Sider


onsdag den 16. september 2009

Godmorgen måske..

Jeg tror at i dag bliver mærkelig. Jeg kan ligesom fornemme det.


Som noget af det første kunne jeg her til morgen konstantere, at det decilitermål, jeg fornylig købte i Føtex, måler næsten en halv deciliter forkert! Det betyder, at en deciliter målt med dette bæger reelt kun er en 2/3 deciliter, eller at en rigtig deciliter står som 1,5 deciliter med dette mål. Det er altså en rimelig stor fejlmargin. Jeg testede endda med to andre deciliter mål. - Jamen Vibeke, hvis du har to decilitermål i forvejen, hvad skal du så med et tredje? Jo ser du, de to andre er sådan nogle store nogle, og jeg kunne godt bruge et lille et, det kan godt være lidt svært at måle en deciliter præcist, når der kan være en liter i. Det kan så også være svært at måle en deciliter, når tallene på målet er helt forkerte. Måske er jeg bare lidt bitter, fordi jeg ikke har fået nok morgenmad (tak igen deciliter.mål, som jeg brugte da jeg lavede havregrød i mikroen). Hvis du arbejder i Føtex, og der kommer en og brokker sig over et decilitermål - så er det nok mig...


Om lidt vil jeg forsøge at læse den berygtede bog "Jæger - i krig med eliten", som Politiken har været så flink at sende med dagens avis. Spændende. Jeg kan godt sige med det samme, at jeg er meget lidt glad for militær, og meget glad for ytringsfriheden. På den anden side kan jeg godt se, at det er problematissk, hvis det går ud over sikkerheden - både landets og soldaterne.

Og så vil jeg prøve at huske at hive vasketøj ned. Nu glemte jeg næsten at vaske i går. Det kan godt bliver rimelig stressende at vaske, når der er vasketider, og man først skal over og købe vaskemiddel og samtidig har mega kvalme og sure opstød hele tiden. Men tøjet blev vasket.

Nå ja, og så har jeg vist fået det forkerte ben ud af sengen, så pas på derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.