og raske, og fra min veninde ved jeg, at det ikke er sjovt, at folk tror man har en spiseforstyrrelse, bare fordi man er tynd. Til gengæld jeg er imod at kropsidealet bliver for tyndt.

Når jeg kigger billeder fra det forskellige catwalks igennem, lægger jeg specielt mærke til, hvor tynde modellernes lår er. Der er mange bare ben, men også mange i skinny jeans, hvor det nærmest ser ud som om, at lårene er mindre end læggene. Igen fred være med modellerne, men der sidder altså designere og tænker, "de her bukser ville se meget federe ud, hivs bukserne bogstaveligtalt gik lige op og ned, og de er svære at få foden igennem fordi resten af benet er smallere". Det er ikke for sjovt jeg skriver det her eller for at dramatisere det, det er bare det indtryk jeg får.

Når modebranchen bliver beskyldt for at have et ekstremt kropsideal og give unde piger spiseforstyrrelser. kommer de ofte med argumentet, at det ikke er modebranchens ansvar. Det er rigtig nok at man ikke pålægge modebranchen, at de skal tage ansvar, men det ville da klæde dem.

Kropsidealer er ikke noget der bare popper op og er givet, det er noget, vi selv dikterer, og modebranchen har så valgt at rykke det mod det ekstremt tynde. Man kunne måske se på mode som kunst, og kunst har det med at søge det ekstreme. Men det er jo ikke kun kunst, det er også tøj, og tøj, der er lavet for, at folk skal købe det, og tage det på, og jeg synes man bliver nødt til at se på mode i den kontekst. Selv kunst har det da med at tage ansvar. Det er jo heller ikke for at provokere, at hoftebenene stikker ud på catwalken.

Mht. moden giver unge piger spiseforstyrrelser, så tror jeg ikke at særlig mange tilfælde direkte skyldes modebranchens kropsideal, jeg tror det langt mere handler om piger, der er ved at blive kvinder, og det er svært. Problemet med kropsidealet er, at det bekræfter pigernes ideer om, at det er forkert at få hofter, bryster osv. det er nemlig ikke idealet - tværtimod. Og så kan jeg godt forstå, at anorektiske piger ikke kan forstå, at de er syge og for tynde, når der går lige så tynde piger rundt på alverdens catwalks. Hvordan kan det så være forkert, når nu det er så efterstræbt på catwalken?

Nu vil jeg gerne sige fra. Jeg kan godt se, at visse proportioner, der kan være smukke, og jeg kan også godt se, at tøj ser fint ud på høje slanke piger, det er bare ikke det, jeg ser på catwalken og i de diverse modemagasiner eller på blogge for den sags skyld. Det her handler ikke om kilo, det handler om menneskesyn.

Hvad er din holdning til kropsidealet i modebranchen?