Sider


fredag den 14. maj 2010

At pakke

Så sidder jeg endnu engang på toget mellem Århus og København. Det er sket mange gange de snart fire år jeg har boet i Århus. Det vil også sige jeg har pakket min taske rigtig mange gange og jeg er faktisk blevet ret god til at pakke let. Det nytter jo ikke noget man slæber sig en pukkel til hver gang. På den anden side er der ofte en årsag, såsom fødseldage eller venindehygge ( denne gang begge dele) og så er det meget rart at se lidt pæn ud. Så der skal planlægges lidt, for det nytter ikke at have tøjkrise i sidste øjeblik, når ens klædeskab er tre timers togkørsel væk. Jeg plejer at pakke en masse tilbehør, og så to kjoler, samt strømpebukser (og undertøj selvfølgelig) evt også et par sko. Kjoler fylder ofte mindre, end hvis jeg både skal have bukser og overdele med, og så skal jeg ikke finde så mange ting frem. Med meget tilbehør, kan jeg bruge den samme kjole uden at føle mig for meget som en genudsendelse. Og ja, jeg bruger mit tøj mere end en gang, før jeg vasker det, det slider for meget på tøjet og miljøet, og så lugter det ikke efter en gangs brug.

Denne gang er det blevet til den sorte maxikjole til 80kr og den sort/hvide mønstrede kjole til 60kr, et tørklæde, to bælter, sølvtilbehør, 2 par strømpebukser. Toilettaske med dagcreme, deo, mascara, kohl, en lille mineralpudder, en higligther, en blush som jeg mest bruger som øjenskygge og så en pensel samt en neglelak. Så er der også lige makeupfjerner/ansigtsrens og til sidst et par sko, hårbøste og undertøj der ikke er med på billedet. Så kan jeg både løfte tasken og se fin ud.

4 kommentarer:

  1. Tusind tak for det her indlæg - jeg er nok ret dårlig til at pakke let.. Din pakning er rigtig god! :)
    Skal til Stockholmpå forlænget weekend i næste uge og det har jeg allerede krise over nu. Suk suk :/

    SvarSlet
  2. Perniile: Det var så lidt - øvelse gør mester ;)
    Det handler meget om at kunne bruge tingene på flere måder og så tage det der fylder mest på. Jeg får nu stadig pakkekrise ved jule og nytår, der skal man godt nok have en del gode outfits, og jeg ser næsten kun den samme familie hele julen.

    Da min kæreste og jeg skulle til New York, var der flere fx fra flyselskabet, som mente vi havde for lidt, med da det hele kunne være i en alm kuffert. Man har faktisk ikke brug for så meget.

    - Vibeke

    SvarSlet
  3. Rigtig fint indlæg... jeg tror vi er mange som altid får pakket alt for meget :)

    Jeg har forresten også selv den sort/hvide kjole fra H&M til 60 kr. og den er bare SÅ god fordi den kan bruges til alt - den kan både dresses op og ned :o)

    SvarSlet
  4. Belinda: Nemlig, og i dag skal min dresse op :)

    - Vibeke

    SvarSlet

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.