I forbindelse med at jeg ledte efter vedhæng til lidt DIY smykker, gik det op for mig, at jeg gik langt uden om pistoler. Først syntes jeg, det var lidt mærkeligt, for det ser da meget fedt ud, men når jeg tænker over det, så er jeg ret meget imod våben, og så giver det meget fin mening, at det ikke lige er mig.
Det er ikke noget ideologisk, eller noget jeg bevidst handler efter, alligevel er der altså visse ting, jeg styrer uden om fx kors. Jeg er nogen gange faldet over nogle fede vintage kors på ebay, men det virker bare forkert at gå med kors - sikkert fordi jeg er ateist (eller ondskaben selv?).
Til gengæld har jeg intet imod at rende rundt med et fuglekranie om halsen, der lægger jeg åbenbart ikke nogen større betydning...
Til gengæld har jeg intet imod at rende rundt med et fuglekranie om halsen, der lægger jeg åbenbart ikke nogen større betydning...
Er der ting, du ikke går med mere eller mindre bevidst pga dine holdninger?(og altså dem mere seriøse end leggins ikke er bukser osv.), eller skiller du tingene ad; mode er en ting og holdninger en anden?
Der er helt sikkert ting, hvor mine holdinger har indflydelse på, hvad jeg (ikke) går i, men jeg ikke brug for at vise holdninger gennem mode (ihvertfald sjældent)
Billeder fra fashionlogy.nl 
Kors går jeg ikke med (det har jeg vist også engang skrevet om) - jeg er ligesom dig ikke troende (end ikke medlem af folkekirken - oh ve!), og jeg synes derfor ikke, jeg vil have den slags om halsen. Selvom jeg da havde det i de glade 80'ere a la Madonna, og selvom jeg synes, det ser fedt ud. Pistoler har jeg aldrig tænkt over, men dem tror jeg nok også, jeg ville afstå fra.
SvarSletKranier - dem kan jeg altså heller ikke få mig selv til at iføre mig. Jo, jeg har et fuglekranie, men ikke et menneskekranie. Jeg synes bare, det er morbidt og mærkeligt at gå rundt med den slags. (Og nej, det hjælper ikke, at folk kalder dem sculls.... Det er det, der bliver tilbage af døde mennesker uanset ordet. Og jeg vil ikke have den slags død på mig).
Kh
Mette
Har det på samme måde som jer, der er ting jeg ikke vil gå med på grund af det, det symboliserer. Det gælder fx. kors, da jeg er ateist. Jeg er heller ikke meget for sculls. Så ja, mine holdninger har betydning for, hvad jeg vil gå med.
SvarSletUnderlig nok har jeg intet problem med at gå med dødningehoveder/djævelansigter selvom jeg er kristen og gift med en præst. Jeg sætter dog grænsen ved pentagrammer, og får heller ikke med djævelringe i nærheden af menighedsrådet - det bliver vist en kende for meget;)). Kors har jeg selvfølgelig intet problem med, og derudover har jeg en svaghed for Ganesha-figurer og leder pt. efter et Ganesha-vedhæng:)
SvarSletSusie
www.stylemeupplease.blogspot.com
Jeg går ikke med sculls (som de så fint hedder), hverken menneskeagtige eller dyre agtige, det minder mig for meget om død og det bryder jeg mig ikke om. Jeg går ikke med kors, jeg er buddhist og det ville være underligt at have et kors på.
SvarSletJeg kan godt lide at man kan se holdninger i modevalget, men det kan også blive for meget. Det skal være rette tid og sted
Jeg går med kors, fordi jeg kristen og så går jeg ikke med dødninghoveder o.s.v.
SvarSletMen det nu også fordi jeg synes det grimt.
Hej Vibeke.
SvarSletGod blog du har, og dejligt at der bliver taget nogle seriøse emner op engang imellem. Det er sjældent på diverse modeblogs :)
Jeg synes at store antikke kors er utroligt flotte som smykker, men jeg ville aldrig, aldrig, aldrig iføre mig et selv. Det er fordi jeg også er ateist.
Jeg synes det er spændende udvikling at vi udtrykker hvem vi er, gennem symboler og ikke bare stil. Men jeg synes det bliver direkte kikset, hvis man bare blindt ifører sig noget, fordi moden dikterer det, men uden samtidig at se nærmere på hvad man faktisk har lyst til at udstråle. Hvis man vil bære f.eks et kors eller en gun, så skal man kunne stå inde for det signal, efter min mening.
Det er især fordi religiøse symboler er så meget i ilden i vores samfund i dag, med blandt andet burka debatten. Hvis den skal forbydes i mange sammenhænge, er det jo grotesk at teenage piger render rundt med kors om halsen, og endda uden at mene det...
Religion betyder meget for mange mennesker, så det synes jeg man skal respektere.
Puha, det blev en lang kommentar :)
Maja
Tak for kommentarerne. Først og fremmest, så ser jeg faktisk ikke så meget død i et fuglekranie, det er mere anatomien, tror jeg. Sådan tror jeg faktisk jeg generelt har det med kranier (og knogler, kigger for tiden på nogle i keramik). Hvis jeg forbandt det med død, ville det helt sikkrt være anderledes. Men man skal nok også tænke på, hvad man udstråler.
SvarSletMette: sjovt at der er forskel på fugle- og mennskekranier for dig.
Kristine:Tak for svar, det er interessant at se hvordan andre har med det.
Susie:Det med dødninge- og djævlehoveder, er det fordi du ikke forbinder dem med det?
Drømmeren: Ja, det ville være lidt for meget hvis man bare gik rundt at var en symbol i sig selv, man kan jo også komme til at mase folk med holdinger.
Samano: Hvis du ikke havde syntes de var grimme, ville du så gå med dem?
Maja: Mange tak :) Du har ret, det kan hurtigt blive kikset. Det er egentlig sjovt i forhold til "statement"halskæder, for et kors er jo et rigtig "statement" PS. jeg synes også religion skal respekteres, ligesom ateister skal respekteres.
- Vibeke
Nej det tror jeg egentlig ikke. Kan god lide at tænke over hvad mine smykker symbolisere.
SvarSletHar fx en halskæde med en due, et hjerte og en firkløver. Jeg tænker hvergang når jeg tænker på at nu symbolisere jeg lidt fred, lidt kærlighed og lidt held :P ja man skal have lov at være lidt underlig.
Jeg har tænkt meget over det der med fugle- og menneskekranier og hvorfor der er forskel. Jeg har ganske vist haft et nært forhold til en undulat, men jeg synes alligevel, at fuglekranier er sådan nogle, der hører til i naturen og som man kan risikere at finde i skoven. Menneskekranier, derimod - de minder mig bare om, at min mor er død og hvor angst jeg er for, at min elskede børn skal dø. Måske er det der, forskellen ligger?
SvarSletSamano:Det kan jeg godt forstå :)
SvarSletMette: Det kan jeg rigtig godt forestille mig... Jeg er ked af, at du har mistet hende, min veninde er ved at miste sin far, og det er godt nok hårdt.
- Vibeke
Hvor er det dejligt at du bringer sådan en tanke på banen! Personligt har jeg aldrig selv tænkt over min holdning til de symboler jeg vælger at bære i smykker. Jeg har selv to par øreringe med pistoler som jeg er vældigt glad for - men jeg går egentligt ikke ind for våben af nogen former - jeg er f.eks. halvvejs dødsangst for store knive, og tror ved nærmere tanke ikke jeg ville bære en kniv i en kæde. Men jeg ved det faktisk ikke. Alt i alt må jeg nok sige, at det er den grafiske/udseendesmæssige fremtoning som jeg falder for, og hovedsageligt ikke den symbolske betydning.
SvarSletGodt indlæg - god debat!
//S
www.sidselsiger.blogspot.com
Sïdsel: Tak for din kommentar, det er fedt at høre det omvendte. Før det gik op for mig, at jeg udgik pistoler, var jeg heller ikke klar over, jeg lagde så meget i den symbolske betydning.
SvarSlet- Vibeke
Det er sjovt, du nævner det, for jeg har på det sidste gået og overvejet, om jeg skulle iføre mig et lidt stort og groft kors, jeg har (det stammer fra engang, jeg var klædt ud som Madonna). Jeg er dog ikke ligefrem troende, men er heller ikke "tilvalgt ateist". Holder mig fortsat tilbage - netop pga symbolikken.
SvarSletDerudover HADER jeg våben, men kunne måske alligevel godt gå med et pistolsmykke. Det er anderledes for mig. Kan ikke forklare det. I dag så jeg en ret fin t-shirt i UO, med en pistol over brystet, der skød en rose af sted. Og så stod der "Peace Please" eller sådan noget. Den synes jeg var meget fin, men den symboliserer jo netop også fred :)
/Maria
Maria: Ja, det handler jo også meget om hvilken symbolik man lægger i det.
SvarSlet- Vibeke