Jeg har brugt lidt af dagen på at bage kanelsnegle. Det er så hyggeligt at bage, men det er endnu mere hyggeligt at spise kanelsnegle til filmaften med studiekammeraterne, hvilket er lige det jeg skal i aften. Jeg har blogget om kanelsneglene før, men nu får I lige opskriften, dette er til ca 20 medium størrelse snegle:
Dej
50g smør
1 dl mælk
25g gær
1 æg
5 dl mel
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
Fyld
60g smør
4-5 spsk brun farin
1 tsk kanel (med top)
2 tsk vanillesukker (min hemmelig ingrediens)
Smelt smøret, hæld mælk i og smulr gæren i blandingen. Rør ægget i. Bland mel sukker og salt og hæld væsken over. Ælt. Bland ingredienser til fyldet. Rul dejen ud til ca 30cm x 20cm. Kom fyldet på og rul dejen sammen. Skær rullen ud i 20 stykker. Put sneglene på bagepladen og mas dem flade. Husk at der skal være god plads mellem hver da de hæver. Lad dem hæve i 10min. Bag i 10-12 min på 220*C i forvarmet ovn.
Uhm lækkert, lækkert!! Søde sager er bandlyst her pt. kanelsnegle er ellers altid noget jeg lige kunne spise :)
SvarSletMums!! jeg har selv bagt gulerodskage denne weekend, men det er vist bandlyst at vise på bloggen ;-)
SvarSlet/Chau
Guapizimo: Det kunne mine studiekammerater også ;)
SvarSletChau: Uhm, gulerodskage er ellers også lækkert!
- Vibeke