Sider


søndag den 18. december 2011

Det mega store DIY

De seneste år har jeg på dette tidpunkt af året været i gang med et DIY - nemlig årets nytårsoutfit. Der er jeg slet ikke nået til i år, jeg har heller ikke købt nogle julegaver endnu (jeg tager sgu dem alle på torsdag). Der er jo det dér mega store DIY projekt også kaldet den nye lejlighed. Det gik super stærkt i starten - specielt fik vi nået meget i efterårsferien, men så kom der lige en masse familiefødselsdage og sygdom. Vi er dog godt i gang igen; i forrige weekend blev der sat filt i loftet i soveværelset (så har vi også prøvet det), sidste weekend blændede vi de to døre, og denne weekend skal vi sandspartle, noget der ligner halvanden væg, så man ikke kan se de tidligere døre. Egentlig troede vi, at vi kunne give første lag i går, men vi burde efterhånden have lært at forberedelserne altid tager længere, end det man egentlig skal lave, så det bliver i dag. 

Der har dog været tid til lidt sjovt som da jeg var med veninderne  i biffen og vi lavede sushi og drak champagne inde, eller da buddet kom med min nye fine taske, som jeg selvfølgelig først må åbne juleaften. Jeg har selvfølgelig også gjort et lille udsalgskup og også købt endnu en sort kjole, men dem må I få på et andet tidspunkt. Forresten er både min netbook og min gamle bærbar døde, så jeg låner kærestens computer, så udover at have travlt, så er jeg også lidt handikappet hvad blogning angår. 










1 kommentar:

  1. Åh, jeg føler med dig! Har engang kastet mig ud i at lave køkken (alene) i min lejlighed. Lad mig bare sige det sådan: Jeg havde regnet med, at det ville tage max en måned, men der gik over et halvt år før jeg igen kunne lave mad i køkkenet. Jeg gør det ALDRIG igen! Måske er det bare en erfaring, man skal igennem?

    Pøj pøj med arbejdet!

    mvh
    Mette

    SvarSlet

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.