At blive skræmt væk

Der er flere ting, der kan skræmme mig ud af en butik, når jeg shopper. Den klassiske med ekspedienten, der forfølger en rundt i butikken, fordi hun/han mener at kunne hjælpe. Eller når de river forhænget fra i prøverummet: "jeg kigger lige ind" - jo tak, det kan jeg godt se, lad venligst være med det, jeg står lige og har ikke noget tøj på. Begge ting gør faktisk, at jeg hurtigt smutter ud eller evt overvejer at lade være med at prøve og dermed købe tøj.

Nu er jeg begyndt at opleve en ny ting, der godt kan ødelægge mit shoppehumør - måske ikke så grelt som de to ovennævnte, men det er virkelig uklædeligt. Man opdager det måske ikke så meget, hvis man kommer i myldretiden, men det finder også sted dér. Det, jeg taler om, er ekspedienter, der enten bagtaler hinanden, eller den butik de arbejder i. Hold da op, hvor kan det blive grimt. Specielt det med at brokke sig over firmaet kan vist ikke være særligt velset, når nu der er kunder i butikken. Det er dog mere den bagtaleri af kolleger, der skræmmer mig væk, og det hjælper ikke ligefrem, når de står og er mere optagede af at bagtale hinanden end at ekspedere undertegnede. Der er godt nok visse butikker i Århus, jeg ikke gad at arbejde.

Jeg synes generelt, man skal lade være med at bagtale, det kommer der ikke noget godt ud af, men at bagtale andre foran kunder giver altså et rigtig dårligt indtryk. Fx har jeg ikke lyst til at spørge om hjælp, og jeg overvejer da også, om jeg som kunde bliver det næste offer, når jeg er smuttet (ikke at det rør mig så meget, men det er da stadig ikke rart), og det giver på ingen måde lyst til at gå ind i den butik igen. Derudover hjælper det ikke evt klicheer, hvor ekspedienter bliver portræteret som nogle høns. Hvis jeg arbejde i en butik, ville jeg virkelig tænke mig om, før jeg begynder at sige, at ledelsen ikke kan finde ud af noget - eller at Maria aldrig laver noget, og hun ikke kan finde ud af at lægge bluserne ordentligt sammen.