Sider


torsdag den 3. marts 2011

Danmarks smukkeste landsby

I får lige dette indlæg i en kort og en lang version, hvis du ikke gider den lange, så må du meget gerne følge den korte.

Kort version: Lige nu er der en afstemning om Danmarks smukkeste landsby, og jeg ville blive rigtig glad, hvis I gider at stemme på Nyord lige her inden d. 13. marts. HUSK at man skal trykke "stem" helt nede i bunden og ikke kun markere ved Nyord. Billederne under er derfra, og jeg vil uddybe det hele i den lange version. I kan også læse mere og se billeder her 




Lang version: Jeg var faktisk lidt i tvivl om, jeg skulle lave dette indlæg, ikke fordi jeg har nogen moralske skrupler over at reklamere for en by(jeg får altså ingen penge for dette indlæg), men fordi Nyord jo var min lille hemmelighed, som jeg gerne ville holde for mig selv. Jeg har vist billeder derfra tidligere, det er nemlig nede på øen Nyord (hvor byen Nyord ligger), at mine forældres sommerhus ligger, og hver sommer (og tidligere hver ferie) er jeg dernede og nyder den smukke ø. Egentlig er jeg ikke rigtig interesseret i, at der kommer flere turister(der kommer faktisk 200.000 hvert år), men det er jo sådan noget sådan en lille ø lever af, og så er Nyord også et fantastisk sted, så det skal I ikke snydes for.

Som tidligere nævnt er Nyord med i afstemningen om Danmarks smukkeste landsby, og jeg er helt overbevist, at det må den være, hvorfor jeg gerne ville have jer til at stemme på Nyord. Hvis du ikke er helt overbevist eller bare nysgerrig, så vil jeg gerne fortælle lidt om øen og byen og selvfølgelig opfordre jer til at tage forbi, når det engang bliver lidt varmere.

Nyord er en meget lille ø, der er brofast med Møn, den har kun omkring 50 fastboende og så vel et par hundrede oveni som mine forældre, der har sommerhus dernede. Man kan se vand hele vejen rundt, og der er faktisk kun byen og så engene omkring. Udover at være utrolig smuk, så er der faktisk mange spændende ting, man kan fx købe Naturkosmetik, som William laver af planter fundet på Nyord, han er også med til at lave Nyord sennep. Den kan man købe i Noordbo handelen. Her kan man også få en kop kaffe, et stykke kage eller en lækker isvaffel (jeg har fået den bedste rom og rosin is hos dem, yum!). Derudover kan man også lækre specialiter såsom whisky, rom og cognac, olier og eddiker og lækkert speltbrød. De har også et galleri, der viser fine udstillinger. Lige ved siden af kan man også se udstillingen om Nyord, som faktisk er ret interessant. Om sommeren kan man også se sennepsmøllen.

Man kan også smutte på Lolles Gård, hvor man kan få lækker mad eller en is mens man sidder i haven og kigger på katten. Meget idylisk. Der er også Lillebod, en slags kiosk, hvor du udover lidt madvare osv. også kan købe ting fra den gamle købmand bla. gamle blade (fra 60'erne) og andre vintage ting. Helt klart et kig værd. Er man på Nyord, skal man selvfølgelig også se den meget lille kirke (hvor min søster faktisk blev gift), lodstårnet med den smukke udsigt (på billedet øverst og nederst th), havnen, fugletårnet, der ligger lidt uden for byen (der er så mange fugle på nyord) og havnen. Man kan også overnatte på Nyords Bed & Breakfast, jeg har selv prøvet det enkelt gang, og der er virkelig hyggeligt. Niels, der har stedet, er også en rigtig hyggelig mand, som kan en masse historier.

Jeg kunne sagtens fortsætte, men jeg håber I har fået en idé om, at Nyord ikke kun er nogle gamle huse og gamle mennesker, men at  der faktisk sker noget samtidig meget, at der er utrolig idylisk. I kan også tjekke deres hjemmeside (som stadig er under opbygning). Men altså stem stem stem, tak :) 

Ps. Hvis I undre jer over, hvorfor der ikke er nogen billeder af byen, så er det fordi jeg ikke rigtig har nogen, ligesom jeg ikke rigtig har nogen billeder af København...

Pps. Hvis I besøger Nyord, og er I bil, så lad være med at køre ind i selve byen. For det første er det ikke tilladt. For det andet er det ikke tilladt, fordi der simpelt hen ikke er plads. For det tredje kører I sandsynligvis vildt (selvom jeg ikke kan se, hvordan det kan lade sig gøre), og så havner I ved en blind vej, hvor vi så står, og kigger på jer mens I forsøger at vende.

2 kommentarer:

  1. Åh det er simpelthen den hyggeligste lille ø! Jeg har sejlet dertil utallige gange. Udsigten fra den lille bænk udover bøgestrømmen er helt ubeskrivelig - især solnedgangen! :D

    SvarSlet
  2. Mia: ja, det er jo det, den er :) Det er nogle helt fantastiske solnedgange man kan få på den bænk.

    - Vibeke

    SvarSlet

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.