Sider


lørdag den 5. november 2011

Besøg i klædeskabet

I går havde jeg besøg i mit "klædeskab". Det var en fotograf, en art director og en journalist fra Woman, der skulle tage nogle billeder til en artikel som kommer til at handle om forskellige tøjbudgetter. Jeg var også inde i deres fotostudie sammen med to andre søde piger, hvilket var lidt grænseoverskridende for jeg er rigtig genert, så det at stå på et podie med en masse lys i lige i hovedet og folk der står og kigger på en, er altså ikke en fest. Jeg overlevede heldigvis, og hvad du ikke dør gør dig jo stærkere. Det minder mig om at jeg  faktisk var i en lignende situation fornyelig  - man skal jo udfordre sig selv - det jeg må fortælle om en anden dag.

Nå men pointen med dette indlæg var at vise jer mit "klædeskab", det tror jeg nemlig aldrig, jeg fik gjort, og nu var der lige ryddet så fint op (de fik så rodet det lidt til igen). Der er jo ikke så lang tid til, vi skal flytte (ok der er ingen dato endnu, men snart altså), og i den nye ljlighed kommer det nok ikke til at se præcis sådan ud, men jeg tager de forskellige elementer med mig. Men jeg har virkelig været glad for denne løsning. For mig er det vigtigt, at jeg kan se mine ting, ellers får jeg dem ikke rigtig brugt. Selve stativet  er fra Ikea og tøjet er sorteret efter farve, så det ikke ser så rodet ud (det er dog lidt svært at se på billedet). Ellers er jeg også glad for, at jeg har styr på alle mine halskæder og armbånd, så de ikke ligger hulter til bulter som tidligere. Stangen til halskæderne er bare sådan en køkkenstang fra Ikea som har kostet tæt på ingenting. Skohylderne er jeg også rigtig glad for, men det kræver noget afstøvning. I den nye lejlighed tror jeg, at jeg skal have et sko skab og så bare have nogle enkelte sko fremme.






2 kommentarer:

  1. Hvor er det en fin indretning. Jeg synes sådan noget er SÅ pænt, men er selv mest til et lukket skab, ift. støv osv. :) Tipper du når artiklen kommer i?

    SvarSlet
  2. Tak :) Ja, det er nok en smagssag, det er nu mest skoene, der bliver støvede - dem overvejer jeg også at pakke ind i et skab. Jeg tror faktisk mere, man skal være bekymret for at solen bleger tøjet, hos os er der "heldigvis" ikke meget lys.

    Og jo det skal jeg nok, der går vist lige et par måneder. Den handler om mænd kan se, hvor meget ens tøj har kostet, så jeg er lidt spændt på at se, om de kan det. Min egen kæreste har jo lært, at han skal gætte lavt...

    - Vibeke

    SvarSlet

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.