Sider


torsdag den 7. oktober 2010

Åh ja, de udsalgsguder...

Måske har jeg god shoppekarma eller også har jeg bare den rette mængde nærighed og is i maven, ihverfald blev de støvler, jeg har blogget en del om, her, her, her og her, i dag sat ned til £16 fra £55 oprindeligt. Jeg overvejde dem fornyligt, da de var sat ned til £32, men som det er sket før, slog jeg kold vand i blodet og ventede. Nu har jeg så købt dem, jeg tror ikke, de bliver sat meget mere ned, og jeg kunne også godt tænke mig at bruge dem, inden det bliver rigtig koldt (lange skafter er et must for mig, når jeg går med strømpebukser om vinteren). 

Selvom de gode tilbud og jeg er bedste venner, så er de også min største svaghed. Nogle gange skal jeg virkelig tænke over, om jeg køber noget, fordi det er billigt/sat meget ned, eller fordi jeg gerne vil have det. Det er noget, jeg er blevet meget opmærksom på her på det sidste, og det er sket flere gange, at jeg har tænkt "nej, det er jo kun fordi, det er billigt, det er jo ikke det, jeg drømmer om". Sidst var det Strawberrynet, der lokkede med "we miss you" rabat og gaver, og jeg havde smidt en parfume og en sort øjenskygge i kurven til en samlet pris af 187kr (og så var der både en eyeliner, en læbestift og concealer i gave), men jeg var stærk og droppede det. I dag røg der en Essie neglelak med i kurven (Mint candy apple), men til mit forsvar kostede den kun £2, og sådan nogle tilbud skal der være plads til engang i mellem. Til gengæld købte jeg hverken et par sko til £8 eller £9 eller nogle af andre gode tilbud, der ellers lokkede så meget. 


Billeder fra asos.com - essie.com

7 kommentarer:

  1. De støvler smed jeg også i kurven i dag. Og tænkte faktisk på dig, fordi jeg har set dig skrive om dem igen. Og igen ;) Så regnede faktisk med, at dette indlæg ville komme herinde i løbet af dagen. Heh! Købte også nogle kjoler til 75 kr. stk., men droppede et par støvler, selvom de kun kostede 132 kr. Lidt ud fra samme devise som dig. Jeg var jo mest fristet, fordi de var så billige.

    SvarSlet
  2. Haha, ja det var vist lidt forudsigeligt ;) De er altså også fede, og til den pris var det uundgåeligt. Og ja, man bliver nemt fristet når det er så bliigt, jeg følte mig meget stærk ;)

    - Vibeke

    SvarSlet
  3. Åhh ja, hvor mange gange har man ikke klikket sig rundt på diverse shops og fyldt kurven med alt muligt, bare for at (næsten) tømme den igen lidt senere når man har tænkt sig om ;-)

    SvarSlet
  4. ha ha...dem har jeg også købt. 2 par faktisk i hver sin farve. De var jo rørende billig, er sikker på at de vil bruges meget.

    /Chau

    SvarSlet
  5. Mille: Ja, det er jo en diciplin i sig selv ;)

    Chau: Jeg havde luret på dem længe, så det var bare om at slå til.

    - Vibeke

    SvarSlet
  6. Må man spørge hvilken site du har fundet essien SÅ billigt?

    SvarSlet
  7. Anonym: Det var hos asos.com, under sale, men der var vist kun den ene. Man kan nok være heldig at finde noget lignende, hvis man tjekker jævnligt. Ellers kan man ofte finde dem billigt på ebay.

    - Vibeke

    SvarSlet

BILLEDER/PICTURES

Medmindre andet er angivet tilhører billederne på denne blog mig. Billeder jeg ikke selv har taget bliver krediteret i relevante indlæg. Har jeg lånt et billede fra dig, som du ikke vil have jeg bruger, så send en mail. Hvis du låner billeder fra denne blog, så vær venlig at krediter

Unless else is stated the pictures belong to me. The pictures that do not belong to me will be credited in the relevant post . If you do not want me to use a picture that belongs to you, please send a email. If you borrow pictures from this blog, please credit.