Billede fra cbb.dk
Jeg har gang på gang beklaget mig over mine forældres computer aka dinosaueren, da den har været min eneste mulige forbindelse til internettet, når jeg har været "hjemme" på besøg i Kbh. Dinoen er simpelthen så langsom og så gammel, at det er stort set umuligt for mig at blogge, de weekender jeg besøger mine forældre, hvilket har været til stor irritation for mig. Nu er det slut! Rent teknisk er den ikke død endnu, men fra nu af har jeg intet med den at gøre, jeg har nemlig taget mig sammen og fået mobilt bredbånd. Tanken om ikke at kunne blogge hele julen (eller surfe på nettet generelt) fik mig til at undersøge markedet, hvor jeg fandt en løsning der var noget nær perfekt.
Løsningen fandt jeg hos CBB, der lige nu har et tilbud, hvor man får et USB modem for 1kr, hvis man samtidig bestiller mobil bredbånd på månedbasis til 148kr/måned. Normalt ville det jo være helt fjollet for mig, fordi jeg jo kun skal bruge det enkelt weekender og nogle ferier. Men abonnementet er ikke bindende, og derudover har de også mobilbredbånd på dagsbasis til 18kr/dag. Så nu er der internet hele julen, og de fremtidige københavnerweekender. Jeg føler mig helt lettet.
Til de teknisk interesserede kan jeg oplyse at der er tale om en 2Mbit forbindelse med at max forbrug på 10GB.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar